Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
TEKNISK UGEBLAD.
13de marts 189O
O.E.sagfører Joks. L Bruun kunde ikke være enig med
Stønner; forslaget indeholdt mange bestemmelser, som kunde
være nyttige, og udfyldte et betydeligt hul i vor lovgivning,
som til dato manglede enhver arbeidslov. Han anså det absolut
fornødent at få fabrikinspektører, omendskjøndt man derved
kom i strid med mange af de nuværende enerådige
institutioner, som sundhedskommission, brand visitation etc.
Ingeniør E. Lund ønskede også sagen behandlet strax;
der kunde gå lang tid hen, før der kom noget praktisk
resultat af Berlinerkonferancen.
Ingeniør Størmer. Sagen var så vidtløftig, at han og
vistnok mange med ham ikke havde sat sig fuldt ind i den;
skulde man gå til en detaljeret behandling, burde denne
derfor ihvertfald udstå en tid.
Disponent Andersen. Ved Berlinerkonferancen var det
arbeiderspørgsmålet i sin helhed, som skulde behandles; i det
foreliggende forslag var det derimod noget ganske andet,
nemlig kun om tilsyn i fabriker, noget der aldeles ikke kunde
foregribe Berlinerkonferancen s beslutninger; også i andre
lande havde man fåt sin arbeiderlovgivning stykkevis, således
f. ex. i Tyskland først en lov tilsvarende den her foreslåede,
så en lov om sygekasser og så endelig en om invalide- og
ulykkesforsikring. Taleren havde vistnok ikke studeret loven
i sine detailler; men der kunde jo intet være iveien for at
diskutere dens principer, således som spørgsmålet om
fabrikinspektører o. L
Storthingsmand, overlærer Koth ønskede meget at sagen
kom under diskussion; specielt ønskede han gjerne at høre
foreningens udtalelse om tilsynsmyndighederne; han agtede
nemlig i forbindelse med ingeniør Knudsen i Storthinget at
optage forslaget om fabrikinspektører. Exemplet fra udlandet
viste, at overalt, hvor man var begyndt med et kommunalt
tilsyn, efterhånden var gåt over til inspektører.
Bruun anså også spørgsmålet orn inspektører for et
kardinalpunkt og antog, at foreningen burde opstille som
en bestemt betingelse for lovens ikrafttræden, at sådanne blev
ansatte; uden et ordentlig tilsyn var loven værre end ingen
lov. Vistnok var det nødvendigt, at det på grund af landets
spredte bebyggelse og dårlige kommunikationer, også blev
oprettet et lokalt tilsyn; men hertil burde ikke tages den
samlede sundhedskommission, kun dens formand, der om
nødvendigt havde anledning til at skaffe sig teknisk assistance.
Ingeniør dr. Stolz. Det var for ca. 10 år siden, tanken
havde været oppe for første gang, idet da sekretær Mohn
havde udarbeidet lovforslag; ved de da anstillede
undersøgelser viste en lov sig meget påkrævet, det var således påvist,
at der gaves fabriker, hvor der anvendtes børn i en alder af
lige ned til 4 å 5 år. Allerede dengang havde tilsvarende
love existeret i over 10 år i de mere fremskredene
kulturlande. Norge lå således nu ca. 20 år tilagters i denne
henseende så det var på høi tid, at noget blev foretaget.
Lovforslaget slutter sig så nøie til hvad der er foretaget i andre lande,
at det ikke kan komme i strid med, hvad der muligens måtte
besluttes på Berlinerkonferancen, der i denne henseende kun
kan søge at konsolidere de bestående forholde.
Ingeniør Lund vilde have konstateret, at da sagen i
forrige år havde været oppe til behandling, havde ikke en eneste
industridrivende protesteret mod den, tvertom ønskede de en
sådan lov for at undgå den nu hyppig forekommende
mis-tænkeliggiørelse, for at de skulde ønske at skade sine egne
arbeidere. Der var dengang kun fremkommet indvendinger
mod de punkter, der vilde skade industrien formeget.
Overlæge Hald anså i det væsentligste de af ingeniør
Lund fremsatte ankeposter for berettigede, for imidlertid ikke
at spilde tiden vilde han specielt hefte sig ved et enkelt
punkt nemlig bestemmelserne i § 34. Det var ham bekjendt,
at mange af hans kollegaer, der var formænd i sundheds-
kommissionerne, var i stor vildrede om, hvordan de skulde
forholde sig ligeoverfor de forekommende tilfælder; de
repræsenterede jo ikke den tekniske, men den hygieniske
fagkundskab. Hvad der væsentligst stod uklart var, om inspektørerne
skulde være sundhedskommissionernes sideordnede,
underordnede eller overordnede; videre fandtes der ingen bestemmelser,
om hvem der i tilfælde af tvist mellem inspektøren og
sundhedskommissionen skulde være dommer; var det departementet ?
Det havde været tale om helt at løse fabrikvirksomheden fra
sundhedskommissionens tilsyn; men det anså han meget
uheldigt. Det rimeligste var efter hans formening at tilsynet
blev betroet til et udvalg af sundhedskommissionens
medlemmer, hvilket imidlertid stred mod den nuværende lovgivning,
der forlanger den samlede kommissions afgjørelse, for at en
beslutning skal være gyldig. Han gik altså ud ifra
nødvendigheden af at der ansattes inspektører, men ønskede angivet
en «modus vivendb mellem disse og sundhedskommissionerne.
Bruun fandt ingen tvivl om inspektørernes stilling; de
skulde deltage i sundhedskommissionernes møder, dog uden
at have stemmer, de skulde altså kun veilede det lokale
tilsyn, samtidig som de skulde kontrollere, at det gjorde sin pligt.
I betragtning af de ofte meget urimelige bestemmelser,
som blev givne af sundhedskommissionerne, skulde taleren
ønske, at inspektøren kunde suspendere
sundhedskommissionens beslutning, indtil regjeringens afgjørelse var indhentet.
Forøvrigt antog han, at man vilde .opnå et langt effektivere
tilsyn, om dette overlodes til formanden alene, end om
hele sundhedskommissionen skulde udføre det.
Hald. Efter bestemmelsen om at inspektørerne skulde
føre kontrol med det lokale tilsyn, var han nærmest tilbøielig
til at anse dem som dettes overordnede. Han var selv ikke
sikker på, om det var heldigst at det lokale tilsyn førtes af
den samlede sundhedskommission eller blot af dets formand;
man kunde muligvis have betænkeligheder ved at lægge en
så stor magt i en enkelt mands hånd; han var nærmest
tilbøielig til at antage, at lovforslagets bestemmelser i denne
henseende var heldigst. Når ingeniør Lund i sit foredrag
havde fremholdt det uheldige i, at man måtte give hele
sundhedskommissionen adgang til sin fabrik, så var dette et
tilfælde, man vistnok kunde tænke sig, men som dog aldrig
vilde indtræffe; idet det faktiske forhold vilde blive, at
formanden undersøgte sagen og de øvrige medlemmer rettede
sig efter hans beretning.
Stolz. I alle andre lande var man gået til at oprette
egne inspektørposter; for det første, tordi der i lovene fandtes
en hel del bestemmelser, hvis udførelse kun kunde
kontrolleres af en teknisk uddannet mand, dernæst fordi man derved
får en mere ensartet gjennemførelse af loven; skulde man få
ligeså mange tilsyn, som man havde sundhedskommissioner,
vilde man let på det ene sted komme til at tillade noget,
som blev forbudt på det andet; herved vilde den frie
konkurrance skades, og loven vilde blive ubehagelig og vække
misnøie. De få inspektører der kunde blive tale om at
ansætte, vilde derimod så hyppig få anledning til at konferere
med hverandre, at kontrollen overalt kom til at virke ensartet.
Forholdet mellem sundhedskommissionerne og inspektørerne
syntes noget uklart; hvorledes skulde f. ex. inspektørerne få
tid til at deltage i møder i alle de hundredevis af
sundhedskommissioner som findes her i landet?
Ingeniør Lund glædede sig over at høre, at alle havde
været enige i, at inspektører var nødvendige. Overlæge Hald
havde været noget inde på et forhold mellem
sundhedskommissionerne og inspektørerne, der allerede var behandlet af
ingeniør Knudsen, idet denne havde foreslået redaktionen af
§ 42 i arbeiderkommissionens udkast således, at inspektørerne
udelukkende skulde have hele tilsynet, medens dog
vedkommende departement i fonødent fald kunde forlange, at
sundhedskommissionen skulde opnævne et af sine medlemmer som,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
