Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
147
simpelt apparat, der holdt dem opreiste medens man
påsatte en tyk (midlertidig) jernring. Denne ring
tjente kun til at sammenholde stavene medens de
blev indsatte i en presse. I denne presse var der
anbragt en støbejernsklemme hvori tønden i sin
rette, færdige form passede, og i hvilken den ved
den hydrauliske presse blev formet. I nævnte klemme
var der anbragt spor for de omtalte ringe, der nu,
en i hver ende, sammenholdt tønden indtil
træbåndene påsattes. Nu blev tønden indsat i en dertil
hensigtsmæssigt indrettet dreierbænk, der ved begge
ender var forsynet med en spindel, der igjen var
indrettet til påskruning af et krydshoved, hvori
var anbragt knive, der nøiagtigt afdreiede tønden
til sin rette form i begge ender. Under denne
operation uddreiedes også sporet indvendig for bund
og låg. Derefter blev tønden indsat i en anden
dreierbænk hvor den blev dreiet og håndhøvlet
udvendigt. Nu stod en mand færdig og påsatte
hurtigt de hvide pilebånd, der var forfærdigede for
hånd af en særskilt, deri øvet arbeider.
Jernringene blev nu borttagne, bunden, der med en gang
passede, indsat og fustagen var færdig til mærkning.
Maskinerne, der blev mig opgivet at være
konstruerede af A. Ransome & Go., Stanley Works,
Kings Road, Chelsea London, fra hvilket firma de
også var leverede, arbeidede meget hurtigt og
nøiagtigt.
Fabriken «Hamlet», der som nævnt er
beliggende ’i Helsingsør, arbeider med en dampmaskine
på 35 hk. og sysselsætter 36 arbeidere.
Den danske flådes udstilling var storartet og
meget lærerig. I denne afdeling var udstillet
modeller af de danske krigsskibe, dels dele deraf i fuld
størrelse, som f. ex. krydserkorvetten «Valkyrien»
og dels i liden målestok.
Foruden forskjelligt søartillerimateriel, kanoner,
mitrailleuser med mere, var der også en hel del
elektriske apparater til krigsbrug. Ved siden af
de forskjellige elektriske apparater var der udstillet
tegninger, der tydeligt forklarede deres anvendelse.
En 2den klasses torpedobåd var opstillet udenfor
flådens bygning. Desuden var der udstillet flere
sorter torpedoer, udskydningsapparater og
forskjellige slags instrumenter til brug ved torpedovæsenet.
Blandt disse må nævnes en kronograf, der ved hjælp
af elektriciteten kunde måle torpedoens hastighed.
En model af flådens ophalingsbedding, der kan
optage skibe på indtil 2 300 tons var også at se her.
Den lignede i alt væsentligt de nyere
ophalings-beddinger, som nu findes hos flere af vore mekaniske
værksteder. I samme bygning var endvidere
udstillet en meget interessant samling af meteorologiske
instrumenter og apparater. Et elektrisk fyrtårn
stod i umiddelbar forbindelse med flådens udstilling.
Tårnet var opført af kridtsten fra Stevns. En stor
elektrisk lampe var anbragt i tårnet. Elektriciteten
hertil kom fra en dynamo, dreven af en høi- og
lavtryks dampmaskine. Linseapparatet, der kastede
lysstrålerne vidt udover, var leveret af et fransk
firma.
Om fremskridtene i konstruktionen af de elektriske glødelamper.
(Foredrag i Den polytekniske forening af ingeniør Knud Bryn}. (Slutning),
Brun mente at brændselsforbruget ved mange anlæg
spillede en underordnet rolle. Nævnte specielt høvlerier og
sagbrug, hvor afialdsved forekom i masse. Troede derfor
Amerikanerne havde valgt rigtig ved anvendelsen af de
hurtiggående høitryksmaskiner.
Oplyste at det elektriske lys i et af ham bestyret brug
lier i byen kun kostede det halve af gas.
Samuelsen havde i et par år arbeidet ved lys fra
Peters-borgkompaniets lysmaskine ved Ruseløkbakken.
Fandt lyset behageligt, når blot de gjennem lampens
undre spids brudte stråler ikke faldt på papiret.
De få indtrufne uregelmæssigheder i lyset troede han
skyldtes forsømmelighed fra maskinistens side, personlig havde
han havt anledning til at overbevise sig om sådanne.
Kolbenstvedt troede at uregelmæssighederne ved
Peters-borgkompagniets lysanlæg delvis måtte tilskrives
transmissionen, der var beregnet for et betydeligt mindre lysanlæg
end det nu igangværende. Havde gjort kompagniet
opmærksom på forholdet.
Bryn meddelte et exempel på farerne ved at anvende
uerfarne maskinister og fremholdt ønskeligheden af en
strængere kontrol i denne henseende.
Nergaard troede fuldstændig regulering af dampmaski-
nerne umulig, sålænge man vilde opnå dette ved hjælp af
maskinernes egen formindskede omdreiningshostighed. Antog
at reguleringen måtte ske på anden måde.
Fandt det vilde være heldigt, dm man ved bestemmelsen
eller angivelsen af dynamoers eifekt opgav denne i antal
voltampére, ikke i antal lys, således som det almindelig
for-langtes, da der af de samme lamper kunde fåes en så
forskjellig lysstyrke.
Meilænder havde håbet iaften at få høre en diskussion
om priserne ved det elektriske lys, da denne sag måtte være
af største betydning for dets anvendelse. Han havde istedet
hørt en række mangler, at det var skarpt for Øiet, upålideligt
og uregelmæssigt.
Fremholdt gasens stadige lys og hensigtsmæssighed til
at frembringe ventilation.
Brun mente at gasen, selv om man sørgede for ventilation
ved at fjerne forbrændigsprodukterne, også forbrugte surstof
og derfor var skadelig alligevel. Håbede at der ret snart
måtte blive anledning til at leie elektrisk lys fra centralstation.
Stub forklarede at en letviiidt ventilation ligeså let og
sikrere lod sig udføre med elektricitet. Håbede snart det
vilde blive almindeligt at anvende små elektriske motorer til
drift af ventilationsvifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
