- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
126

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

TEKNISK UGEBLAD.

8de aug. 1889

loven for tiden er affattet, kan ingen mester absolut
tvinge sin læregut til at deltage i
skoleundervisningen.

Skrivelse fra den tekniske aftenskoles bestyrelse.

Til bestyrelsen for Kr.sands håndværkerforening!

Når man skal besvare de i den ærede
bestyrelses skrivelse af 26de april d. år fremsatte forslag,
må man gjøre sig rede for: hvad er den tekniske
aftenskoles hensigt og mål? Den kommission, der
har afgivet forslag til ordning af det tekniske
undervisningsvæsen her i landet, udtaler derom:
«Aftenskolernes opgave skulde være at hæve de i
håndværk eller anden praktisk bedrift allerede
beskjæftigede lærlinge og arbeidere til en høiere grad af
intelligens ved meddelelse såvel af almenkundskaber
som af færdigheder, der mere direkte kunde komme
ham tilgode i hans særlige virksomhed».
Bestyrelsen for den tekniske aftenskole slutter sig fuldt ud
til denne kommissionens udtalelse og mener, at denne
tanke nogenlunde tilfredsstillende realiseres ved den
herværende aftenskoles ordning, som desuden i det
væsentlige falder sammen med den af kommissionen
foreslåede. Her undervises i fag, som kommer
eleverne direkte til nytte under deres daglige arbeide,
f. ex. regning, bogførsel m. m.; og til denne kategori
må vel også for de fleste elevers vedkommende
regnes tegning; men desuden søger man at bibringe
eleverne kjendskab til enkelte fag, som om de end
ikke er direkte anvendbare for hver enkelt under
hans arbeide, dog er af en sådan vigtighed for
industrien, at ingen dannet håndværker eller arbeider
i vor tid kan være fremmed for dem. Sådanne fag
er her ved skolen væsentlig naturfag og matematik.

Tiden er altfor kort, til at eleverne kan bibringes
dybere og speciellere kundskaber i disse fag; men
også et løsere kjendskab til dem er af betydning,
da arbeideren derved sættes istand til at arbeide
med mere forståelse, at lægge mere tanke i sit
arbeide; desuden vil et sådant kjendskab give lyst
på og lette en videre udvikling senere, hvis der
skulde byde sig nogen anledning. Såfremt man
holder på, at skolen vil virke til størst gavn, når
den søger at realisere denne dobbelte opgave: både
give praktiske færdigheder og bibringe eleverne en
for deres livsstilling afpasset almendannelse, så kan
man ikke andet end modsætte sig, at skolen
om-gjøres til en aftenskole, hvor der kun undervises i
de almindelige almueskolefag; den ophører ialfald
at være en teknisk aftenskole. Men en sådan
omdannelse er det jo nærmest, der ønskes af
skomagerforeningen og andre ifølge den ærede bestyrelses
skrivelse. Vistnok foreslåes der en indskrænkning
i lærestoffet kun for enkelte håndværksfags
vedkommende; men de samme grunde, der anføres til
fordel for enkelte håndværksgrene, kan vel også i
større eller mindre grad gjøres gjældende for alles
vedkommende, f. ex. den grund, at læregutterne må
have nogen tid til fyrabendarbeide. Hvis man
åbner adgang for elever til at vælge af skolens fag,
hvad de selv ønsker, så må vistnok alle gives denne
adgang, da de alle vil kunne sige om et eller flere
fag: det har jeg ikke brug for. Men det er let
at skjønne, at en sådan valgfrihed vilde forårsage,
at søgningen til undervisningen i de almendannende
fag vilde blive liden eller ingen. Når skolen
begynder om høsten, vilde der kanske være god
søgning også til den undervisning; der er jo meget
interessant og tiltrækkende ved naturfag f. ex.; men

En gasflamme, et par stearinlys, en petroleumlampe eller
lignende kan også benyttes, og man holder da kopiramnien
mellem 30 og 50 centimeter fra flammen ved et gasblus i
omkring 10 sekunder eller mere efter lysstyrken og negativets
art. Kraftige negativer må ha stærkt lys, flaue negativer
meget svagt. Til fremkaldelsen benyttes følgende:

Neutralt oxalsurt kali 25 pct. opløsning..... 100 gram

jernvitriol 30 pct. opløsning................ 15 gram

bromkalium 2 pct. opløsning..............,. 2 gram.

Oxalatet bør være tilsat nogle dråber eddikesyre,
jernvitriolet nogle dråber svovlsyre. Kopien lægges først i vand
til den er godt gjennemblødt for at undgå luftblærer og
lægges derpå med billedsiden nedad i fremkalderen. Man
fortsætter fremkaldelsen sålænge, indtil alle detaljer i
skyggerne er kommen tilsyne. Derpå lægges den i en svag
opløsning af eddikesyre, der må fornyes nogle gange for at
hindre fremkaldelsen i at fortsætte og for at opløse
jernvitriolen. Derpå vaskes kopien grundig i rent vand og fixeres i
løbet af 10 minutter i 15 pct. fixernatron. Til tørring må
billederne ophænges eller presses mod glasplader eller
ferro-typplader på lignende måde som angivet for aristotypbilleder.
Man kan erholde Eastmanpapir, der leverer glinsende
matte eller kornede kopier.

Negativer uden glas.

Ved de første negativer, som fremstilledes, var
underlaget for det lysømfindtlige lag papir. På grund af at dette
var lidet gjennemsigtig og gjengav papirets struktur i kopien,
blev allerede i 1850 papiret erstattet med glas. Men som
det så ofte går, er man atter vendt tilbage til den første
fremgangsmåde, der nu er bleven således forbedret, at den
truer med atter at fortrænge glasset. Det er en betydelig
fordel især på reiser at kunne undgå de tunge glasplader, og
når man i sin kaset kan ha en rulle papir, hvorpå der kan
aftages indtil 100 billeder, uden at man behøver at foreta
andet end at dreie på en knap for at vexle plader, vil
det let indsees, hvilke fordele en sådan metode byder.

Man har forskjellige fremgangsmåder, hvorved enten
papiret fjernes fra gelatinnegativet, når det er fremkaldt, eller
hvorved papiret gjøres gjennemsigtigt. I første tilfælde
gjøres gjerne negativet stærkere ved at klæbes fast på et stykke
gelatin. I den allersidste tid har man* også begyndt at
benytte tynde plader af gjennemsigtig cellulose, (barbutt) som
bærer for det ømfindtlige skikt, og Eastman bebuder, at han
med det første vil bringe i handelen sådanne
cellulosenegativer i ruller.

En fordel ved disse negativer på papir eller cellulose er
også den, at de kan kopieres fra begge sider, hvilket hyppig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free