Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
TEKNISK UGEBLAD
23de januar 189O
storværker, end det kan ventes at vore kan være
i .’besiddelse af. Det er da også en så almindelig
anke ved vore offentlige arbeider, at
forundersøgelserne har været knappe og overslagene uensartet
affattede, at det kun kan forklares ved mangelen
på sagkyndig overledelse i administrationen, at der
til dato ikke er rettet herpå. Lærepengene er ikke
udeblevne og har været dyre nok, men frugterne
savnes.
Og der vil heller aldrig kunne blive rettet
herpå, før man får et sagkyndigt departement. I
en enkelt specialgren har vistnok departementet
besat byråchefsposten med en fagmand, så der
måske for denne grens vedkommende kan ventes
forbedringer; men det hjælper lidet ligeoverfor
det hele. Og om Arbeidsdepartementet gav sin
ærværdige konsulent - ingeniørkommissionen - i
opdrag at udarbeide regler for undersøgelserne til
de offentlige arbeider, hvem skulde så kontrollere
deres gjennemførelse? Hertil kunde dog ikke
ingeniørkommissionen benyttes l
Der er forøvrigt mange andre tekniske
kontrol-arbeider, som det skulde være
Arbeidsdepartemen-tets sag at udføre. Hvem påser f. ex. nu, at de
offentlige arbeider udføres overensstemmende med de
for departementet fremlagte planer og de
forudsætninger, hvorefter bevilgningerne er givne. Vi tror,
at fristelsen til «modifikationer» ofte kan blive
meget stærk, især hvor overslagene er knebne - ikke
mindst på grund af undersøgelsernes
utilstrækkelighed, eller andre ligeså utilladelige grude. Og hvem
sørger for den almindelige sikkerhed ? Hvilke regler
har departementet opstillet for prøvning af broer
og hvem kontrollerer dem f. ex.
Men sådanne misligheder kan kun undgåes ved
et sagkyndigt departement. Det er selvfølgelig
tilgiveligt, at det departement eller den chef, der ikke
kjender manglerne eller deres årsag, ikke kan savne
sagkyndigheden, idet det er dennes tilstedeværelse,
der bevirker opdagelsen af de første. Et sagkyndigt
departement vilde selvfølgelig heller ikke forfalde
til den slags komedier, som hr. statsråd Astrup selv
meddeler at have opført ved Norsfossen og Skadsen,
idet han har følt en trang til at kontrollere
kanalkontorets vandmasse- og effektberegninger for disse
«den ledige vandkraft», hvor han efter «efter
øie-mål» måtte reducere de beregnede 3136
hestekræfter «til omtrent så mange hundreder, som der
var taxeret tusender af hestekræft er».
Efter hr. statsrådens seneste opsats, skulde man
tro, at kanalkontoret må have misforstået
Arbeids-departementets «ordre at udføre disse beregninger»,
der ikke skulde være «et tankeexperiment men noget,
der kunde bruges i det praktiske livs tjeneste».
Det er øiensynlig atter departementets egen
mangel på sagkundskab, der her har spillet det et
puds. Det har ønsket en beregning af Skadsens
«ledige vandkraft» på den dag, den havde æren af
departementschefens visit, medens kanalkontoret har
opfattet opgaven som alvorlig og har beregnet den
hele i vasdraget disponible kraft, efterat alle
teknisk rigtige anordninger i det er trufne.
Departementets mangel på sagkundskab medfører, at det
ikke ved, hvad det skal begjære af dets tekniske
underordnede, eller hvordan det skal fremsætte sine
spørgsmål, eller hvilke spørgsmål det skal
fremlægge for dem. Og det er dog ganske naturligt.
Efter de udtalelser, hr. statsråd Astrup i sin
tid lod falde blandt en større samling teknikere, om
nødvendigheden af en på tidens høide stående
videnskabelig uddannelse for vore teknikere, skimtede vi
en forjættelse om i ham at have vundet en «ledig
kraft» der vilde arbeide for teknikernes udstrakte
anvendelse på de områder, der er deres, og hvor
staten såvel som enkeltmand i længden kun vil tabe
ved at undvære dem. Har vi blot set en
lygtemand eller er hr. statsraden selv bleven skuffet af
de teknikere, han har havt til underordnede? Det
synes iethvert fald ikke længere at være hans agt
at stræbe for, at vel uddannede i sit fag dygtige
mænd også sættes i de stillinger, hvor de er mest
nyttige, eller at det er ham magtpåliggende at skaffe
dem den anseelse i det almindelige omdømme, som
de tilkommer. Kanalkontoret har denne gang
væsentlig fåt holde for. Kommer måske turen til flere
af de administrationer, der sorterede under
Arbeidsdepartementet i hr. statsråd Astrups tid ?
Vi er ikke nok sangvinske til at nære noget
håb længere; men vi nærer af interesse for landets
materielle fremgang det brændende ønske at måtte
få opleve den dag, da Arbeidsdepartementet styres
af den mand, der forstår at vurdere
sagkyndighedens uafviselige nytte og uundværlighed. Der er
dog allerede andre fagdepartementer, hvor der er
gjort en god begyndelse. Måske finansministeren
også her en dag kan få et vægtigt ord at sig;e.
C. W. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
