Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10.
TEKNISK UGEBLAD.
45
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen. I møde den 28de febr.
tilstede 19 medlemmer. Formand ingeniør P. Schaanning.
Formanden meddelte, at han efterat møde-kortene var udsendte
havde formået hr. ingeniør Bruff til at give nogle
meddelelser oin Indien. Hr. Brnff havde medbragt og foreviste en
hel del interessante tegninger, fotografier og rariteter fra
Indien.
Den polytekniske forening. I mede den 4de marts
tilstede 58 medlemmer og 5 gjæster. Formand ingeniør H.
Nysom. Som medlemmer optoges hr. ingeniør Thorvald
Aagaard, Ingebretsens værksted, Kampen. Formanden oplæste
en skrivelse fra hr. ingeniør Gunnar Knudsen, Porsgrund -
angående fabriktilsynsloven. Man gik derefter over til
diskussion om den kgl. proposition til udfærdigelse af lov om
tilsyn med arbeide i fabriker m. v.
I diskussionen, som senere vil blive referet, deltog:
ingeniør E. Lund, ingeniør Størmer, overretssagfører Bruun,
disponent Andersen, storthingsma-nd Koht, ingeniør dr. Stolz,
overlæge Hald, ingeniør O. Tobiesen, kaptein O. W. Lund, dr.
Berner, veidirektør Krag, ingeniør Talen, ingeniør G. Swensen,
kontorchef O. Schott, og Ingeniør H. Nysom.
Diskussionen dreiede sig væsentligst om nødvendigheden
af, at der ansættes faste fabrikinspektører. Hr. ingeniør
E. Lund fremsatte følgende forslag til resolution:
<Forsamlingen udtaler, at der i loven bør indtages en bestemmelse
om, at der skal ansættes faste fabrikinspektører samtidig med
lovens ikrafttræden>. Der blev først mod 6 stemmer vedtaget,
at der skulde fattes resolution, hvorefter Lunds forslag
enstemmig vedtoges.
Diskussionen fortsættes i næste møde, tirsdag den Ilte
marts.
Af årsberetning for Bergens tekniske forening for
tidsrummet fra 2den februar 1889-22de februar 1890.
Regnskabet er afsluttet pr. 31te december 1889.
Ifølge foreningens anmodning har den tidligere til
behandling af det offentlige anbudsvæsen nedsatte komité fremsat
et motiveret forslag til revision\f de gjældende
anbudsbetin-gelser inden statens veivæsen.
Efterat dette forslag har været udlagt i foreningens
læseværelse, har sagen været under diskussion i 2 møder uden
dog endnu at være endelig afsluttet.
Bestyrelsen har erhvervet fra departementet for det indre
gjenparter af de i konsulatkontoret udliggende
anbudsindbydelser til leverance af huggen sten m. m. hvilke dokumenter
har været udlagte i foreningens læseværelse.
Foreningen har i det forløbne år holdt ugentlige møder
i tiden fra Ilte februar til 27de mai og fra 14de oktober til
17de februar eller ialt 29 med et gjennemsnitlig besøg af
20 medlemmer.
I terminen er 20 nye medlemmer optagne og 3 udmeldte.
Medlem santallet er ialt 103 mod 86 forrige år.
Yed generalforsamlingen lørdag den 22de februar
gjen-valgtes såvel bestyrelse som suppleanter, kasserer og revisorer.
Bestyrelsen: ingeniørerne N. N. Sontum (formand), J.
Thoresen og C. A. Krogh.
Supleanter: ingeniørerne P. Paasche, F. Arentz.
Kasserer: fabrikeier Johan Irgens.
Revisorer: ingeniør J. Beyer og agent L E. Wolff.
Tekniske nyheder.
/? Skibsbygning i Sverige, De svenske skibsværfter er
fortiden fuldt optagne med arbeide, og der er ingen udsigt
til, at dette skal aftage i den nærmeste fremtid. Hr. O. A.
Brodin i Grene har nylig fået ordre på en l 700 tons lastebåd
til dampskibsselskabet «Condor> i Stockholm; den skal delvis
bygges af martinstål og leveres færdig i slutningen af året.
Eriksberg ingeniør- og maskinkompaui har ligeledes sluttet
kontrakt om bygning af 4 lastedampskibe og er forøvrigt
fuldt optaget med kjedel og maskinarbeide. De svenske
værksteder for skibsbygning har fået et godt marked i
Rusland og Motala mekaniske værksted, der tidligere har leveret
flere skibe did, har fået nye ordres på sådanne, blandt andet
fra et firma i Baku, til hvem det våren 1891 skal levere en
dampbåd af 155 fods længde, 28 fods bredde og 10 fods
dybtgående fuldlastet; den skal kunne bære 400 tons og være
forsynet med maskiner på 80 hestekræfter. Tankdampbåden
«Blesh», den største i sit slags som hidtil er bygget i Sverige,
er netop færdig og vil om kort tid afgå til det sorte håv.
fi Kompound lokomotiver med bevægeligt understel.
Den schweizeriske centralbane har hos firmaet J. A. Maffei
i Miinchen bestilt 6 kraftige kompound lokomotiver, hver med
4 cylindere og forøvrigt efter samme system som de fra
Pariserudstillingen bekjendte og tidligere her i bladet omtalte
Mallet’ske maskiner, der med så meget held benyttedes ved
Decauvillejernbanen. De nye schweiziske tankmeskiner skal
hvile på 8 hjul, sammenkoblede i to grupper, og hver drevne
af et særskilt par høi- og lavtrykscylindre, således at den
forreste gruppe med cylindrene for lavt tryk kan svinge i en
bogie. Den totale vægt af maskinen vil blive 52 tons eller
13 tons pr. axe. Den schweiziske centralbane har ved
Hauen-steintunnelen tæt ved Alten som bekjendt en stigning af
l: 35 i en længde af 2 520 meter, og det var her, at der for
omtrent 30 år siden blev foretaget nogle interessante forsøg
med bjerglokomotiver efter Beugniot og Meyers system.
Forbedret dugpunkts-hygrometer. I de fra
lærebøgerne bekjendte hygrometre af Daniell og Regnault foregår
fugtighedsmålingen ved bestemmelse af dugpunktet.
Reg-naults apparat består af en beholder af tyndt, udvendig
forsølvet blik. Heri står et termometer. I beholderen bringes
æther, der afkjøles ved en luftstrøm, indtil sølvet beslår sig
med dug; ætherens temperatur iagttages og betragtes som
dugpunktet; det vil det også meget nær være, når forsøget
udføres, således som Regnault sikkert har gjort det, med stor
omhu. Ved en mindre omhyggelig anvendelse vil imidlertid
apparatet kunne være betydeligt misvisende, idet der må
kunne opstå en ikke ringe temperaturforskel mellem den slet
ledende æther og det omgivende metal på den ene side, samt
mellem ætheren og termometret på den anden side.
Da det er metallets og ikke ætherens temperatur, det
har betydning at kjende, har Dufour ændret apparatet således,
at termometret sidder i det metal, på hvis overflade duggen
afsættes. Hoveddelen i Dufours hygrometer er en prismatisk
blok af kobber, 9 cm. høi, 2,8 cm. bred og 1,2 tyk. Fra den
øverste endeflade er der boret et 8 cm. dybt, 8 mm vidt hul,
hvori et termometers beholder anbringes fast ompakket med
fine kobberspåner. På den ene side er denne blok forsølvet
og poleret. Den modsatte side danner den ene væg for en
flad beholder, hvis øvrige vægge dannes af messingblik.
Beholderen er lukket og gjennem låget er ført to rør; i den
bringes der æther, der afkjøles ved en luftstrøm gjennem de
to rør; det ene af disse er U-formet inde i beholderen; den
ene gren er for enden lukket, men på siden forsynet’ med
en række små huller, hvorigjennem luften træder ud som
små blærer i ætheren. Som det sees, adskiller Dufours
apparat sig fra Regnanlts derved, at metalvæggen, hvorpå duggen
skal slå sig ned, er så tyk, at termometret kan stå i den
istedetfor i væsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
