Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
TEKNISK UGEBLAD.
143
er sikkert reguleret, og at det aldrig, selv for en
ganske kort stund, kan overskride den givne
maxi-mumshastighed.
Hvad jeg specielt har villet påpege ved disse
oplysninger om glødelamperne er blandt andet
indflydelsen af de omtalte forbedringer på
centralbelys-ningsanlæggenes rentabilitet. Det vil nemlig let
indsees, at centralanlæg, som f. ex. oprindelig har
været konstrueret for 10000 lamper, de vil nu
gjennem de samme hovedkabler, med den samme
størrelse af centralstationen og med det samme
kulforbrug og driftspersonale kunne levere næsten 50
pct. flere lamper til konsumenterne end oprindelig,
fordi de nye lamper kun bruger 3,1 watts pr.
lysenhed medens de gamle bruger 4,5, altså på det
nærmeste 50 pct. mere kraft, på samme tid som
prisen på lampen er faldt omtrent i forhold til den
indskrænkede varighed.
Hvis altså driften oprindelig havde akkurat
båret sig, vilde den nu med de nye lamper få som
ren nettoindtægt den hele afgift af det forøgede
antal lamper.
Diskussion.
Kolbenstvedt fremholdt, at de opnåede bedre resultater i
økonomisk henseende med de nyere glødelamper ikke
udelukkende kunde tilskrives forbedringer i kulfilamenterne, men
megetmere måtte søges i en videre dreven anstrængelse af
lamperne. Søgte at påvise af de fremlagte tabeller, at af
den grund økonomien var opnået på varighedens bekostning.
Foredragsholderens prisangivelse på de gamle og de nye
Edisonlamper var misvisende, da de gamle nu også solgtes
for kr. 3 pr. stk. Taleren havde til den pris kjøbt flere
tusinde.
Taleren vilde gjøre opmærksom på et accumulatoranlæg
større end det af foredragsholderen som det største anførte,
nemlig det nye centralanlæg i "Wien med accumulatorbatterier
for ca. 8000 glødelamper.
Bryn vilde til den foregående taler bemærke, at den bedre
nytteeffekt ikke udelukkende var opnået ved at anstrænge
lamperne stærkere, men påviste af de grafiske tabeller at de
nye lamper for samme varighed og samme lysstyrke som de
gamle endnu fordrede betydelig mindre kraft.
Angående lampepriserne bemærkede taleren at de lamper
der var tilbage på lager af den gamle type selvfølgelig ikke
kunde sælges til høiere priser end de nye.
Stub omtalte behageligheden ved de gamle lamper
fremfor de nye grundet et for Øiet behageligere mindre intenst lys.
Schøyen var enig med Stub i behageligheden ved lyset
fra de gamle lamper fremfor de nye. Fandt imidlertid de
nuværende glødelamper meget mangelfulde. Deres pris i
forhold til deres sandsynlige varighed var altfor høi, noget
han imidlertid antog vilde forandre sig, når patentrettene
udløb. Antog en prisreduktion for at være af største
betydning for elektricitetens fremtidige udbredelse. Han havde
fået opgivet lampernes lysstyrke til bestemte værdier, men
derimod ikke, hvor længe denne lysstyrken holdt sig.
Lamperne belagde sig på indre side af glasset meget hurtigt med
kulstøv og blev ganske sorte medens lysstyrken efterhånden
aftog.
Der var desuden mange vanskeligheder ved at holde en
konstant spænding i et udstrakt ledningsnet, hvilket var
kommet tilsyne ved talerens eget anlæg.
Bryn påpegede, at der var intet iveien for at få det
samme behagelige lys af de nye som af de gamle lamper ved
at lade dem brænde med formindsket spænding. Den omtalte
forkulling af lampeglasset var en mangel ved lamperne som
forhåbentlig efterhånden vilde afhjælpes ved forbedringer.
Når lamperne begyndte at forkulles kunde man flytte dem til
lokaler, f. ex. gange, hvor man ikke forlangte så smuk
belysning.
Kolbenstvedt påviste, at der ingen vanskelighed var at
kontrollere spændingen i de enkelte dele af et ledningsnet.
Forklarede anordningen og hensigten med de såkaldte
spæn-dingsledninger, der føres tilbage til maskinen fra nettet.
Apothekerens anlæg var fra først af udført i liden skala
men senere uafbrudt udvidet til en liden centralstation,
derfor var spændingsledninger ikke endnu anbragte, men der
var ingen vanskeligheder forbundne med at oplægge dem
senere.
Brun kunde af erfaring oplyse, at det ordinært var hel*
digst at anvende store lamper med formindsket spænding både
i retning af økonomi og behagelighed. Lyset fra sådanne var
mindre skadeligt for øinene.
Havde lagt mærke til, at de glødelamper, der hurtig blev
forkullede på glasset udbrændte hurtigst.
Taleren troede det ikke vanskeligt også hertillands at
erholde gode dampmaskiner med ligeså sikker regulering som
de af foredragsholderen nævnte amerikanske.
I Osterhausgadens høvleri havde taleren således en
dampmaskine fra Engebretsen, der ved tomgang og fuld belastning
kun varierede mellem 62 og 64 slag.
Bryn påviste, at Brun’s opgaver om Engebretsen’s
maskine kun medførte en regulering indtil ca. 3,5 pct, altså
kun det halve af det af amerikanerne forlangte. Vilde
samtidig gjøre opmærksom på, at Brun’s dampmaskine gik for
sagte for drift af elektrisk lys, idet slagene vilde vise sig i
lyset. Det som minimum tilladelige omdreiningstal 100 å 150.
Brun antog reguleringen at være tilstrækkelig god, idet
de nævnte grænser var extremer. Medgav rigtigheden af
Bryn’s bemærkning om det uhensigtsmæssige ved en langsom
gang for lysmaskiner.
Schøyen omtalte igjen glødelamperne som ventende på
forbedringer. Troede dette af største betydning for det
elektriske lys’s fremtidige anvendelse. Udtalte sig meget tilfreds
med sit anlæg, men troede neppe det i sin almindelighed vilde
lønne sig at drive elektrisk lys som en forretning i det små.
Antog at kunne forklare kulafsætningen på
glødelampernes indre side ved en dårlig forkulling under fabrikationen.
Ved en sådan antagelse kunde let forklares en kuludskillelse
på indre side af glasset.
Bryn havde forglemt at meddele, at forkullingen under
fabrikationen søgtes fuldstændiggjort ved en glødning af
kultråden ved hjælp af stærke elektriske strømme, efter at
lampen forøvrigt var færdig.
Kolbenstvedt vilde meddele, at han af erfaring havde
fundet en tendens hos lamperne til at kul afsættes også på
den ydre side af glasset. Antog dette fremkaldt ved
forkulling af støvpartikler.
Havde af den grund med held anvendt afpudsning af
lamperne udvendig med benzin.
Schøyen imødegik muligheden af en forkulling på
lampens ydre side, idet hertil varmeudviklingen var for liden.
Brun troede at kunne forklare forkullingen indvendig
ved tilstedeværelssn af et resideum af luft i lampen.
Schøyen påviste, at tilstedeværelsen af luft i lampen ikke
kunde bevirke kulafsondring på glasset, og fremholdt pånyt
at kulafsondringen bedst kunde forklares ved, at forkullingen
af tråden ikke var fuldstændig.
Bryn påpegede, at selv om en sådan årsag var medvir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
