- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 7de Årgang. 1889 /
176

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

TEKNISK UGEBLAD

31te Oktbr. 1889

Foreningsefterretninger.

Ingeniør- og arkitekt-foreningen I møde fredag den 25de
oktober tilstede 11 medlemmer. Hr. ingeniør E. Lund
indledede diskussion om udarbeidelse af et regnkart over Norge.
Man vedtog enstemmig: <Foreningen henvender sig til
formanden i kanalkommissionen om han ved konferance med de
øvrige medlemmer velvilligen vil behandle det af hr. ingeniør
E. Lund fremsatte forslag om udgivelse af et regnkart og
til foreningen fremsende betænkning i sagens anledning».

Den polytekniske forening, l møde den 29de oktober
tilstede 73 medlemmer. (I møde den 22de tilstede 78
medlemmer og l gjæst), Hr. ingeniør Strøm afsluttede sit
foredrag om Panama-kanalen. Som medlemmer af foreningen
’Optoges: ingeniør 8. C. A. Holth; ingeniør J. T. Wæhre;
ingeniør Strøm; arkitekt A. C. Dahl; grosserer H. A.
Reinert, Moss; arkitekt Fin Horn; arkitekt Henning Astrup.

Tekniske nyheder.

n. Cementfliser til gulvbelæg. I de senere år er det
bleven meget almindeligt hertillands at anvende flisebelæg i
kjøkkener, entreer, butiker o. 1. og som følge heraf er
forbruget af sådanne fliser, der som oftest fabrikeres af cement,
<bleven temmelig stort. En herboende mand, hr. A. J.
F i e b e r, der har begyndt at fabrikere disse fliser, har
anmodet os om at gjøre opmærksom på hans fabrikat, som han
garanterer at kunne levere ligeså godt som det udenlandske
og til billigere pris.

.fi Nordsø-østersø-kanalen. Arbeidet ved dette store
kanalanlæg påskyndes fortiden ved Grunthal, hvor særskildte
damme vil blive anlagte på begjæring af det tyske
admiralitet. Her vil der også blive bygget en bro, 39 meter høi og
af 237 meter spændvidde, således at de tyske orlogsfartøier
uhindret kan passere under, og denne skal føre både
hoved-veien og jernbanen mellem Neiimiinster og Heide over
kanalen. Ved enkelte af sluserne er arbeiderne skredet raskt
frem, isærdeleshed ved Elbslusen, hvor omtrent en fjerdepart
af arbeidet er udført, og ved Holtenauslusen i Kielerfjord,
kanalens andet midtpunkt. Et stort antal lægtere er
beskjæftiget med at føre sten fra Meisen i Sachsen nedover Elben
til Hamburg, hvorfra den i søgående både føres videre til
Brunsbiittel; den bliver for største parten benyttet til
kaianlæg ved Elben, der hvor kanalen begynder. Den
gjennemsnitlige dagløn er fra 2 mark 60 pfennig til 3 mark for
almindeligt arbeide, og fra 4 til 6 mark for akkordarbeide.
Formænd, maskinister etc. tjener lige til 10 mark pr. dag.
(l Kanalbroen, I den franske ingeniørforening blev
nylig-spørgsmålet om den projekterede bro mellem England og
Frankrige behandlet. Under diskussionen herom blev der af
ingeniør Eiifel foreslået, at et senere møde skulde
sammen-kaldes for nærmere at undersøge dette projekt, der på grund
af sin store betydning også burde drøftes af så mange som
mulig af den engelske ingeniørforenings medlemmer. En
korrespondent til «Standard* skriver, at forslagstilleren har
til hensigt snarest mulig at ansøge hos regjeringen om den
nødvendige koncession, så at sagen uden ophold kan blive
forelagt den franske nationalforsamling.
(f Nyt barometer. Hr. Blakesley har opfundet et
apparat af meget simpel konstruktion, hvormed man kan måle
lufttrykket. Dette apparat, som han har givet navnet
amphis-boena vil vi her beskrive. Man tager et langt glasrør,
lukket i den ene ende. Inde i røret anbringes en kviksølvsøile
af 25 centimeters længde, denne adskiller altså den ydre luft

fra den, der er inderst i røret. Derefter fæster man på røret en
skala inddelt i millimeter, med nulpunktet ved rørets lukkede
ende. For at observere trykket stiller man røret vertikalt først
med åbningen nedad siden med denne åbning op. Begge gange
aflæser man på skalaen længden af den af kviksølvet indespærrede
luftsøile. I første fald er denne luft udsat for et tryk lig H minus
vegten af kviksølvsøilen, hvis tryk representeres ved Sammes
længde L A er volumet af den indesluttede luft. I andet
tilfælde udholder luften på rørets bund et tryk lig jff,
atmosfærens tryk, plus trykket af l mm. kviksølv. Volumet af
den indestængte luft, der nu er mindre, vil vi kalde B. Efter
Mariottes lov : volumerne omvendt proportionale med trykkene,
har vi nu

(H~ l) A = (H + l) R
hvoraf

_

- A-B

Størrelserne A og B kan beregnes af rørets tværsnit
tilligemed aflæsningerne på skalaen. Hvad l angår, så
varierer den med temperaturen, men den kan hver gang
bestemmes ved hjælp af skalaen. Følgelig kan man let finde
barometertrykket H.

Brevkasse.

Spørgsmål.

x. Er Bergstrands svenske vandmotor patenteret her
tillands ?

Er den at foretrække fremfor turbiner eller overfaldshjul?

Svar.

Bergstrands niotor er ikke patenteret her i landet.

Med dens kvalifikationer er redaktionen ubekjendt, men
tillader sig at opfordre dem aflæserne, der måtte have
kjendskab til den, velvillig at give oplysninger.

Berigtigelse.

I Edert vorderade <Teknisk Ugeblad« no. 42 detta år har jag
under «Breve fra Paris* funnit några uppgifter om mina
dynamomaskiner, som jag anhållar att få rattade genom Eder
tidning. Jag skulle ej besvara dermed, om icke mine
maskiner afven vunnit spridning i Norge och der fortfarande
till-verkades af Frognerkilens Fabrik, hvarf ore jo allmanheten
ej borde få lefva i den falska forestallning, som mojligen
kan uppstå af namda uppsats. Forst och framst har icke
det amerikanska bolaget utfort de nya forbattringarne, utan
aro dessa utarbetade har och inforda i Norge af Frognerkilens
fabrik, som derfor levererar lika goda om ej batre maskiner
an den amerikanska verkstaden. Vidare aro ej rullornes
antal i induktorn 4 utan rått många, - antalet ar olika i
olika storlekar - och de aro formåde i «dubbel serie*, så
att endast två borstar behofvas oaktadt de 4 magnetpolerna.
Slutligen aro uppgifterna om «230 lamps» dynamon oriktiga..
Denna ratteligen 240 lamps type vager 1200 ,kilo går vid
600 hvarf i min. och kopparvigten ar i induktorn 15 kilo och
i magn. 90 kilo.

Till detta ber jag att få lamna foljande siffror om 20
kilo-wats typen (400 lampor), som Frognerkilens fabrik utfort i
flere exemplar i 1800 kilo totalvigt. Kopparvigt på
induktorn 20 kilo, på magneterna 118 kilo. Hastighet 500 hvarf
i min.

Orebro d. 28 okt. 1889.

Jonas Wenstrom.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1889/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free