Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 5.
TEKNISK UGEBLAD.
19
som på ved bygning af moderne dampmaskiner, idet
man i konstruktionen har at forene fuld sikkerhed
i styrke, lethed og prisbillighed med det mindst
mulige kulforbrug.*
I spørgsmålet desangående har jeg al grund til
at være vel tilfreds med det indvundne udbytte.
For opnåelsen heraf fandt jeg de i stipendiet*
nævnte 6 måneder for knap, og tillod mig derfor
at forlænge opholdet.
Ved siden af kontorarbeide på værkstedet om
dagen måtte jeg betragte det som særdeles beleiligt,
om aftenen at kunne gå til den daværende
verdensudstilling på stedet, og se hvorledes andre firmaer
udførte kanske netop de samme ting, som jeg var
sysselsat med.
Foruden at være beskjæftiget med
konstruktionen af sømaskiner blev jeg ud på høsten 1888
også betroet en betydelig forandring og omlægning
af værkstedets arbeidsmaskiner!, med samt
indsætning af nye værktøimasklner, og det gav mig den
rigeste anledning til mere fuldstændig at sætte mig
ind i brugelige arbeidsmetoder.
Efter vel et års ophold ved R. Napier & Sons
værksted forlod jeg og søgte derpå plads ved et
værksted for bygning af landmaskiner, damppumper
og værktøimaskiner, hos «John Oochrane», Barrhead,
i nærheden af Glasgow, hvor jeg begyndte på
tegnekontoret i januar 1889; og med Pariserudstillingen
for sigte agtede jeg at forblive der til ud på våren
for da at afslutte stipendieopholdet og vende hjem.
Sidst i mai f. år forlod jeg Skotland og reiste
sydover via London til Paris, hvor der var nye
typer af maskiner at se udstillet, men afvigelsen,
fra, hvad jeg i England og Skotland havde seet,
var af mindre betydning.
Fra Paris tog jeg via Hamburg, hvor der også
var en udstilling af tysk industri.
I Kjøbenhavn besøgte jeg Burmeister & Wains
værksteder, og via Kristiania kom jeg derpå hjem
til Bergen i begyndelsen af juli f. år hvor jeg strax
tiltrådte min stilling igjen ved «Bergens mekaniske
værksted» som maskinkonstruktør.
Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen.
Indberetning fra ingeniør Per Klem. (Slutn,).
De hyppigst forekommende tilfælde af
uregelmæssigheder i et elveløb kan henføres til følgende
2de grundformer. Den første (se vedføiede skisse)
(1,00)
(2,00)
(2,00)
(1,00)
findes der, hvor elven deler sig i flere grene, ja,
selv ofte der, hvor vandet er samlet i et løb, især
når lokale omstændigheder samt dårligt tracerede
arbeider i elveløbet begunstiger en dybrende ved
hver af elvens bredder. De 2de dybrender støder
tæt op imod hinanden. Strømstregen går pludselig
fra den ene bred til den anden og har en retning,
der i en større eller mindre grad står normalt på
elvebredden. Høideryggen eller tærsklen, som
adskiller disse dybrender (eller kulper), danner et
skjævt og langt bånd eller en lang og grund
dæmning, hvor vandets dybde er liden og faldet kort.
Vandstanden på tærsklen er dyb og faldet langt.
Denne uregelmæssighed i elveløbet er således til
liden hinder.
Den anden grundform findes kun der, hvor
vandet er samlet i et løb. De 2de dybrender har
sine ender lige ovenfor hinanden i samme retning.
Strømstregen er regelmæssig, den gjør en gradevis
bøining uden pludselig at forandre retning,
Tærsklen, som adskiller dybrenderne, har en retning der
nærmer sig stærkt til normalen på elvebredderne.
Ved de reguleringsarbeider, som er foretagne i
Ehonen, stræbte man ikke direkte efter at
bort-skaife tærsklen, men derimod forsøgte man at få
forandret grundform l i elveløbet til grundform 2.
Med dette mål for Øiet udførtes følgende operationer:
man forenede i et eneste løb vandføringen ved
lavvand. Flomprofllet gjordes så bredt som muligt i
1,00 -
2,00 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
