Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
TEKNISK UGEBLAD.
12te decbr. 1889
undersøger forekomsten af foruden kalk tillige klor,
kvælstof og andre elementer, hvis tilstedeværelse
videnskaben overhovedet kan konstatere; endelig
er der anordnet fælles konferancer mellem de tre
førnævnte bestyrere af observatoriets
hovedafdelinger.
Referat af diskussionen i Den polytekniske forening om indskrænkning af
hugst i privatskove.
Lovforslaget.
§1.
Skoveier inden herred, for hvilket denne lov er gjort
gjældende, må til salg eller produktion ikke afvirke bartræer,
hvis stok er undermåls, d. v. s. ikke indeholder mindst 10
cm. (4") tværmål, 6 m. (93Aal.) længde fra roden, under straf
af virkets beslaglæggelse og konfiskation.
Dog behøves ingen særskilt tilladelse til af virkning af
sådant virke til husbehov, ligesom forbudet heller ikke
gjælder topstok.
§2.
Tilladelse til hugst af undermåls,virke meddeles af
distriktets offentlig ansatte forstmand, efterat denne gjennem
fornøden undersøgelse på åstedet har forvisset sig om, at
den attråede hugst stemmer med principerne for god
skovhusholdning. Alt tilladt undermåls virke stemples med
statens mærkeox.
§3.
Forstmanden nyder hos skoveieren for hver
forretnings-dag fem kroner samt kost og husrum, hvorimod hans
skyds-godtgjørelse bæres af det offentlige.
§4.
Skoveier, der til sin skovdrift benytter en fast ansat
mand med forstlig uddannelse, er ikke undergiven
skovskjøn-nets bestemmelse. Dog har distriktets forstmand ret til at
kontrollere og i tilfælde påtale vedkommendes virksomhed.
§5.
Til at påse lovens overholdelse dannes inden hvert herred
eller et eller - hvor herredet er vidstrakt og skovrigt -
flere skovskjøn, hvert bestående af tre medlemmer, der
vælges af herredsstyrelsen blandt herredets indvånere for samme
tidsrum og samme ansvar som formandskabsmedlemmer.
§6.
Skovskjønnet bistår forstmanden, besørger arrest og
afhændelse, fører protokol over sin virksomhed og afgiver hvert
års marts måned beretning til forstmanden, der har ret til at
deltage i skjønnets forhandlinger, dog uden stemme.
§7.
For hvert herred dannes en skovkasse, hvori de ved
denne lovs overtrædelse foranledigede salgsbeløb indflyde.
Skovkassen forvaltes af herredsstyrelsen; dens overskud kan
anvendes til bedste for herredets skovvæsen.
§8.
Denne lov træder i kraft fra 1ste januar næste år.
Dens specielle anvendelse er dog afhængig af
amtsformand-skabets vedtagelse af samme, og kan den gjøres gjældende
enten for det hele amt eller for dele deraf.
Veidirektør Krag havde som medlem af
kommunika-tionskomitéen fåt i opdrag at undersøge skovforholdene; han
havde herunder fundet, at faren for udhugst var langt større
end man antog, og at man overhovedet var altfor sangvinsk
ligeoverfor dette spørgsmål. Han klagede over den liden
imødekommenhed og den store uvidenhed selv i de simpleste
forstspørgsmål, som under dette hans arbeide var udvist af
skoveierne. I det taleren udtalte sin fuldeste tilslutning til
det foreliggende forslag, som han i høi grad anså påkrævet
af forholdene, vilde han dog foreslå, at der istedetfor en
«mand med forstlig uddannelse* skulde sættes «en af
skovdirektøren godkjendt mand med forstlig uddannelse», da der
såes, at begrebet om forstlig uddannelse», ofte var høist
indskrænket.
Disponent Johannesen optrådte som repræsentant
for træsliberierne. Træmasseindustrien var en ganske ny
industrigren, men havde meget hurtig udviklet sig til en
overmåde vigtig indtægtskilde for landet; i 1870, det første
år, hvori der herfra udskibedes træmasse, exporteredes der for
153000 kroner, hvilket tal for året 1887 var steget til ca. 6
millioner kroner, og i hele tidsrummet 1870-1887 var der
exporteret for ca. 41 million kroner. En livsbetingelse for
denne industri var, at man behandlede skoven med
forsigtighed ; det var ikke nok, at man havde skov, men for at kunne
bestå i den skarpe konkurrance f. ex. med Sverige var det
nødvendigt, at skoven ikke var altfor langt borte fra
produktionsstedet
Taleren måtte derfor fra træmasseindustriens standpunkt
på det varmeste anbefale forstmester Scheens forslag;
vistnok huggedes der endnu ikke så små dimensioner som 10° 4";
men han nærede ikke tvivl om, at det snart vilde komme til
at ske, hvis der ikke korn istand forbudslove.
Krag fremholdt, at det ikke gik an at fastsætte en
fælles minimumsdimension for det hele laud, da på mange
steder f. ex. som på Vestlaudet trærne i løbet af forholdsvis
meget få år opnåede den fastsatte dimension, medens der
hertil i den nordlige del af landet udkrævedes den
mangedobbelte tid. Vistnok var det langsomt voxede træ betydelig
værdifuldere end det hurtig voxede, noget som imidlertid
endnu ikke var gået således ind i folks bevisthed, at man
kunde opnå en nogenlunde rimlig prisforhøjelse for den
førstnævnte sort.
O. R. sagfører Bruun var fuldstændig enig i, at vor
skovbestand var i stærk tilbagegang og i, at noget måtte
gjøres; han vilde endog indvende mod foredragsholderen, at
denne havde opført en forliden minimumsdimension. 10° 4"
trær er så lidet modne, at det var synd at røre dem.
Derimod måtte han være uenig i, at skoveierne seiv skulde
betale forstmændenes gebyrer; når en mand altså vilde drive
sin skov rationelt, med snauhugst af enkelte partier, måtte
han altså betale distriktets forstmand for at få lov dertil, en
fremgangsmåde, som han anså i høieste grad uretfærdig.
Muligens kunde denne betaling udredes af det foreslåede
skovfond. Taleren nærede ikke foredragsholderens bekymring
for, at det skulde vise sig vanskeligt at få folk til
skov-skjønnet, rigtignok var det en byrde, man pålagde dem, men
det fik kommunen igjen ved den opnåede besparelse af
skoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
