Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
151
Sættes murstenens længde + fuge === 250 mm.
- bredde -f- - = 125 «
og skifternes høide = 80 «
får man: 4 løbere = l m.
8 kopper ’= l m.
og 12Y1/* skifter = l m.
På l m2. l/2 stens mur vil da gå 50 sten, og på
l m3, murværk 400 sten.
Disse runde tal vil være særdeles ønskelige,
såvel for udfærdigelsen af bygningsoverslag, som
for >alle udmålinger ved et bygværks udførelse.
At kalkfugernes tykkelse, V*" = vel 13 mm.,
er passende og bør bibeholdes, vil vil vistnok enhver
indrømme. Drages disse fra 250 X 125 X 80 mm.,
får man som murstenens dimensioner 227
X 112 X 6 7 mm. Men disse dimensioner er netop
de for tiden vanligste, nemlig 9" X 41/*" X
2" eller resp. 236 X 112 x 66 mm., hvilket er
så nær det angivne ønskelige format, som det i
praxis vil være muligt at levere et parti mursten,
da disse jo altid svinder noget forskjellig under
brændingen.
Da enhver forandring fra det vanlig benyttede
stenmål selvfølgelig volder fabrikanterne udgifter og
besvær, turde det derfor indrømmes, at 237 + 112
X 67 mm. i alle henseender vil være særdeles
ønskelige murstensdimensioner.
Men det er ikke alene for metermålet det
vanlig forekommende murstensformat 9" X 41/*"
X 21/*" er særdeles ønskeligt, også for alenmålet
er disse dimensioner særdeles hensigtsmæssige; thi
da udgjør: 2Y* løber = l alen, 5 kopper = l alen
og 8 skifter = l alen. l n alen Y2 stens mur
kræver da 20 sten og l kb. alen mur 100 sten.
Da alenmålet vistnok endnu for lange tider
vil blive det af mange bygningshåndværkere
benyttede mål, turde der også af denne grund være
opfordring til at lade murstenen beholde sine tilvante
dimensioner, - og dette saa meget mere, som de
i handelen vanlig forekommende ildfaste sten dermed
stemmer overens.
Den 2/9 89.
Tekniske nyheder.
Anskaffelse af telegraf apparater, Statsbanerne har
i disse dage modtaget 15 stkr. nye telegrafapparater -
morse-apparater med tilhørende morsenøgler, galvanometre og
papir-oprullere. Apparaterne er leverede af Elektrisk Bureau, der
fik dette arbeide efter konkurrance også med udenlandske
fabrikanter. Morseapparaterne er udførte efter fransk model
(Digney freres), dog med endel forandringer, og
morsenøg-lerne efter Siemens-Halskes model. Arbeidet er med undtagelse
af drivfj ærene i morseapparaterne udført her i landet og for den
aller største del på firmaets eget værksted. For at kunne
levere alle uhrværkets hjul og øvrige finere dele har
bureauet både måttet forarbeide endel værktøi og forandre endel af
sine arbeidsmaskiner, men så har det også opnået at skaffe
et helt igjennem norsk arbeide, der står på høide med hvad
man før har fået fra udlandet. Arbeidet er gjennemgåonde
nitid udført, og specielt fernisseringen er særdeles smuk og
jevn. Til flere af de ydre dele, såsom muttere, skruehoveder
og morseapparatets optrækningsnøgel er der anvendt
fornikling, og derved opnået en særlig god effekt hvad udseendet
angår, samtidig som det ved benyttelsen antagelig vil vise
sig heldigt, da fornikling vistnok vil holde sig længere end
fernis på de dele, der er udsatte for en større slitage ved
stadig berøring.
Apparaterne vil i løbet af kommende uge fra kl. 12-2
fm* være udstillede for interesserede på telegraf inspektørens
kontor, statsbanerne.
Den første skibsjernbane. I det øieblik, da
arbeiderne forlod kanal værkerne ved Panama, skulde kaptein Eads’s
projekt for skibsjernbaner finde sin første anvendelse i en
anden del af Amerika. Man har i virkeligheden, efter at
den kanadiske regjering har bevilget et årligt bidrag af
175000 francs betalbart hvert halvår og i tyve år, begyndt
arbeiderne på Chignectabanen for at kunne fragte skibe fra
Fundy- til St. Lawrencebugten uden at de skal behøve at
seile rundt Ny-Skotland og Ny-Brunswick, hvorved man
indvinder 500 miles reise.
Ved begge strande af den jordtange, der skal
tilbagelægges, findes der en hydraulisk dok, af den slags, som haves
i Malta, Bombay, San-Francisko etc., hvis funktion er at
løfte skibene op på en dertil konstrueret vogn samt sætte
dem på vandet igjen, når de har tilbagelagt de 17 mils
jernbane som adskiller bugterne.
Denne jernbane skal kunne transportere skibe på 2 000
tons, ladningen deri indbefattet. Der skal være fire linier
stålskinner, der veier 110 engelske pund pr. yard (54,6 kg.
pr. løbende meter). Den vogn, der skal modtage skibet,
bringes ned i vandet samtidig med den hydrauliske platform,
hvorefter vognen med skibet trækkes på jernbanen lige til
det andet endepunkt, hvor skibet sættes flot ved en ganske
omvendt operation. Man anslår til 600000 tons den
skibs-tonnage, der vil komme til at benytte denne vei. Den
indvundne tid vil ofte tillade skibene at gjøre to reiser
istedetfor ellers blot en. Hvad den indvending angår, at
skibene skulde slides under overfarten, vil der blive taget
alle mulige forholdsregler for at bevare og skåne skroget
således, at man intet behøver at frygte i så henseende.
Den elektriske belysning på de store boulevarder,
Selskabet Popp & Go. har overtaget strækningen mellem
Concordiepladsen og operaen. Det har ved Saint-Fargeau en
stor centralstation for motorisk kraft, (4 500 heste) der driver
sammenpresset luft gjennem underjordiske ledninger ud i byen.
Selskabet har indtil videre et stort antal mindre stationer,
der besørger den elektriske belysning i teatrene og hos
private: 1) Place de la Madeleine, 2) rue Meyerbeer, 3) aux
Montagnes Russes, 4) Boulevard des Capucines No. 5, 5) ved
l’Eden, 6) aux Varietés, 7) ved Bourse de Comrnerce, 8) ved
Chateau d’Eau, 9) ved Bataclan, 10) ved Magazins du
Trå-vailleur.
Tre større stationer skal ifølge «Le G-enié Civil» sættes
istedetfor disse, den ene - i rue Boissy d’Anglas nær ved
Madeleinepladsen - skal snart være færdig; dertil kommer
en tæt ved handelsbørsen og den 3die - på 2 000 heste - i
rue Royale; denne skal mere specielt tjene til oplysning med
buelamper. Hver station skal kunne føde 20000 lamper. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>