Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32.
TEKNISK UGEBLAD.
127
eftersom man så mærkede udover vinteren, at det
tog på kræfterne, så vilde nok de fleste slutte med
de fag, som efter deres mening ikke var til nogen
nytte, især når de mærkede, at der skulde
anstrængelse til at følge med også i de timer, og at disse
ikke bare var til underholdning. Men i længden
vilde man jo ikke kunne opretholde en undervisning
i fag, som udover vinteren måtte foredrages for
tomme bænke, så at følgen af en sådan valgfrihed
efter vor mening nødvendigvis vilde være, at skolen
sank ned til en almindelig aftenskole, kombineret
med tegneskole; thi tegningens nytte er dog for de
fleste håndværksfag så selvindlysende, at den
undervisning nok aldrig vilde komme til at savne elever;
og at selv skomagerne, bagerne etc. står sin egen
fordel iveien, når de vil holde sig fri for tegning,
«er vi fuldt overbeviste om; findes der nogen
håndværksgren, hvis udøver ikke trænger til at øve sit
øie i opfatningen af rigtige og skjønne former?
Findes der nogen håndværker, som ingen brug har
for kunstsands ?
Derimod mener skolens bestyrelse, at om man
som hidtil forlanger, at eleverne skal deltage i alle
fag, ialfald i de to første tekn. kurser, så vil man
efterhånden indarbeide i de unges bevidsthed (den
hidtil gjorte erfaring tyder derpå), at hvad der her
læres, er nyttigt og nødvendigt, og hvad man
derved vinder, er ikke bare at udbrede flere
kundskaber; den største vinding er kanske det, at man
bibringer forståelse af, at der trænges mere for at
hævde sin stilling i livet end bare at kunne regne,
.skrive og læse; man oparbeider en agtelse for
kundskaben, også for den, som ligger over det til
daglig brug nyttige. Og man skal benytte
anledningen til på det indstændigste at opfordre hånd-
værkere af alle mulige fag til at støtte skolen i
dette arbeide på at åbne de unges øine for nytten
og nødvendigheden af at lære mere end det aller
nødvendigste; støtter mestrene skolen i den
henseende, så vil det visselig have stor indflydelse på
de unges tænkesæt,
Efter det her udviklede kan man altså ikke
gå med på nogen forandring i undervisningen i de
tekniske kurser i den retning, som er foreslået i
den ærede bestyrelses -skrivelse, undtagen forsåvidt,
at det kan tillades skomagere, bagere og lignende,
efter bestyrelsens nærmere afgjørelse, at vælge kun
de teoretiske fag, når de har tilegnet sig den
tegnedygtighed, som sættes som målet for et års
undervisning.
Imidlertid er det for tiden ialfald et faktum,
at en hel del læregutter, som mangler selv de
tarveligste skolekundskaber, enten ikke vil eller ikke
kan søge den tekniske aftenskoles samlede
undervisning. For dog at skaffe disse anledning til nogen
uddannelse finder bestyrelsen at kunne tillade
eleverne i forberedelseskurset at deltage kun i de
teoretiske fag: regning, skrivning og norsk, hvilke
fag er tildelt 6 timer ugentlig, fordelt på 4 aftener:
mandag og onsdag fra kl. 7-8, tirsdag og torsdag
fra kl. 7-9. Forberedelseskurset er nemlig en
almindelig aftenskole, der har optaget tegning, en
forskole for den tekniske.
Håndværkernes ønske om fri skolegang for alle
kan skolens bestyrelse ikke slutte sig til under de
nuværende forhold; først om skolesøgningen blev
en tvungen sag for alle læregutter, vilde fri
skolegang være på sin rette plads. De nuværende
skolepenge er så lave, at de ingen uovervindelig hindring
stiller iveien for at søge skolen for de allerflestes
er af interesse f. ex. ved fremstillingen af lystrykplader
(auto-typi, zinkotypi).
Fremkaldelsen af papirnegativer er berydelig lettere end
ved glasplader. Man kan meget godt samtidig fremkalde
hen ved et dusin papirnegativer.
Pa-pirnegativerne fremkaldes på følgende måde: Det
exponerede papir lægges ned i et kar med koldt rent vand.
For at fjerne luftblærer kan man børste over billedsiden,
hvilken man let føler med fingeren, med en blød hårpensel.
Når det er godt gjennemblødt, lægges det i fremkalderen, der
.bør være således sammensat:
.A. Svovlsyrligt natron (dobbelt krystalliseret). 200 gram
pyrogallussyre............................ 30 gram
varmt vand............................... l liter.
Pyroet tilsættes først, efterat natronopløsningen er
bleven kold.
B. Kulsurt natron (ikke dobbelt kulsurt), (dobbelt
krystalliseret) ................................... 125 gram
vand
l liter.
Til fremkaldelsen tages:
l del A
l del B og
l del vand.
Man kan også tage noget mindre pyro end ovenfor
angivet til at begynde med og så tilsætte tørt pyro under
fremkaldelsen, hvis det viser sig nødvendigt.
Billedet bør begynde at fremkomme efter 20-40 sekunders
forløb. Hvis lyspartierne kommer langsomt og uden detaljer
i skyggerne, kan der efterhvert tilsættes en ligeså stor
portion som den foran angivne af opløsning B. Hvis billedet
kommer for hurtigt, må der tilsættes 10 til 20 dråber
brom-kaliopløsning l: 10. Negativet må sees igjennem mod lyset
fra mørkkammerlampen, og det bør vise større tilsyneladende
tæthed end ved almindelige glasnegativer.
Fixeringen.
Fixernatron................................ 100 gram
vand...................................... 400 gram.
I dette fixerbad må ikke findes alun. Efterat negativet
er fremkaldt, vaskes det i 4 gange ombyttet rent vand og
lægges derpå med billedsiden nedad i fixerbad, således at
dette overalt står over negativet; man må vogte sig for at
der er luftblærer under negativet. Fixeringen foregår
hurtigere end ved tørplader, og man kan overbevise sig om, at
fixeringen er færdig, ved i badet at se på papirets bagside
om denne er jevn eller ved at se gjennem negativet mod
lyset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
