Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
TEKNISK UGEBLAD.
22de aug. 1889
optrædende kise,- svovl- og magnetkis. Det er at
lægge mærke til, at forekomsten forsåvidt er ganske
den samme som ved Åmdals værk.
At gruben, hvis ældste historie man ikke
kjender, 2 gange har været forsøgt, men er bleven
indstillet, bør neppe tillægges megen vægt - man
erindre sig afbrydelserne ved Åmdals værk, som
nu drives i en større skala end nogensinde - især
da der «står kobberkis i hele grubens bund» (kfr.
prof. Vogt: Norske ertsforekomster), noget som jeg
dog ikke selv havde anledning til at iagttage, da
gruben under stollen endnu, da jeg var der, var
fuld af is. Derimod fandt jeg gangen med indsprængt
kobberkis at anstå i den længst inddrevne ort mod
vest i høide med stollen og desuden en 2 å 3"
mægtig, meget rig gang, der mærkelig nok ikke var
holdt inde i or ten, at komme ind til hovedgangen
fra det liggende. Fra denne sidegang Nev der under
min nærværelse ved et par skud udbrudt antagelig
et par hundrede kilogram udmærket smuk kobberkts.
Også om Omlid grube har man udtalelser af
ingeniør Dahl og af bergmester Dahll, udtalelser, der
ikke er meget afvigende fra hinanden: Ing. Dahl
tror, «at der er grundet håb om udbytte ved en
økonomisk drift» og bergmester Dahll, der forøvrigt
neppe kjendte til eller havde seet den nu blottede
rige sidegang, anfører: «Mod vest er gangen bedst,
men neppe drivværdig, men da der er adgang til
at få den undersøgt adskillig dybere ved en ganske
kort stoll, l}ør dette utvivlsomt ske, dersom drift
bliver anlagt på Klevås gangen», en undersøgelse,
hvortil bergmesteren mener - og uden tvivl med
rette - at der er såmeget større opfordring, som
man ved en sådan stoll vil kunne få undersøgt de
to ovenfor nævnte med Omlid grubes gang lige-
løbende gange, hvoraf den ene tidligere er forsøgt
og hvorfra er udbragt 50 tons god malm, og -
tilføier han - «sandsynlig vis flere gange».
Af vedføiede på foranledning af mig af
ingeniør Heide optagne situationskart, der angiver
beliggenheden af de heromhandlede ertsgange, vil det
nu sees, at en blot ca. 150 m. lang stol vil komme
til at overskjære Omlids, Lauvkås og gamle Stuls
gange, de to første i et dyb af ca. 70 og den sidste
i et dyb af ca. 90 m. fra overfladen. Hertil
kommer, at der siden min nærværelse ifølge meddelelse
fra hr. Halvor Tvedten under 8de ds. er skjærpet
flere lovende ertsgange øst og vest samt længere
mod nord for Omlid grube, der endnu ikke er
afsatte på kartet og hvoraf de mod øst og nord
op-farede gange vil blive overskårne af stollen.
Da man mangler opgaver over, hvormeget malm
der er udvundet af Omlid grube, har man intet
udgangspunkt for en beregning afgangens
gjennemsnitlige ertsføring. Af bergmester Dahll’s
meddelelser ser man vistnok, at der som ovenfor anført
af «Lauvkås grube» skal være udbragt 50 tons god
malm, men da man ikke kjender dimensionerne af
gruben - forøvrigt rimeligvis høist ubetydelige,
gruben er blot et skjærp - kan man ikke benytte
denne opgave som udgangspunkt for en sådan
beregning.
På det nuværende stadium af undersøgelserne,
forsåvidt angår den ganggruppe, hvortil Omlid grube
hører, kan kun siges, at her turde være betingelser
tilstede mod en forholdsvis liden udgift at opnå
forholdsvis «store resultater» (bergmester Dahll’s
skrivelse in fine).
Jeg skal derimod her angive, hvorledes
undersøgelserne antagelig bør foretages.
Klorguld................................... l gram
dobbelt kulsurt natron...................... 30 gram
vand....................................... V* liter.
Almindelige albuminkopier blir i dette brune, medens
kopier på tegnepapir får en sort tone ikke u% platinkopier.
Fixering og Vaskning foregår på almindelig måde. Billederne
har den fordel, at de ikke krøller sig som almindeligt albu-
minpapir.
Alun i fixerbadet.
Som bekjendt, er det almindeligt hos mange tørplader,
at gelatinlaget løser sig af pladen (krøller sig) i fixerbadet. For
at undgå dette tilsættes der fixerbadet alun. Denne
opløsning blir imidlertid snart tyk, idet svovl udskilles. Det kan
forhindres på følgende måde.
Til den mættede alunopløsning sættes der en mættet
opløsning af svovlsyrligt natron (natrium sulfit). Herunder
danner der sig et nedslag, som imidlertid atter opløses. Under
reaktionen mærkes der lugt af svovldioxyd. Blander man en
sådan alunopløsning med en ligestor mængde fixerbad, så
forblir dette klart. Det er tilstrækkeligt til en liter af den
mættede alunopløsning at sætte 200-300 kubikcentimeter
svovlsyrligt natron (mættet), og hertil sættes ligeledes en
liter fixerbad.
Diapositiver.
De såkaldte diapositiver eller transparentbilleder
adskiller sig fra de sædvanlige kopier kun derved, at de må sees
i gjennemskinnende lys. De fremstilles fordetmeste på glas
og kan ophænges på vinduer eller andetsteds, hvor lyset
skinner igjennem dem. Et diapositiv adskiller sig altså fra
et negativ deri, at lys og skygger i det er rigtige og ikke
omvendte. For at fremstille et diapositiv lægger man en
lidet følsom tørplade i kopirammen under et negativ og
belyser det fra 5 sekunder indtil et minut i mørkkammeret ved
hjælp af en gasflamme eller en anden flamme. Rammen bør
holdes ca. en meter ifra lysflammen. Man bør fremkalde ved oxalat
og sætte til betydelig meget bromopløsning og vand. Man må
ophøre med fremkaldelsen medens lyspartierne endnu er klare.
I den senere tid anvendes der meget til diapositiver,
klorsølv-gelatinplader, og man bør til disse bruge en fremkalder efter
den opskrift, som medfølger pladerne.
Disse plader er meget mere gjennemsigtige end
bromsølvpladerne og tåler temmelig stærkt gult lys, således at
man kan fremkalde dem under belysning af et almindeligt
vox- eller stearinlys.
Der trænges i almindelighed mere lys til deres kopiering
end eier angives i de medfølgende anvisninger. Istedetfor
j ernoxalatfremkalder kan man også bruge j erncitratfremkalder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
