Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 9.
TEKNISK UGEBLAD.
37
Man bør formentlig vogte sig for at stænge unge
mennesker ude fra arbeidet; thi det vilde være mere
ødelæggende for dem at måtte drive dank, end at
tåle en så ubetydelig modifikation af tidsinddelingen.
NB. Fra denne bestemmelse ingen lempning.
§ 18. Fået et tillæg om middagshvil for unge
mennesker.
§ 19. Som arbeiderkommissionens. § 20
forandret på grund af skolelov.
§ 21. Som arbeiderkommissionens. Ligeså
§ne 22 og 23.
Til § 23. Burde dog være arbeiderne tilladt
at smøre sine egne arbeidsmaskiner under gangen -
det vil desuden være urimeligt at kontrollere dette.
Derimod burde, det være dem aldeles forbudt -
især kvinder - at smøre axelledninger og pålægge
remme; thi en aldeles ufarlig axelledning tror jeg
ikke findes.
§ 24. Ny.
§ 25. Lempningsbestemmelser; indeholder intet,
der tillader en regulering med hensyn til de i § 17
omhandlede 10 timer.
§ 26. Søn- og helligdagsarbeide.
§ 27. (Svarer til arbeiderkommissionens § 34.)
Skjærpebestemmelser. Ifølge litra b kan altså her
en maximalarbeidstid også pålægges voxne arbeidere.
§ 28. (Som arbeiderkommissionens § 35.)
Det er mig ikke rigtig klart, hvorfor loven her
ikke også taler til arbeiderne, men alene til
ar-beidsherrerne. Til opretholdelse af sømmelighed og
gode sæder synes det mig at have været langt
virksommere, om det havde lydt: "Det påligger
arbeids-giverne at våge over og arbeiderne selv at
iagttage sømmelighed og gode sæder på
arbeidsste-derne".
Som §en nu lyder nødsages fabrikherren
pri-vatim eller efter reglement at diktere
Straffebestemmelser, og disse kan efter § 31 ikke overskride en
halv dags løn (altså l å 2 kroner); men dette har
på langt nær ikke den kraft, som når det står i
loven og har ikke den samme autoritet; (loven giver
arbeidsherrer ingen midler til at håndhæve
bestemmelsen); og hvorfor lægge alt ansvar på
arbeids-giveren alene? Eabrikherren eller bestyreren kan
straffes efter loven med indtil 1000 kroner (§ 38 -
fra 5-1000 kroner), og det vilde blive, som om
lærerne alene skulde straffes for, hvad deres elever
forbrød. Jeg kan ikke skjønne andet, end at det
måtte være til fabrikarbeiderens eget bedste, at han
i dette kapitel havde lovens hånd over sig.
§ 29. Som arbeiderkommissionens § 36; opgjør.
§30 svarer til arbeiderkommissionens §37, men
med et tillæg om, hvorledes der skal forholdes, når
en skriftlig kontrakt mellem arbeidsgiver og
arbeider ikke har været udleveret arbeideren til gj
en-nemsyn.
I§ 30> fjerde led: «Afbrydes arbeidet o. s. v. . . .»
er intet nævnt om streiker heller ikke indeholder
departementets motivering noget herom. Streikes
der på 14 dages opsigelse, er sagen klar («få
vi ikke pålæg, så går vi om 14 dage»), enten så
streiken er almindelig eller partiel. Arbeidsgiveren
kan da strax sige op de øvrige, dersom han ikke
kan give pålæg. Men hvorledes skal forholdes med
en partiel streik uden varsel? Sætter: at af 250
arbeidere streiker de 50 uden varsel eller allerhelst
efterat der forud har været antydet eller murret ofn,
eventuel streik^ således at den i grunden slet ikke
længer er upåregnelig og fabriken må på grund
heraf stå. Hvorledes skal der da forholdes med de
200 ikke-streikende? Er fabrikherren i dette
tilfælde tvungen til at give sine øvrige arbeidere 14
dages opsigelse - altså, da han ikke kan lade
fabriken gå, give dem 14 dages (12 arbeidsdages) fuld
betaling.
De 50 streikende vil, da det er første gang (og
dersom politiet kan nå til at få dem alle
mulkte-rede; se § 40 og 45) slippe med en mindre mulkt,
f. ex. 5 kroner pr. person = 250 kroner
-j- underholdspenge = 6 «
og dette betaler strejkekassen = 850 å 1000 kroner,
og disse vil kunne dækkes med en YS afgift af de
ikke-streikende. Fabrikherren må derimod betale
2 x 200 = 400 kroner pr. dag å 12 arbeidsdage
altså 4800 kroner. Næste gang streiker et nyt
parti, som måske for største delen flytter aldeles
bort, så det bliver altfor besværligt og bekosteligt
at få fat på dem, men han må atter igjen punge ud
med 4 å 5000 kroner til de øvrige o. s. v. og
derved med sine egne penge bidrage til strejkekassen
og nye streiker. Jeg mener, at loven burde, for
at af skjær e enhver tvivl efter andre upåregnelige
begivenheder indskudt: "deriblandt uanmeldte
streiker".
§ 31. Som arbeiderkommissionens § 38 om
reglement, dog med udeladelse af, at arbeiderne skal
udtale sig om reglementet, inden det kan
approberes.
Af §ens 2det led fremgår det, at usømmelig
opførsel (§ 28) ikke går ind under de forgåeiser,
som kan belægges med større mulkt end den halve
dags løn.
I 3die led står der: det, som indkommer ved
bøder, tilfalder vedkommende sygekasse - hvilken?
Exempel anføres fra Grønvold for en sygekasse
nu tre, i de ny oprettede sygekasser kan også andre
end fabrikens arbeidere være medlemmer, når de
kun engang har været arbeidere der. Det burde
måske hede: vedkommende fabriks sygekasse.
§ 34 (svarer til arbeiderkommissionens § 42)
om tilsynet.
Sålænge som behandlingen af fabrikloven har
været fore har der været mangfoldige forslag om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
