Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
TEKNISK UGEBLAD.
6te marts 189O
Elektrisk lys og gasmotorer.
Hr. West, præsident for ingeniørforeningen i
Manchester, har nylig søgt at påvise, hvordan
forholdet stiller sig for forbrugere af elektrisk lys i
byer, hvor der findes både gasværker og elektriske
lysstationer; her mener han, har den private
forbruger al grund til at forsyne sig selv med
elektrisk lys ved hjælp af gasmotorer og bør ikke
henvende sig til de elektriske lyskompanier.
For at støtte denne sats, der synes vanskelig
at bevise, nævner han som exempel en bank i
London, som har udgivet 75000 francs til det
nødvendige anlæg for bankens belysning med 320 - 16
lys - glødelamper. Han beregner nu for dette
tilfælde, hvor meget den af Board of Tråde antagne
enhed (l 000 watt) kommer til at koste banken, idet
han medtager i beregningen, hvad man vinder ved
selv at besørge den indvendige montering samt
ombytning af lamper og kommer da til den slutning,
at man nu blot betaler 0,684 frcs. *) for de l 000 watt,
som - leveret fra et af lyskompanierne under ellers
lige betingelser - vilde koste omtrent 0,926 frcs.**).
Forskjellen er her ikke ubetydelig, og hvis man
kunde stole på disse to zifre, vilde unegtelig
gasmotorerne kunne komme til at spille en rolle ved
udviklingen af den elektriske belysning; men hvis
man undersøger de nærmere omstændigheder ved
nævnte exempel, vil man finde, at sagen med
gasmotorer ikke er så ganske enkel.
For det første er gasprisen i London adskilligt
lavere end, hvad man er vant til i Frankrige; den
gjældende tarif 2 sh. 6 d. for l 000 kubikfod svarer
nemlig til lidt over 11 centim***) pr. kubikmeter. I
hr. "West’s beregning bliver vi nødt til at
multipli-sere drivkraftens kostende med tre: omkostningerne
ved betjening, smøring og vand må vi også sætte
adskilligt høiere, uden at disse faktorer dog skulde
forhindre brugen af gas som drivkraft. Hvad der
er meget værre, er efter vor mening, at man
nødvendigvis må have akkumulatorer for at sikre en
regelmæssig belysning hele dagen.
I det anførte tilfælde figurerer
akkumulatoranlægget med hele 31250 francs af de 75000 -
altså med næsten 100 frcs. for hver lampe. Når
man dernæst blot regner 15 pct. om året til
reparation og fornyelse af akkumulatorerne, så viser
dette en større tiltro til akkumulatorerne end de
fleste endnu har.
Der er ingen tvivl om, at akkumulatorer er
nødvendige, når man ved separatanlæg ønsker en
sikker belysning hele døgnet; ligeså sikkert er det,
at akkumulatorer i overmåde høi grad fordyrer
såvel det første anlæg som driften. Fyrstelige
paladser, banker og lignende kan tillade sig slig luxus,
men den almindelige konsument, der ønsker at
erholde lyset så billigt som muligt, vil betænke sig
to gange, før han binder slige kapitaler i faste anlæg.
Selv elektricitetskompanierne har for størstedelen
nølet i det længste med at anskaffe akkumulatorer
på grund af disses enorme pris. Der findes vel i
England to eller tre anlæg, hvor man fordeler
elektricitet fra akkumulatorer, i alle andre tilfælde nøier
man sig med at betro dem reservetjeneste, og når
der ikke er anden udvei, henvender man sig til
akkumulatorfabrikanterne, som da giver
tilstrækkelig finansiel garanti for, at deres akkumulatorer skal
holde, hvad de lover.
Foruden disse betænkeligheder bør man heller
ikke glemme alle de fataliteter, som følger med den
direkte frembringelse af elektricitet i byerne, når
man da ikke har et større lysanlæg eller en
centralstation. Livet pulserer allerede så voldsomt,
omsorgerne er så mangfoldige, tiden så kort og ofte
pladsen så trang, at det ikke lønner sig for en at
påtage sig mere resiko end man før har.
Man kan jo også fremstille gasen billigere selv
end man får den fra gasværket, og dog vinder neppe
nogen på den bedrift; det samme vil blive tilfælde
med elektriciteten tiltrods for alle hr. West’s
beregninger og forsikringer. B. i. d’éléctricité.
Til d’hrr, arkitekter i juryen for
konkurrancen i Bergen.
Som én der ønsker at deltage i
posthuskonkur-rancen for Bergen, tillader jeg mig at henstille til
mine herrer kolleger i juryen at søge fjernet den
bestemmelse i programmet, ifølge hvilken tegningerne
skal ledsages af et specificeret overslag.
Erfaringen har nu så ofte vist, hvor liden -
eller egentlig slet ingen - betydning disse overslag
har, og det har derfor forundret indsenderen, at
juryens arkitekter har kunnet gå med på dette.
*) 50 øre. .*) 67 øre. ***) 7,9 øre.
Det er nemlig ikke småting som forlanges. Man
kan trygt regne, at hver mand må anvende en 4
dages tid på det stykke arbeide, og når der så
indkommer en 16 til 18 forslag så bliver dette, samlet
på en hånd, en 10-12 ugers arbeide, som bortkastes
til ingen nytte, og til ingens fornøjelse, men til så
meget større ærgrelse for alle de konkurrerende.
Da nu dette forekommer mig at være vel
urimeligt, så tør jeg henstille til d’hrr, i sine konkurrende
kollegers interesse at få denne bestemmelse ud af
programmet; der er heldigvis tid nok til at få en
sådan beslutning tilstrækkeligt bekjendtgjort.
/> ___
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
