Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
TEKNISK UGEBLAD
5te Septbr, 1889
kende, så foregik der dog også samtidig en løsrivning af
kulpartikler fra selve tråden, hvilket han troede bevistes
ved, at den efterhånden blev tyndere og ydede større
modstand mod elektriciteten.
Stub. Vanskeligheden ved dampmaskinreguleringen lå i
samtidig at få en økonomisk maskine. Stor økonomi fordrede
høit tryk, dynamoen fordrede hurtig gang* Begge
omstændigheder sammen lagde store vanskeligheder iveien for en
nøiagtig regulering. Troede en økonomisk dampmaskine at
være en betingelse for elektricitetens fremskridt.
(Forts.).
Tekniske nyheder.
Konkurranceindbydelse. D’hrr, arkitekters
opmærksomhed henledes på bekjendtgjøreisen om konkurrance om
udkast til bebyggelse af Torvgaden no. 9. Tomten, der har
en betydelig dybde, tænkes bebygget med en forretningsgård
til gaden og en koncert-ølhal på bagtomten, og vil således
stille store fordringer til vore arkitekters såvel praktiske som
kunstneriske dygtighed, ligesom sammensætningen af
bedømmelseskomiteen der består af d’hrr. F. Gr. Gundersen, H.
Munthe og Ad. Schirmer, borger for, at de indkommende
udkast vil finde en skjønsom bedømmelse.
Reisestipendier. Vi tillader os at henlede
opmærksomheden på de i avertissementsbilaget indtagne
bekjendt-gjørelser om reisestipendier, hvoraf der af sidste Storthing er
bevilget til teknikere, som ikke er ansat i statens tjeneste,
kr. 7 000, og til håndværkere og tekniske arbeidere kr. 10 000.
Ansøgninger stiles til Kongen og indgives gjennem vedk.
Amtmand inden udgangen af oktober måned.
Meddelelser vedrørende jernbanevæsen.
(Uddrag af tekniske tidsskrifter m. v. ved Cn. Hn.).
Verdensudstillingen i Paris er på jernbanevæsenets
område for en meget væsentlig del en fransk udstilling.
Jernbaneafdelingen omfatter 265 udstillere, af hvilke 158 falder på
Frankrig og 4 på franske kolonier. Af fremmede stater
indtager Belgien den første plads med 37 udstillere; derefter
kommer de forenede Stater med 23 og Storbritannien med 19.
Endvidere er Schweiz, Italien, Rusland, Spanien, Bolivia,
Østerrig-Ungarn, Rumænien, Holland, Norge repræsenterede,
men kun ved 2 til 3 udstillere og mest med objekter af
beskeden art. Fra Tyskland findes intet. Afdelingen taber
ved denne sit begrænsede omfang dog ikke synderlig i
betydning og værdi; den giver et omfattende overblik over
jern-baneteknikens storartede udvikling i de senere år.
I den historiske afdeling for samfærdselsmidler, som
gjennem billeder, modeller og antikviteter fremstiller
kjøreredskabernes udvikling fra de ældste tider af, finder man
også jernbanevognens historie illustreret. Vi ser den
tarvelige diligencevogn sat på skinner; så forfines den lidt og
bliver den første «luxusvogn»; vi ser en hel række opover af
nu forladte hjul- og axekonstruktioner, fjæranordninger; det
er jernbanevognen, som lidt efter lidt udvikler sig af de
tidligere på landeveiene benyttede kjøretøier, indtil det
tidspunkt, da konstruktionssammenhængen brister og
jernbanemateriellet følger sine egne veie.
Interessant er en af Paris-Orléansbanen udstillet grafisk
oversigt over typer af persontog fra 1840 af. Banens tog af
nævnte slags var sammensat
i 1840 af 14 vogne af tils. 90 tons bruttovægt
- 1854 c 24 - « c 185 -
- 1867 « 24 - c c 210 - -
- 1878 e 24 - c « 225 - -
- 1889 ? 9 - a c 284 - -
Fra 1854-1878 tiltog altså tognene i vægt, medens
vogntallet var uforandret. Det påfaldende sprang fra 24 til 9
vogne med forøgelse af togvægten skriver sig fra indførelse
af lange vogne med gjennemgang.
Med hensyn til personvognenes længde er man idethele
nu nået til et punkt, som synes at måtte være den yderste
grænse. Det er vistnok så, at man ved at gjøre vognene
lange, opnår at formindske antallet i hvert tog betydeligt og
således under visse omstændigheder behøver mindre
togpersonale og får mindre vedligeholdelsesudgifter, ligesom togets
gang bliver roligere og sikrere. Men disse fordele opveies
ganske ved den uforholdsmæssig store dødvægt, som kommer
på hver siddeplads. Anvendelsen af disse lange og tunge
vogne kan kun der være berettiget, hvor det gjælder meget
lange reiser og hvor indkrævning af extrabetaling for
benyttelsen kan finde sted.
Som typer på disse slags vogne kan nævnes en sove- og
salon vogn, udstillet af Paris-Lyon-Middelhavsbanen.
Længden er 22,4 m. (uden buffere) og den veier i tom tilstand 36,9
ton. Den er selvfølgelig udstyret med alt skyldigt hensyn
til de videstgående fordringer til luftvexling, opvarmning og
bekvemmeligheder iøvrigt. Den rummer 47 personer, så at
der i fuldt besat vogn kommer 857 kg. på hver reisende.
En sovevogn, udstillet af samme selskab er 10,4 m. lang,
har 3 waterclosets, Opvarmningsapparat etc. og veier med
vand etc. 18,3 ton, medens den kun ’skal rumme 9 personer,
altså en dødvægt af 2 032 kg. for hver.
Lignende vogne af betydelig længde og stor vægt for
et ringe antal passagerer er udstillede af næsten alle franske
hovedbaner.
Man forstår bedst udviklingen af materiellets
konstruktion i denne hensende i de sidste 15 år, når man erindrer,
at i 1873 (Wienerudstillingen) havde de amerikanske
gjen-nemgangsvogne en længde af 12 til 18 meter med 48 til
høiest 80 siddepladse, medens vognvægten pr. siddeplads ved
vogne af klasse I gjennemsnitlig udgjorde 406 kg.
Til sammenligning hidsættes, at vognvægten pr.
siddeplads for Kongsvingerbanens ældre korte 1ste og 2den klasses
vogne udgjør 240 kg., for 3die klasse 150 kg. Randsfj
ordbanens ældre korte vogne veier omkring 160 kg. pr.
siddeplads for begge klasser* Smålensbanens og Grevskabsbanens
nyere materiel er tungere, henholdsvis 330 og 250 kg. for
bedste; 250 og 180 kg. for 3die klasse. Smålensbanens nye
sovevogn veier 22,3 toii, er 14,7 lang, er beregnet på at
kunne rumme 24 personer, hvilket gjør 930 kg. dødvægt pr.
plads. Rørosbanens sovevogne veier 13 tons, er 13 m. lang,
angives at rumme 34, altså 380 kg. pr. plads.
Af sædvanlige vogne kan nævnes de af Paris-Lyon-
Middelhavs-banen udstillede 1ste og 3die klasses vogne. Den
førstnævnte 10,1 m. lang, høist 32 pladse, vægt tom 14,3 ton.
Vognen for 3die klasse 9 m., 50 personer, vægt 10,9 ton.
At mærke er det gode udstyr for 3die klasse, hvor sæderne
er polstrede. Måtte den kun ikke blot være bygget for
udstillingen. Forskjellen mellem de nu i Frankrig anvendte,
fængselcellelignende kupéer endog i anden vognklasse og
denne 3die klasses vogn er betydelig.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
