Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10S
TEKNISK UGEBLAD.
4de juli 1889’
med vandkraft, må kunne arbeide billigere end til
ex. en engelsk, der drives med dampkraft og 50%
dyrere arbeidskraft og som må tage sine råmaterialier
fra os. Jeg skal til belysning af dette fremføre
nogle tal, hentede fra en af de engelske fabriker,
jeg besøgte: Til en produktion af 6000 tons papir
om året var den nødvendige drivkraft 1200
hestekræfter; hertil kræves ca. 11000 tons kul; beregnet
efter en pris af kr. 13, som var prisen ved
vedkommende fabrik, får man til kul alene kr. 140 000.
Føier man hertil 15% renter og afskrivninger af
kr. 150 000, som et damp- og maskinanlæg for 1200
hestekræfter mindst vil komme på, ca. kr. 20000
og videre mindst kr. 15000 til maskinister og
fyrbødere, vilde den tilsvarende norske fabrik alene
på drivkraften stille sig kr. 175000 fordelagtigere.
Arbeidsstyrken varierer betydelig efter papirsorterne,
men for de af mig antagne vilde den for en sådan
fabrik dreie sig om 80 mand. I England betales
disse med mindst kr. 4 pr. dag, medens vi kan
regne kr. 2.40. Dette gjør til fordel for den norske
fabrik kr. 40 000 om året. Segner vi, at der til de
6000 tons papir bruges 2250 tons cellulose å kr.
300 og l 500 tons slibestof å kr. 100 vil den norske
fabrik i regelen spare mindst 5% agentprovision af
kr. 800 000 og 40 000 og da jeg antager, at tørring
og emballage vil falde bort, vil man også på disse
poster spare ca. kr. 35000. En norsk papirfabrik
på 6 000 tons vil altså under ellers lige forhold stille
sig kr. 290000 fordelagtigere end den tilsvarende
engelske, eller den kan med andre ord sælge sit
papir i England 40-50 kr. pr. ton billigere en<J
den engelske fabrik.
Papirfabrikationen har i de sidste 5-6 år på
grund af cellulosefabrikernes og træsliberiernes raske
opskyden gjort kjæmpemæssige fremskridt, idet de
nævnte råmaterialier betinger meget enklere
manipulationer end ved de tidligere almindeligt anvendte.
Som følge deraf er maskineriet blevet forenklet,
arbeidernes antal reduceret og productionsevnen
forøget i en forbausende grad.
Især har amerikanerne forstået at gjøre sig
fordel af cellulose og slibestof; jeg overdriver ikke,
når jeg påstår, at en fabrik, bygget efter moderne
amerikanske principer, er istand til at producere det
samme som de fleste europæiske med et anlæg, som
kun er halvdelen så dyrt, cg med kun % af den
her almindelig anvendte arbejdsstyrke.
Jeg har nævnt dette for at gjøre det indlysende,
hvilke gode chancer man vilde have, om man nu
kastede sig ind på markedet med en i alle henseender
tidsmæssig og productionsdygtig fabrik, medens de
4/5 af Europas papirfabriker endnu stræver med sine
kostbare og forbyggede anlæg og
uhensigtsmæssige-maskiner.
Ranheim den 18de mai 1889.
Ærbødigst
Laur. D. Jensen.
Tekniske nyheder.
Ø Jordens jernbaner. Siden den første lokomotivjernbane
- den 41 km. lange strækning fra Stockton til Darlington -
blev åbnet den 27de september 1825, har længden af de
byggede jernbaner tiltaget i en ganske overordentlig grad. Ved
slutningen af året 1840 fandtes der i det hele 8641 km. baner,
og 20 år senere allerede 107 935 km. Ved slutningen af 1880
var dette tal voxet til 367 015, altså en tilvext fra 1860 til
1880 af 259 080 km. Ved udgangen af året 1887 fandtes der
på jorden 547 872 km. jernbaner i drift, en længde der er 14
gange så stor som jordens omkreds ved ækvator og næsten ll/a
gange jordens midlere afstand fra månen. Længden af de i drift
værende baner i de forskjellige verdensdele stiller sig således:
I Europa ved udgangen af 1887 207806 km.
- Asien « « - « 26898 «
- Afrika « c - « 7716 «
- Amerika « « 290155 «
- Australien « - « 15 297 «
tilsammen 547872 km.
Den beregnede anlægskapital herfor beløber sig til ca.
102 647 200 000 kr. eller med rundt tal 102.6 milliarder kroner.
p Talk. I en Londoner avis henledes opmærksomheden på
de preserverende egenskaber hos talk og den uvurderlige nytte,
man kan have af dette mineral, der i overordentlig grad
mod-står luftens indflydelse, og som experimenter har vist, er mere |
skikket til at beskytte jern og stål mod atmosfærens skadelige
indvirkning end noget andet stof. I China benyttes også talk
i stor udstrækning for at beskytte bygninger, der er opførte af
sandsten eller andre materialier, som let forvitrer i luften, og
overstrygning med pulveriseret talk i form af maling på nogle
obelisker dersteds har gjort disse istand til at forblive uskadte
i hundreder af år.
(j Sleepers af metal. Det viser sig, at de prøisiske
statsbaner ikke finder sleepers af metal - j ern og stål - at være
i alle dele tilfredsstillende, skriver Engeenering. Af hosstående
opgave over hvormange sådanne der har været nedlagte pæ
disse baner i løbet af de sidste 3 år, og hvormange sleepers
af træ der samtidig har været anvendt, vil man kunne se den
gradvise formindskelse i antallet af de anvendte metalsleepers.
år. træ. metal. træ, pct. metal, pct.
1885-86 1507263 672086 69.ie 30.84
1886-87 1582877 522470 75.is 24.82
1887-88 1654304 493623 77.02 22.98
For hele Tyskland stiller forholdet sig således.
år. træ. metal. træ, pct, metal, pct.
1885-86 2462004 1007152 70.97 29.os
1886-87 2544992 868262 74.56 25.44
1887-88 2677424 750670 78.io 21.9o.
Denne tilbagegang i anvendelsen af sådanne sleepers vil
fortsættes også dette år, da de prøisiske statsbaner sees at
opfordre til anbud på træsleepers til et beløb af ca. 9 millioner
mark og sleepers af metal for kun 4 millioner mark.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
