Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31.
TEKNISK UGEBLAD.
121
Indhold: Gas som brændsel i kjøkbenet. - Vink for
amatørfotografer. - Kristiania brandvæsen i 1888. - Tekniske nyheder:
Håndværkerstipendierne til Pariserudstillingen. - Telefon mellem Skien
og Thelemarken. - Pariserstipendierne til teknikere. - Automatisk
fotografiapparat. - Magnesiakul, et nyt desinfektionsmiddel. -
Elektrisk lys af feieskarn. - Norsk Patentblad no. 53 med planche
XCVI-CIII. -
Gas som brændsel i kjøkkenet.
(Af kemiker G. Mejldnder).
Jmendskjønt gasen hidtil har fundet sin
hovedsagelige anvendelse i udnyttelse af lyskraften,
så kan man efter de i udlandet indhentede
erfaringer slutte, at den byder store fordele som
varmekilde i husholdningen, såfremt man kun
forstår at udnytte rationelt denne dens egenskaber,
men netop i denne retning møder os hos det store
publikum en række af vildfarelser og fordomme,
hvilke det ikke er den letteste opgave at rydde af
veien.
Et gaskogeapparat er i sit princip kun en efter
de i kjøkkenet brugelige kar afpasset Bunsens
brænder, hvori lysgasen tilføres en vis mængde luft, så
flammens kulstof forbrænder momentant uden at
frembringe lys eller afsætte sod. Disse
kogeapparaters konstruktion er i årenes løb bleven adskillig
forbedret og den efter tyskeren W. Wabbe
grundlagte type med horizontal flamme udvikler lugtfrie
forbrændingsprodukter.
Da l m3 lysgas udvikler 5550 varmeenheder,
skulde efter ligningen
1000:5550 = æ: (100 -:– 10)
hvoraf e = 17 medgå 17 liter gas for at varme
op l liter vand fra 10° C. til kogepunktet. I
virkeligheden bruger et godt kogeapparat mindst 28 1.
gas pr. l 1. vand altså en nytteeifekt = 60 pct.
Erindrer man, at den varmemængde, som ved en
komfur kommer kogekarrene tilgode beløber sig til
kun ca. 5 pct. af stenkullenes teoretiske effekt, så
ligger heri forklaringen til, at det kan lønne sig
at benytte lysgas som brænde, bortseet fra den
overordentlige bekvemhed et gasformigt
brændmaterial byder ligeoverfor de faste. Under forudsætning
at l kg. almindelige husholdningskul udvikler 7 500
varmeenheder, og at på en komfur vandet optager
5 pct. af kullenes udviklede varme, findes efter
l : (7500.
- xl: (100 -r- 10)
v 100;
hvoraf x^ = 0,24, at der medgår 240 gram
stenkul for at varme op l 1. vand fra 10° til 100°.
Videre kan for sammenligningens skyld nævnes, at
et petroleumkogeapparat forbruger 19 g. olie og en
spirituslampe 30 g. alkohol for at ophede l 1. vand
til kogepunktet.
Omsættes disse for de forskjellige materialier
erfaringsmæssig fundne værdier i penge, så erholder
man følgende skala for at bringe l 1. vand i kog:
28 1. gas koster........0,28 øre
240 g. stenkul koster......0,36 «
19 g. petroleum koster.....0,51 «
30 g. spiritus koster......7,oo «
Af disse tal sees, hvor kostbart det falder at
koge med petroleum i sammenligning med gas, ikke
at tale om alt det søl deslige petroleumkogere fører
Vink for amatør-fotografer.
Kopiering på aristopapir.
De fleste af vore læsere har vel allerede forsøgt at
kopiere på aristopapir. Det er nogle få år siden, dr. Liesegang
i Diisseldorf bragte dette med klorsølvgelatin præparerede
papir i handelen, og det har opnået betydelig udbredelse på
grund af de forskjellige udmærkede egenskaber, som det kan
opvise. På samme tid, som det gjengiver de mindste detaljer
i negativet, leverer det selv efter flaue negativer brilliante
aftryk og kan efter ønske gjøres mat eller gives den høieste
glans uden hjælp af gelatinering eller satinering. Papiret
bør helst opbevares i blikæsker, så at det er sikkert
beskyttet mod lys og fugtighed. Vi har dog selv altid kun havt
det liggende indpakket i en bordskuffe i længere tid og uden
ulempe. Selv om det blir lidt gulagtigt, gjør dette intet, da
det igjen forsvinder ved toningen og fixeringen.
Kopieringen foregår som ved albuminpapir i kopierammer
og man må i denne lade billedet bli noget mørkere, end man
ønsker det færdige billede. Tætte negativer kan på nogle
minuter kopieres i det skarpeste sollys, medens flane negativer
kun må kopieres i lidet lys (mod nord). Kopierede billeder
kan ligge så længe man vil, inden de tones og fixeres, når
der blot ikke kommer lys eller fugtighed til dem.
Kopiernes toning.
Ethvert guldbad, der benyttes til albuminpapir, kan også
benyttes til aristopapir. Et godt tonebad er følgende:
vand....................................... l liter
fosforsurt natron............................ 20 gram
klorguld..................................... l gram
ligeledes
vand........................................ l liter
eddikesurt natron............................. 30 gram
klorguld.................................... l gram.
Dette sidste bad må laves en dag før det skal bruges.
Man lægger kopierne med billedsiden nedad i rent vand
og fornyer det en 5-6 gange, hvis det blir melkagtigt. Dette
hidrører fra kalk i vandet. Sådant melkagtigt vand bør
efterat det er brugt opbevares i en stenkrukke, da det
indeholder sølv og kan sælges til raffineranstalterne. Derpå
lægges kopierne i guldbadet, som må holdes i stadig bevægelse,
og man vil da bemærke, at farven efterhvert vil gå over fra
rødt til brunt, purpur og blåt. Den farve, som billedet viser,
når man ser gjennem det mod lyset, vil det også beholde,
når det er fixeret.
Derpå lægges det 5 minutter i mættet alunopløsning (80
gram alun til l liter vand); derpå vaskes det godt i vand.
Guldbadet kan benyttes igjen, når man for hver gang tilsætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
