Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1Mo. 43.
TEKNISK UGEBLAD.
169
Indhold: Vort patentvæsen. - Enhed i jernbanernes
transport-taxter. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Verdens kuldistrikter. - Nicaragua-kanalen. - Prisopgaver fra den
tyske forening for maskiningeniører. - Uheld ved elektriske kabler. -
Telefon på lang afstand. - International kongres for beskyttelse af
kunstværker og monumenter. - Bog- og bladnyt. -
Vort patentvæsen.
indsender i et af vor bys dagblade gjorde
for et par måneder siden opmærksom på
følgende uddrag af rapporten fra den
norsksvenske generalkonsul i London for 1888, angående
patentvæsenet:
«En vigtig forandring i de for dette
embedsværk gjældende bestemmelser er loven om
indregistrering af de såkaldte patentagenter med forbud for
andre at benytte sådan benævning, og dette kommer
utvivlsomt til at blive til fordel for opfinderne, idet
de derved lettere vil undgå at falde i hænderne på
hidtilværende talrige agenter, hvilke mangler næsten
enhver kvalifikation, og hvis fornemste Øiemed har
været såvidt muligt at tilgodegjøre sig opfindernes
meget ofte høist begrænsede midler» - og spørger
da bagefter om en sådan lov ikke skulde være
betimelig også i Norge.
Dette er en sag af vigtighed såvel for vore
^egne opfindere, som for udlændinger, der søger patent
her i landet - og der bør ubetinget foretages en
forandring i de existerende forhold.
Man ser af avertissementer i aviserne og af
bekjendtgjørelserne fra patentkommissionen at der ret
som det er dukker op nye agenter - tildels aldeles
ukjendte folk, og folk som man må antage savner
enhver betingelse for at kunne optræde som en
ordentlig patentagent. For at være en dygtig
patentagent bør man først og fremst være en vel
uddannet ingeniør og dernæst bør man tilfulde kjende
patentloven. Disse forudsætninger findes kun hos
enkelte af de optrædende agenter; de fleste savner
enhver teknisk uddannelse og enkelte kjender ikke
engang patentloven. De går øiensynligt ud ifra,
at det at være patentagent er en letvindt måde, at
tjene penge på - og får en først et patent at
indlevere, så finder en vel på, hvordan det skal
gjøres - så averterer man freidig væk, at patenter
udtages og sælges i alle lande. Kommer der så en
tillidsfuld mand uden kjendskab til forholdene og
bider på og sender sine sager til en efter
avertissementet, så løber man strax op på
patentkontoret og beder om oplysninger, hvordan man skal
forholde sig med at indlevere et patent; det får man
da rede på og patentandragendet indleveres og så
tror man at have gjort sin pligt ligeoverfor
mandanten.
Man tror, at det kun gjælder at indlevere
ansøgningen og stå der som fuldmægtig, så greier nok
. sagen sig selv, og er der noget galt ved den, så er
det patentkommissionens sag at ordne det på bedste
måde. Men tingen er, gjaldt det kun om at
indlevere et patentandragende, da kunde vistnok
enhver voxen mand uden samvittighedsnag optræde
som patentagent, for det er jo en simpel sag, -
men det er ganske andre ting som det gjælder, for
i de fleste tilfælde ligger en opfindelses hele værd
og fremtid i patentagentens hånd - det er ham
der ved udarbeidelsen af tegninger og beskrivelse
og ved opsættelsen af patentkravene må sørge for
at indtil den mindste nyhed ved opfindelsen bliver
fuldt fremholdt og kommer til sin ret.
Patentkommissionen har kun at bedømme de
indsendte krav - sige det kan du få og det kan
du ikke få, - den har intet med at sørge for, at
andet bliver beskyttet end det som kræves. Og
netop her ligger da patentagentens opgave, at han
tilfulde kan sætte sig ind i enhver ny opfindelse,
der betroes ham og deraf uddrage det væsentlige
og forme sine krav således, at opfindelsen bliver
fuldt ud beskyttet på enhver måde.
Det er ikke nu med den nye patentlov af 1885,
som i gamle dage, da det var en kongelig nåde at
blive meddelt patent, og da departementet kunde
meddele patent på det, som det fandt for godt og
bagefter definere sine ord efter eget
forgodtbefindende. Nu kan enhver fordre sin opfindelse
beskyttet, når den efter loven er patenterbar, men han
må selv i fuldt mål fremholde sine krav ligeoverfor
patentkommissionen, hvis opgave det er at prøve
disse kravs patenterbarhed. Enhver vil forstå, af
hvilken vigtighed det derfor er, at den der handler
på opfinderens vegne fuldstændig forstår sin opgave.
Denne opgave kan gjennemgående ikke løses
tilfredsstillende uden af en mand, der foruden at
kjende og kunne benytte patentloven er alment
teknisk uddannet.
Der findes allerede hos os en mængde exempler
på, hvordan en opfinder ligefrem er bleven
mishandlet ved at den er kommet i hænderne på en
udygtig patentagent.
Kravene er blevne bundne så stærkt, at
en opfindelse, der burde have været temmelig
vidt beskyttet, er rent indskrænket til en værdi
lig nul - kun en følge af at vedkommende agent
ikke har havt begreb om den sag, som han har
påtaget sig at føre igjennem.
Som vore læsere måske vil erindre, berettede
vi i sin tid om en mand, som havde henvendt sig
til en patentagent for at få ham til at gjøre
tegninger for sig og skaffe ham patent på en opfindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
