- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
1

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 1.

TEKNISK UGEBLAD.

Indhold: Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen. - Fra
Pariserudstillingen. - Norsk ligbrændingsforening. - Tekniske
nyheder: Stor kanon. - Elektrisk belysning. - Elektriske sporveie. -

*



Undervandsminering. - Petroleum. - Komprimeret luft. - Lang
gasledning. - Bog- og bladnyt. -

Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen.

Indberetning fra ingeniør Per Klem.

forstvæsenets pavillon (Pavillon des eaux et

forets) var der udstillet - foruden alt, hvad

forstvæsenet angik - tillige en hel del karter
og profiler samt fotografier og reliefer af de i det
sydlige Frankrig udførte forbygninger af fjeldbække.

Helt siden 1860 har det franske forstvæsen
været ivrigt beskjæftiget med at råde bod på de
ødelæggende virkninger, sådanne fjeldbække
forårsager i Ålpeegnene.

Disse kunde før i flomtiden ofte ødelægge hele
landsbyer med sine vandmasser, der var stærkt
blandet med faste bestanddele: grus, jord og sten.

Man er i Frankrig gået systematisk frem med
forbygningsarbeiderne. Dels ved skovbeplantning
og dels ved anlæg af damme, traverser, tærskler
og støttemur søger man at forebygge udrasning af
de steile bredder og at forhindre elvematerialets
fremadskriden samt at sænke de voldsomme flomme.
Siden 1882 har imidlertid disse forbygningsarbeider
fået et kraftigere stød fremad, da staten har påtaget
sig alene at bestride udgifterne til dem.

I de regioner, hvor forbygningsarbeider er
udførte, er det forbausende at se, hvilke forandringer
der er foregået. Hvor der før var golde
strækninger, og hvor fjeldbækkene gjorde ødelæggende
hærjinger ved at vælte sine masser af jord og sten
nedover dalsiderne, er nu frisk skov, og bækken
rinder kaskadeformig med klart og rent vand.
Bækkernes før så steile løb er nemlig aftrappet og
bredderne beskyttet.

I samme pavillon var der også udstillet 3
meget store dioramaer af større fjeldbække med sine
fuldførte forbygninger. Disse bestod i bueformede
damme af huggen sten op til 8,50 meter høide -
i parallelværker, tærskler af fletværk og tømmer
osv. Alle disse kunstige fossefald med de
natur-skjønne omgivelser tog sig udmærket ud.

I pavillon des travaux publics, var der
udstillet en hel del arbeide på det hydrotekniske område.

Foruden flere slags instrumenter til måling af
vandføring i elve og kanaler, var der fremstillet en
mangfoldighed af planer, profiler, reliefer og
modeller af kanalarbeider, flodreguleringsarbeider
(navnlig af Seinen og Ehonen) samt af havnearbeider.
Overhovedet var samlingen af arbeider i
vandbygningskunst righoldig og smuk.

Af instrumenter til måling af vandmængder i
elve og kanaler var der af ingeniør en chef Eitter
fremstillet 3 sorter, nemlig:

1. En forbedring af Pitots rør, anvendelig indtil
2 meters dybde.

2. Hydrotachymeter, anvendelig i alle dybder.

3. Hydrometrisk flygel, anvendelig i alle dybder,
men i rent vand.

Manometer.

Vandets overflade.

Dette rør er dreiet 180°.

Forbedringen af Pitots rør består i, at et
manometer ved koutchukrør er fæstet til de i vandet
nedstukne ender således, at operatøren stedse kan
have vandstandsdifferensen for Øiet. Endvidere er der
en forbedring (efter Eitters udsagn) af rørets ender,
der bevirker, at en konstant gjøres overflødig ved
udregningen af vandets hastighed.

Ved kun at aflæse høideforskj ellen (h) af de
2de vandsøiler i manometret, har man direkte
vandets hastighed af formlen V=]/ 2gh.
Vandsøi-lerne hæves ved sugning op i manometret.

Ovenstående figur er en skematisk fremstilling
af røret.

Hydrotachymetret ligner meget Pitots rør, men
rørets nedre dele ender her i 2de kammer e.

Disse kammere fyldes aldrig fuldstændig med
vand; de står ved metalrør og koutchukrør i
forbindelse med et manometer, der således stiger og
falder ved hjælp af lufttrykket. Denne transmission
ved komprimeret luft tillader operatøren at være
fjernet langt fra vandets overflade. På det
U-for-mede manometer behøves kun aflæses den ene
vand-søile. Se omstående skematiske fremstilling af
instrumentet.

Den af hr. Eitter fremstillede hydrometriske
flygel var ulig det af Amsler og Laffon forbedrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free