Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TEKNISK UGEBLAD
12te Septbr. 1889
Meilænder fremholdt at ved gas havde man ventilation
gratis medens man måtte betale for driften af elektriske
motorer til ventilation.
Schultz vilde gjøre opmærksom på den mulig misforståede
ytring af foredragsholderen, at forbedringerne i glødelamperne
vilde forøge centralstationernes rentabilitet.
’ Troede ikke sådanne forbedringer kom stationen, men
konsumenterne tilgode, da strømmen almindelig leveredes
efter målere. Antog imidlertid man hellere vilde finde
midler til forbedring af censtralstationernes økonomiske stilling
ved at anvende strømmen udenfor netop til lys, f. ex.
krafttransmission, galvanoplastik etc. især på de tider, da behovet
fra dette aftog. Anførte, at lys leveret fra elektrisk
centralstation for tiden almindeligvis blev ca. 50 pct. dyrere end
gas. Trdede imidlertid, at glødelampernes forbedring vilde
om kort tid udjævne denne forskjel.
Bryn påpegede at det var mange steder at betalingen
skede ikke efter strømforbrug men efter antal lamper. I det ene
tilfælde vilde lampernes forbedring komme konsumenterne, i
det andet tilfælde centralstationen tilgode. Oplyste endvidere
at der i Amerika allerede var igang en stor mængde motorer
der hentede strøm fra centralstationerne, kun var der den
ulempe ved dem at deres virksomhed ialmindelighed måtte
ophøre når lyset skulde anvendes om aftenen.
Falsen vilde til Samuelsens bemærkning gjøre
opmærksom på, at Kothynsky’s lamper var uden spids og derfor ikke
behæftede med den påpegede mangel. Fremholdt den i anlæg
og drift opnåelige økonomi ved anvendelsen af høie spændinger.
Han havde opgjort en beregning hvorefter elektrisk lys
skulde kunne skaifes ca. 30 pct. billigere end gas.
Kolbenstvedt vilde til Meilænders bemærkninger om
driftssikkerheden oplyse, at man kom til feilagtige resultater ved
at sammenligne små elektriske lysanlæg med større
gasanstalter. Ligeså misvisende var de resultater man kom til ved
sammenligning mellem lysets kostende ved små elektriske
glødelamper og Wenham eller Siemens’s regenerativlamper.
Disse måtte sammenlignes med buelys.
Enig i Nergaards bemærkninger med hensyn til opgaven
over dynamoers effekt, troede man også burde opgive hvilke
normallys lamperne angaves i.
Skulde til Falsen oplyse, at der i Berlin fabrikeres
lamper efter Seels patent lignende Kothinsky’s.
~ Vaumund hentydede til foredragerens udtalelse om
lampers spænding nærmere den positive pol og mente at man
ved Swan’s lamper kunde vende lampen i holderen.
Bryn troede det vilde være hensigtsmæssigere at foretage
denne skiftning ved ledningerne i nærheden af dynamoen.
Meilænder vilde til Falsen bemærke, at hvis man nedsatte
gaspriserne 60 pct. hvilket meget godt kunde ske, vilde gasen
endnu blive billigere end det elektriske lys. Han var ingen
tilhænger af de høie gaspriser. Han fandt det urigtigt at
sammenligne det elektriske lys med de nuværende gaspriser,
der var altfor høie.
Kolbenstvedt vilde til taleren bemærke, at man var nødt
til at regne med de nuværende gaspriser ved sammenligning
med elektriske anlæg som udføres nu. Kunde meddele fra
en herværende guldsmedforretning, der i sine gamle lokaler
havde benyttet gasbelysning og opvarmning med ovne, men
nu anvendte elektrisk belysning kombineret med
centralopvarmning og drivkraft for værkstederne, at belysning og
opvarmning alene i de gamle lokaler andrager ifølge
eie-rens opgave årlig tiisamme sum, som belysning,
opvarmning og drivkraft ca. 4 hk. tilsammen koster i de nye
lokaler, der er ca. Vs større end de gamle.
Schultz vilde udtale det samme som den foregående taler.
Når gasen kunde nedsættes, så var også, som før antydet,
sandsynligheden for opnåelse af et prisbilligere elektrisk lys.
Hvis glødelampernes kraftforbrug, der i de to sidste år var
gået ca. 35 pct. ned, i de følgende år vilde gå lige raskt
nedad, vilde derved en betydelig prisreduktion være sikret.
Tekniske nyheder.
Abserption af surstof og kvælstof i vand. Efter
nogle fornylig af O. Petterson og Klas Sonden udførte
undersøgelser er de af Bunsen angivne absorptionskoefficienter for
surstof og kvælstof i vand fundne for lavt. Ved 0° og 760
mm.s tryk absorberer l liter vand efter Bunsen 16,1 cm3,
kvælstof og 8,6 cm3, surstof af atmosfæren, og efter Nilsons
og Sondens undersøgelser derimod 19,53 cm3, kvælstof og
10,01 cm3, surstof. Relationen mellem kvælstof og surstof
er altså også tidligere angivet feilagtig. Bunsen fandt, at
surstof ved forskjellige temperaturer altid udgjorde 39,91
pct. af den samlede mængde kvælstof og surstof i vandet;
Peterson og Sonden finder derimod, at dette forhold vexler
med temperaturen; surstofprocenten er ved 0°, 34,0, men
aftager langsomt med stigende temperatur. Petersens og
Sondens resultater bekræfter nogle nylig af Winkler
offentliggjorte undersøgelser. (T. f. Ph. & Oh.).
Om de i vand opløste luftarter. O. Peterson og
Klas Sonden har ved hjælp af egne metoder undersøgt
vand-ledningsvandet i Stockholm og dets kilder under forskjellige
forhold og til forskjellige årstider; indholdet af samtlige
opløste luftarter varierer betydeligt; kvælstofholdigheden er mest
konstant; dens grænser er 16,3 cm3, (i september) og 20,8
cm3, (i februar); dog er kvælstofholdigheden altid større i
vandledningsvandet end i vand, der under sædvanlige om-
stændigheder er mættet med luft. I den koldere årstid
indeholder vandet forholdsvis mere kvælstof end i den varmere.
Den omtalte overmætning med kvælstof hidrører fra
mekaniske årsager, idet der samtidig med vandet presses en vis
mængde luft ind i trykregulatorerne. Vandledningsvandet
indeholder derimod ikke den normale surstofmængde og er i
den varme årstid relativt fattigere på surstof. Også
kulsyremængden varierer betydeligt og modsat surstofmængden, idet
vandet om sommeren og efteråret er kulsyrerigere end om
vinteren. Af interesse er det, at det er lykkedes forff.
kvantitativt at påvise sumpgas blandt de af sædvanligt kildevand
absorberede luftarter. Kilderne til Stockholms
vandledningsvand indeholder sumpgas som konstant bestanddel (0,4-0,7
cm3, pr. liter) og måske er dette tilfældet med de fleste kilder.
(T. f. Ph. & Ch.).
Bog- og blad ny t.
Suenson, E. hær, flåde og befæstning. Et indlæg i
for-svarssagen. (Gyldendal). 32 s. 8vo. 0,40.
Trondhjems domkirke. Text af P. A. Munch, tegninger
af Schirmer. 1859. (Fabritius’s bogtr. Kr.a). 48 2-spalt. s.
(text) + 31 lith. plancher (i mappe) Imp.-Fol. 35,00.
Kristiania. Det iSteenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
