- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
152

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

TEKNISK UGEBLAD

19de Septbr. 1889

skal forbindes indbyrdes, og strømmen skal passere gjennem
batterier af akkumulatorerne Faure, Sellon, Volckmar, hvis
bestemmelse er at hindre forandringer og afbrydelser i lyset,
om et uheld indtræffer.

Luftmotorerne har ialmindelighed 50 undertiden 100
hestes kraft. En motor driver en Thomson-Houston-dynamo,
som føder 30-50 Thomson-Houston buelamper med ensrettet
undulatorisk strøm under høi spænding (omtr. 2500 volt, 9,5
ampere).

Ledningerne er udførte med støbejerns rør på 0,2 m.
tykkelse; disse er forenede med hinanden ved hjælp af
kaut-chuk og nedgravede i den nødvendige dybde. Kablerne, der
er temmelig tynde, dannes af kobbertråde, der er omviklede
med kautschukmættede bånd samt forsynede med et isolerende
lag af guttaperka og indesluttede i blyrør. De nedlægges
løse i rørene og kan om fornødiges trækkes ud igjen.
Kabelens tværsnit er beregnet for 10 ampere, og den er isoleret
for 2500 volt. Omtrent for hver 50 meter er der anbragt
indretninger, der tillader, at kablerne føres ind i ledningen.

En kommutator anbragt i rørenes udvidelse på hvert
sådant sted gjør det muligt at af stænge strømmen for den
tilsvarende buelampe.

Lamperne Thomson-Houston har et meget elegant ydre,
især hvis man sammenligner dem med det kontinentale
Edi-sonkompagnis; de ser ud som en slags lyre, der bærer en
kuglerund kuppel og en skjærm, over hvilken findes en
cylindrisk muffe, hvori regulatorværket er anbragt.
Lampeholderne er alle lige - efter en af byen antagen model; de
er sex meter høie, slanke samt forsynede med broncerede
forsiringer.

De er opsatte enten midt på dertil indrettede rundinger
4 meter lange og 1,7 m. brede eller på kanten af fortougene.
I rue Royale er de anordnede i firkanter. Deres indbyrdes
afstand varierer mellem 30 og 50 meter.

Fra 24de mai er boulevarden af firmaet Popp & Co.
oplyst elektrisk ved hjælp af 44 buelamper på strækningen
mellem Concordiapladsen og Operapladsen.

Eørledningsarbeiderne, som begyndte i løbet af april, var
færdige den 5te mai.

Af de tre firmaer, som oplyser boulevarderne, har firmaet
Popp & Co. gjort sine sager bedst.

Elektrisk termometer. Bladet L’Electricité angiver
et nyt apparat af Morin og Berthélemy til at angive
temperaturen på afstand.

De elektriske kræfter kan, på to meget forskjellige måder
benyttes til på afstand at angive temperaturen i et medium.
Ved de såkaldte pyrometre af Siemens og af Le Chåtelier
observerer man hvert givet øieblik den virkning, som
temperaturen frembringer på det legeme, der udgjør det elektriske
termometer, hvad enten man nu sender en særskilt strøm
gjennem en opvarmet tråd og måler deris modstand, eller et
termoelektrisk batteri selv frembringer en strøm, der da
frembringer et udslag på et galvanometer, et udslag, som varierer
med temperaturen. Ved andre apparater derimod
indskrænker man sig til at angive eller indregistrere på afstand ved
hjælp af elektriske strømme, et almindeligt termometers
angivelser.

Morin har sat sig til opgave at angive ved direkte
aflæsning på afstand de temperaturer, som et almindeligt
kviksølvtermometer afmærker. I denne hensigt benytter han
variationerne i kviksølvsøilens høide til at frembringe
tilsvarende variationer i modstanden i en strømkreds, gjennem
hvilken strømmen fra et yderst konstant element løber. Dette
opnår han ved at indføre i termometerrøret en lang og meget
tynd platinatråd, der gjennem to i glasset indsmeltede
elektroder forbindes med den ydre strømkreds.

Træ- eller jernsviller. På en anmodning af tyske
jernfabrikanter om størst mulig udelukkelse af træsviller ved
nyanskaffelser har den preusiske jernbaneminister afgivet det
svar, at han vistnok gjerne er villig til nu som før at tage
alt gjørligt hensyn til anvendelsen af jernsviller på de
preusiske statsbaner, men ikke ser sig istand til at kunne
imødekomme andragendet om den størst mulige udelukkelse af træ
ved svilleanskaffeiser. «Træsviller* heder det videre i svaret,
«har især på grund af de nyere forbedringer af dertil hørende
jerndele efter mangeårig erfaring vist sig særlig skikket som
skinneunderlag, medens den hidtidige konstruktion af jernsviller
endnu ikke har vist sig tilfredsstillende på de
banestrækninger, hvor man nødvendigvis må regne med et
forholdsmæssigt fint eller et for vand lidet gjennemtrængeligt
grus-material. Når det lykkes at fjerne disse endnu foreliggende
konstruktive vanskeligheder, vil en mere udstrakt anvendelse
af jernsviller også bliver indrømmet på sådanne
banestrækninger, hvor de hidtil blot kunde blive benyttede i et
indskrænket omfang. (Schw. Bauzeitung).

Et nyt substitut for glas i form af tråddug
overtrukket med fernis har været benyttet, hvor man på grund
af rystelser eller andre ulemper ikke har kunnet anvende
glas. Det består af almindelig ståltråddug med omtrent 2 mm.
store masker, ovrrtrukket på begge sider med en fernis, der
for en stor del består af linolie, og er halvgjennemsigtig og
bøieligt, uden at det brister. Fabrikationen sker ligetil ved
at dyppe dugen i kar, der indeholder Vædsken, sålænge til
man har erholdt et belæg af den forønskede tykkelse,
hvorefter det tørkes i ophedede rum og siden henstår en tid, til
det er fuldstændig fast. Det kan efter behag gives
hvilken-somhelst farve og er på grund af sin bøielighed særlig skikket
til at anvendes i krumninger og skarpe vinkler, ligesom det
ikke påvirkes af damp, solvarme, frost, regn eller atmosfæren.
På det er en slet leder, vil det holde bygninger kolde om
sommeren og varme om vinteren. (The Eng.J.

Meddelelser vedrørende jernbanevæsen.

(Uddrag af tekniske tidsskrifter m. v. ved Cn. Hn.).

På de franske baner er den såkaldte omnibusdrift
(vore «lokaltog») efter året 1884 stadig mere og mere bleven
anvendt. I begyndelsen omgjorde man til dette brug gamle
vogne og lokomotiver af almindelig slags og benyttede
iøvrigt også almindelig nybygget materiel. Nu er man gået
over til den vistnok rigtigere opfatning, at man til disse tog
bør anskaffe eget materiel. Endel udstili’et materiel er
konstrueret som «compositvogne», det er; indeholder kupeer for
alle klasser og et lidet rum til bagagen. En
udstillet«omnibusvogn» er sammensat af to vogne forbundne med en gang
(over bufferne) med forskyvbare vægge; rummer 102 personer,
vægt 27,3 ton. Anvendelse af vogne med betydeligt
pladsantal og med gjennemgang frembyder den fordel, at en
konduktør kan betjene toget og at den på hver person
faldende døde vægt bliver ringe. Men det må forudsættes, at
benyttelse af toget som regel er lige stærk, således at det
kun sjelden er nødvendigt at tilhægte en ny vogn.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free