Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
133
Indhold: Reiseberetning. - Yink for amatør-fotografer. -
Tekniske nyheder: Den internationale kongres for maritime
arbeider. - Benzoesyre som antiseptikum. - Elektrisk brevpost. -
Elektrisk mineantænding. - Elektrisk kloakrensning. - Oplysning
af jernbanevogne. - En telegraf kabel. - Bog- og bladnyt. -
Planche XXVII-XXXVI. - Patentbeskrivelser: Apparat til
kunstig kimdannelse i byg og andre sædarter af Brødrene Stollwerck. -
Maskine for skjæring af kant på tøndebunde af H. Olsen. - Vinde for
fiskestænger af J. Galder. - Sil af Johan Kruse & Co. -
Cigarforhand-lingsapparat af P. C. Osterberg. -. Refrigatorer af M. E. Nord. -
Damp-stenboremaskine af F. A. Halsey. - Apparater til ølbrygning af C.
Zimmer. - Svikkemaskine for hesteskosøm af T. C. Randem. -
Ristfyring for retort- og muffelovne af A. Lentz. - Fremstillingsmåde af
cellulose af A. Behr. - Tillægspatent. Fremstillingsmåde af cellulose af
A. Behr. - Bundstykker til bagladeskyts med kilemekanisme af W.
Lorentz. - Apparater til udvinding af ædle metaller af T. R Jordan. -
Fyrstikkeordner og transportkasse af P. Mlsson. - Reduktionsovn af
P. David og P. Manhés. - Fabrikation af papirmasse af G. H. Pont og
E. A. Morse.- Vægtbremser til jernbanevogne af A. Bolzano. -
Telefon-og signalapparat af A. Falck. - Ligevægtsmotor af Gr. Gacomy. -
Halmrister af Mesna Brug. - Trykke- og perforermaskine af S. Wheeler. -
Forbedring i tilvirkning af gaser til belysning m. v. af W. Arthur. -
Melsigtemaskire af P. Janssen. - Rørfqrbindelser mellem jernbanevogne
for rørledninger af G-. Westinghouse junior. - Murstenspresse af L.
Damage. - Sømrettemaskine af O. O. Godcterstad. -
Reiseberetning.
(Af J. P. Friis.
^fter anmodning og under ledsagelse af d’hrr.
Halvor Tvedten, Bø, Telemarken, og grosserer
H. A. Reinert, Moss, besøgte jeg den 21de
og 22de f. m. flere, dels nylig opdagede, dels
tidligere påviste kvartsgange med buntkobbererts og
kobberkis i Morgedal i Hvideseid i Telemarken, ca.
14 km. fra Kirkebø ved Hvideseidvandet.
Om en af disse kvartsgange under gården Kiev,
på hvilken de første skjærpninger foretoges for 4
å 5 år siden, og hvori fornemmelig optræder
buntkobbererts - hvori gedigent sølv er påvist - har
man erklæringer af bergingeniør Sigvart Dahl og
bergmester Holmsen af henholdsvis 9de mai og 17de
novbr. 1885, den sidste suppleret med påtegning af
17de novbr. 1888, hvoraf jeg her skal fremhæve,
hvad hr. Holmsen som den præsumtivt mest
sagkyndige anfører, nemlig, at han «trøstig tør udtale,
at Klevås-anvisningen ser særdeles lovende ud»,
«at han i sin lange bergmandspraxis neppe har seet
en mere lovende ertsanvisning» og at «anvisningen,
efter hvad man ser i dagen, må ansees for absolut
drivværdig selv med de for tiden værende
exempel-løse lave kobberpriser».
Under 28de juni 1888 er Klevås grube desuden
befaret af distriktets bergmester hr. Tellef Dahll,
af hvis beretning jeg her skal fremhæve den udta-
Med et kartbilag).
lelse: «At det med sikkerhed kunde fastslåes, at
gangen i sin bedste og laveste del er fuldkommen
driv værdig». Hr. Dahll tilråder derhos 10000 kr.
anvendt til forsøgsarbeider efter en af ham antydet
plan.
Senere er på Klevås-gangen neddrevet en 42
m. dyb sænk, i bunden af hvilken gangen holder
sig uforandret, hvorhos en stoll er påbegyndt til
gjennemslag med afsænkningen. De af ing. Dahl,
i hans beretning nævnte 2de kvartsgange - Klevås
grube no. 2 - ca. 100 m. sydost for «Klevås grube
no. 1» er desuden nu opskjærpede, navnligen den
sydvestligste, der ligesom Klevås gang no. l
fornemmelig fører buntkobbererts og hvorfra kort før
min nærværelse et ikke ubetydeligt kvantum god malm
var udbrudt. Her er altså 3 malmførende gange i
kort afstand fra hinanden, men der er al
sandsynlighed for, at der er flere, at man her har et helt
system eller en hel gruppe af ertsførende gange.
Af ikke mindre betydning turde Omlid grube,
ca. 900 m. sydvest for Klevås no. 2, være og den
ganggruppe, hvortil den hører, af hvilke her kan
nævnes «Laurkås grube» og «Gamle Stul», der
ligeledes blev befarede og som bryde sågodtsom blot
kobberkis, ganske usædvanlig ren, det vil sige, uden
selv blot spor af de ellers med kobberkis hyppigt
Vink for amatør-fotografer.
Kopiering på tegnepapir.
På det bekjendte udmærkede Whatman’s tegnepapir kan
der fremstilles særdeles smukke kopier i sølvtryk. Sådanne
billeder behøver ikke at opklæbes, idet man kun sørger for ved
kopieringen at la der bli tilstrækkelig store hvide kanter.
Billederne får på denne måde et præg som ved
akvareltegninger. Biggs har nylig angivet måden for fremstilling af
sådanne billeder. Der er ingen egentlig vanskelighed ved
deres fremstilling, men man må være lidt omhyggelig for at
opnå smukke resultater. Når papiret er skåret i den størrelse,
man ønsker, det skal ha, lar man det flyde på en
opløsning af:
Gelatin................................. 2,5 gram
vand..................................... 300 gram
kjøkkensalt.............................. 3 gram.
For større billeder får man ta det dobbelte.
Derefter lar man det tørre langsomt, og det kan gjemmes,
så længe man vil. Før det skal bruges, må det gjøres
ømfindtligt for lys. Man bør sætte et blyantmærke på den side
af papiret, der har flydt på saltopløsningen. Papiret fæstes
på et brædt med den saltede side opad og lægges noget skrå-
nende, således at man kan smøre på den ømfindtlige
opløsning med en kost. Kosten kan passende gjøres af et stykke
glasrør med vel en centimeters diameter, hvori der trykkes
fast en dot bomuld. Bomulden tvindes sammen, og gjennem
den kan man trække en tråd, der går gjennem glasrøret og
hvorved man sørger for at holde bomulden tæt indtil
glasrørets ende, dog således at der hænger en busk løs bomuld
nedenfor. Den ømfindtliggjørende opløsning består af:
Sølvnitrat................................ 35 gram
vand .................................... 300 gram
hertil sættes dråbe for dråbe koncentreret
ammoniakopløsning, såledas at det nedslag, som i begyndelsen danner sig,
igjen opløses, og blandingen blir klar sorn vand.
Bomuldspenselen fyldes godt med denne opløsning og
stryges i lange drag regelmæssig tvers over papiret. Papiret
hænges derpå op til tørring på en snor ved hjælp af
almindelige klyper. I det laveste hjørne "bør der anbringes et
stykke trækpapir for at opta dryppene. Hvis man har
hastværk, kan papiret tørres i nærheden af et ildsted. Dagslys
må herunder absolut undgås.
Kopieringen foregår på sædvanlig måde i kopirammen.
Billedet må trykkes betydeligt mørkere, end man ønsker det
færdigt, da det går tilbage i tonebadet.
Et godt tonebad er følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
