Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
TEKNISK UGEBLAD.
27de februar 189O
ordningen af tilsynet, Der har aldrig existeret
nogen fuld enighed om dette punkt.
1. Sekretær Mohn foreslog tilsynet henlagt
udelukkende til af staten lønnede
fabrikinspektører.
2. Den kongelige proposition af 1883 gik ud på,
at man indtil videre skulde undvære et
sær-skildt fabriktilsyn og nøie sig med
sundhedskommissionen alene. Så har man
3. Arbeiderkommissionens forslag (se departementet
pag. 14) og tre dissenterende forslag, altså
tilsammen 6 forskjellige forslag, hvoraf 4
ubetinget erklære sig for ansættelse af fabrikinspek- !
tører og kun 2 betingelsesvis.
4. Den nu foreliggende kongelige proposition sætter
det ikke som nogen ufravigelig betingelse for
lovens ikrafttræden, at der skal ansættes
inspektører; det forudsættes åbenbarlig, at den
kan træde i kraft også uden disse.
Det blev ifjor fremholdt, hvor vanskeligt, ja
umuligt det var at få en ensartet gjennemførelse af
loven, når der var ligeså mange af hinanden
uafhængige fabrikinspektorater som der var
sundhedskommissioner, men ingen fabrikinspektører,
fremdeles det for de industridrivende farlige ved at få så
mange kontrollører ind i sin fabrik, idet den (som
selv ikke sidder i sundhedskommissionen) ikke kan
skaffe sig adgang til at undersøge, om der er
frataget ham en eller anden opfindelse eller metode,
som har kostet ham megen tid og mange penge.
En fabrikinspektør, som kommer i alle
fabriker, vil derimod være den bedste kontrol mod
sådanne tilsnigelser.
Men det er ikke alene for fabrikanternes skyld
og for en ligelig gjennemførelse af loven, at
inspektører må ansees nødvendige, også - ja
fornemmelig - for arbeiderens skyld må inspektører ansættes.
Loven er jo given netop for at beskytte disse,
men når det er tilfælde, så går det dog ikke an at
lægge den i hænderne på flere hundrede lokale
kommissioner, der enten ikke eller for en væsentlig del ikke
Jean forudsættes at have den fornødne sagkundskab
til at gjennemføre og kontrollere loven i sin helhed.
Jeg er bange for, at følgen vilde blive den, at dels
vilde loven geråde i forfald af mangel på evne til
at gjennemføre den og dels kunde det blive en
ex-perimenteren med arbeiderens liv og helse. Ja, jeg
vover at nævne dette: «experimenteren», thi hvor
ikke fuld og hel kyndighed er tilstede, der må der
experimenteres - til unødige udgifter og plage for
arbeidsgiveren og skade eller ringe hjælp for
arbei-deren. Vil man derfor arbeiderens bedste, så
skylder man også at ansætte inspektører; thi man må
huske på, at der skal megen og omfattende
kyndighed til på dette område, for at loven kan blive
nyttig - der må for faget uddannede mænd til,
Man har jo i udlandet anseet sagen så vigtig,
at der i Berlin ifjor var foranstaltet en udstilling af
beskyttelsesmidler af alle slags vedkommende
fabrik-arbeide og i år skal der være en lignende udstilling
i Amsterdam. Men man kan jo ikke antage, at
medlemmer af vore mange sundhedskommissioner
kan få anledning til at sætte sig ind i alt dette,
dertil kræves særskilte funktionærer. Andre landes
exempel viser os ganske tydelig (det er udtalt flere
steder i arbeiderkommissionens motivering) at man
mere og mere er kommet til erkjendelse af
fabrikinspektørers absolute nødvendighed; (se Knutsens
udtalelse pag, 80, Arh.kom., medicinaldirektørens
udtalelse pag. 22 og justitsdepartementets erklæring
i anledning arbeiderkommissionens forslag pag. 23.
I Sverige er også i 1889 ansat
fabrikinspektører, medens der før alene var lokaltilsyn.
Departementet tilråder altså, at tilsynet
henlægges til sundhedskommissionen samt til af kongen
ansatte fabrikinspektører; men loven kan træde i
kraft med eller uden inspektører, idet dette alene
er afhængigt af Storthingets bevilgning; men både
for industrien og arbeiderens skyld vil jeg håbe, at
den ikke får lov til at træde i kraft uden gjennem
inspektørinstitutionen
Forudsat nu, at Storthinget bevilger midler til
ansættelse af inspektører, frembyder sig alligevel
spørgsmålet om valg mellem de forskjellige måder
at organisere tilsynet, de forskjellige myndigheders
(inspektøren og sundhedskommissionen) indbyrdes
forhold og nærmere befatning med fabrikerne o. s. v.
Den kgl. proposition lægger kontrollen med
fabrikerne og lovens overholdelse paa
sundhedskommissionen dier det stedlige tilsyn, medens kontrollen med,
at det stedlige tilsyn også virkelig gjennemfører loven,
ligger på inspektørerne ligesom de selvfølgeligt skal
være departementets konsulenter. En anden måde
at ordne sagen på, var at inspektøren mere direkte
førte kontrollen med fabrikerne således, at det
stedlige tilsyn blev mindre stærkt påkrævet, således som
f. ex. i Knudsens forslag (indtaget i arb.kom.
lovforslag pag. 80) og således som det af
departementets motivering pag. 39 findes antydet om ordningen
i Danmark, Finland og Holland. Det synes heraf
at fremgå, at disse love som alle er af nyeste datum
netop lægger hovedvægten på inspektørernes tilsyn
og at de øvrige assisterende funktionærer kun skal
yde inspektørerne den fornødne bistand.
At inspektørerne må have bistand det er klart,
og da helst en lægekyndig; og hvor forholdene
måtte kræve det, også af politiet; men spørgsmålet
er om det er nødvendigt at sætte et så stort
apparat i bevægelse som hele 5 stykker til lokaltilsynet.
Det bliver vel det lægekyndige medlem, altså
formanden, som får så godt som det hele arbeide
alligevel; dernæst må man betænke alle de
kommunale byrder i form af personligt arbeide som på-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
