Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
125
Indhold: Undervisning for læregutter. - Vink for
amatør-fotografer. - Tekniske nyheder: Bro over Missisippi. -
Jernbanemateriel. - Centralstation for elektrisk belysning i Chicago. - Elektri-
citeten i Schweitz. - Telefonapparat for forulykkede jernbanetog.
Norsk Patent bl a d no. 54 med planche Cl V-C VI. -
f en netop modtagen årsberetning fra
Kristianssands tekniske aftenskole hidsætter vi
følgende, der vidner om de vanskeligheder,
hvormed vi gjennemgående hos os har at kjæmpe,
hvor der er tale om uddannelsen af fagmænd -
det er fra de høieste ledende mænd til arbejderens.
Der møder os overalt det samme fænomen, at der
er folk, som er bange for at man lærer for meget,
når man lærer noget andet end det, man daglig har
brug for ved sit værkstedsbord eller sin kontorpult.
Det er almendannelsens nivå, der skal trykkes. Det
er godt, at sådanne anskuelser som Kristianssands
håndværkerforenings kommer frem, så de kan få
den fulde berettigede imødegåelse, som den tekniske
aftenskoles bestyrelse i dette tilfælde har ladet dem
blive til del. Vi lykønsker Kristianssands tekniske
aftenskole med dens fremgang og håber, at dens
timeplan snart må kunne opvise et mere udpræget
faglæsestof end det, det hidtil er lykkedes at opnå;
men håndværkerforeningens skrivelse viser de
vanskeligheder, som der er at kjæmpe med. Vi skal
nævne matematik- og mekanikundervisningen: det
må jo kun være uvidenheden selv, som formår at
benægte disse fags betydning i livet for den
praktiske håndværker og disse fag har dog kun opnået
et minimum af timer ved den tekniske aftenskole.
Undervisning for læregutter.
Uddrag af skrivelse fra håndværkerforeningens
bestyrelse.
Til den tekniske aftenskoles bestyrelse,
Kristianssand.
I tvende møder i håndværkerforeningen har
spørgsmålet om læregutternes søgning til aftenskolen
været drøftet. Spørgsmålet var frembaret af
skomagerforeningens bestyrelse, der fandt, at den måde,
hvorpå skolens plan for tiden virker, er af mindre
praktisk nytte for en flerhed af læregutter. Der
blev blandt andet særlig for skomagerlærlingernes
vedkommende fremholdt, at skolen pålægger fag,
der ingen væsentlig interesse har for forståelsen af
deres håndværk, og at den tid, der skal anvendes
til disse fag, må siges at være materialier talt
bortkastet.
Af debatten fremgik, at en hel del håndværkere
sluttede sig til denne anke, der væsentlig støttede
sig på den omstændighed, at læregutterne, der som
regel tilhører de ubemidlede klasser, trænger al den
tid, de kan afse fra sin lære, til at søge fortjeneste
til vedligeholdelse af garderobe m. v. Når derfor
skolens plan pålægger eleverne endel pensa, der
ikke har direkte interesse for de fag, hvori de
skulde uddannes, så bliver følgen den, at
læregutterne ganske forsømmer endogså den
undervisning de har brug for. Thi således som håndværks-
Vink for amatør-fotografer.
Piatina tonbad for aristobilleder.
166,66 gram.
For brun til sort tone anvender Stieglitz følgende bad:
A. Oxalsurt kali................. 2 dele)
fosforsurt kali................ l del J
vand......................... l liter.
B. Kalium platinkloryr.......... l del
vand..........................20 dele.
Ligefør det skal bruges blandes 6 dele A med en del B.
Billederne vaskes som sædvanlig først og tones derpå. For
at få en sort tone, lar man billederne ligge 25-40 minutter,
endog længere i tonebadet, og det er unødvendigt at bevæge
dette. Billederne ser da blåviolette ud og antar først efter
fixeringen den sorte tone. Billederne skal være mere
holdbare end sådanne, der er tonede med guld.
Billedernes opklæbning.
Man kan anvende varm gummi, klister eller fiskelim og
smører på med en stiv pensel. Bedst er dog en opløsning
af lim i spiritus, der før brugen smeltes ved at flasken
sættes i varmt vand. For at tilberede dette såkaldte «Liese-
gang’s Klebmitteb, der også kan fåes færdigt i handelen,
lægger man 100 gram godt lim i koldt vand; når det efter
flere timers forløb er bleven godt gjennemblødt, helder man
vandet af og opvarmer limet i et blikkar, der sættes i varmt
vand så længe, til limet er smeltet. Derpå tilsættes det med
en blanding af 200 kubikcm. spiritus og 75 kubikcm. varmt
vand, der omrøres godt ved hjælp af en visp og videre 40-
50 kubikcm. glycerin og 20 dråber karbolsyre. Efter
limsorten må blandingsforholdet ændres.
Ved de stærkt glinsende billeder går noget af glansen
af, hvorfor enkelte kun klæber dem på hjørnerne eller
kanterne-Kopiering på gelatinbromidpapir.
I slutningen af året 1884 blev den fotografiske verden
overrasket med den efterretning, at der var opfundet et nyt
lysømfintligt papir, som skulde kopiere flere 100 gange
hurtigere end albuminpapir. Det var let at se på papiret, og
det blev snart en offentlig hemmelighed, at de ømfintlige
salte i det bestod i klorsølv eller en blanding af klorsølv og
bromsølv. Det har således meget tilfælles med de tørre
plader og må fremkaldes på samme måde som disse.
Papiret lægges i mørkkammeret i kopirammen på
sædvanlig måde under negativet og udsættes et sekund eller to
for almindelig spredt dagslys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
