Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
2den januar 189 O
Manometer.
overflade.
"Woltmanske flygel deri. at her var hele
mekanismen samt vægt indesluttet i en kugleformig
blikkasse. Denne skulde nemlig beskytte instrumentet
dels mod stød og dels forhindre, at sidestrømme
skulde udøve nogen indflydelse på vingernes gang.
Instrumentet var forsynet med elektrisk
signalapparat, men var dette ikke så enkelt som det af
Amsler og Laffon konstruerede.
Løfteindretningen syntes lidet praktisk; det
tunge instrument hang i en temmelig før
hampeline istedetfor i en tynd og stærk ståltråd, der mod
strømmen udøver liden modstand. Ve ven var heller
ikke forsynet med nogen skala, der kunde vise
afviklingens længde.
Der var af samme ingeniør også fremstillet et
såkaldet bathymeter, et instrument, der tjener til
måling af vandets hastighed i stærk strøm og på
store dybder, eller på steder, hvor den hydrometriske
flygel vilde stille sig skjævt mod strømmen.
Bathymetret består simpelthen af et
hydrotachy-meter forsynet med en vægt, alt indesluttet i en
kugleformig kasse. Instrumentet er desuden
forsynet med et elektrisk signalapparat, der giver
signaler, når instrumentet er i kontakt med bunden.
En anden form for bathymetret var en
sammenkobling af tachymeter og hydrometrisk flygel.
Endvidere fremvistes der en hydrostatisk
plon-geur, der tjener til måling af vandstande i strømme.
Plongeuren består i det væsentlige af en blikkasse
af form og åbning således, at ved dens
nedsænkning i vand, trykket inde i kassen kun er afhængig
af dybden i hvilken plongeuren sænkes, men ikke
af den ydre strøms hastighed og retning. Vedføiede
skisse antyder instrumentets form.
Plongeren bliver fast opsat en gang for alle
under laveste vandstand. Luftkammeret står ved
et rør i forbindelse med manometret (manometre
enrégistreur) til en fluviograf eller maregraf.
l Eftersom nu vandstanden over plongeuren stiger
stiger eller falder, så er det samme tilfældet inde i
plongeurens hulrum.
Denne stigen og falden forplanter sig gjennem
røret ved den komprimerede luft til manometret.
- Vandets overflade.
De storartede arbeider der i den sidste tid er
udført for at gjøre Seinen farbar for indtil 3,20 meter
dybgående fartøier, var på udstillingen meget godt
anskueliggjort ved en smuk fremstilling af karter,
reliefer og modeller.
Navigationen på Seinen var i begyndelsen af
århundredet afbrudt i regelen i 6 måneder af året,
dels på grund af flom og is, men mest på grund af
den altfor lave vandstand.
Seinens fald fra Paris til havet er meget
moderat, det midlere fald er kun 0,11 meter pr.
kilometer. Afstanden mellem bredderne varierer fra
150 til 200 meter mellem Paris og Oise og fra 200
til 300 meter mellem Oise og Rouen. Bredderne
hæver sig i regelen 4,50 å 5,00 over lavvandstand.
Den mindste vandføring er omkring 60 kubikmeter
pr. sekund. Flommene kommer ikke meget
voldsomt, de kan imidlertid stige op til 7 meter over
lavvand og fører da over 2 000 kubikmeter pr. sek.
Elvebunden er mellem Paris og Eouen ganske stabil.
Før reguleringen, da elven var overladt til sig
selv, havde den et meget uregelmæssigt løb, var
opfyldt af banker og stryg. Vandstanden sank ofte
ned til 0,60 meter ved lavvand. Færdselen var
endvidere hindret af broer med små hvælv, møller
etc. En lastebåd behøvede i den tid 30 til 35 dage
for at tilbagelægge strækningen mellem Havre og
Paris.
Først i 1834 begyndte man for alvor med
kanalisationsværket, da Poirée havde opfundet sine
bevægelige damme med fermetter og nåle. Der
blev da i tidsrummet 1834-1853 anlagt 5 store
bevægelige damme med tilhørende sluser, så Seinen
kunde efter denne tid befares af 1,60 m. dybgående
fartøier. Omkostningerne beløb sig til 14 millioner
francs.
Men i 1859 bestemte man sig for at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
