Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 11.
TEKNISK UGEBLAD.
47
Indhold: Fabriktilsynsloven. - Antikviteter leverede efter
bestilling. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Elektrisk centralstation for Kristiana. - Bog- ogbladnyt. -Norsk
Patent bl a d no. 79 med planche CCLII-CCLIII. -
Fabriktilsynsloven.
Referat af diskussionen i «Den polytekniske forening» tirsdag den 4de marts 1890 om den kongelige proposition til udfærdigelse
af lov om tilsyn med arbeide m. v.
Formanden oplæste følgende skrivelse fra hr.
ingeniør Gunnar Knudsen, Porsgrund:
Det glæder mig af aviserne at bemærke, at
man i foreningen har gjenoptaget diskussionen om
fabriktilsynsloven, samt at mit forslag til ordning
af tilsynsmyndigheden vinder bifald.
Da diskussionen nu skal fortsættes på tirsdag,
og det ikke er mig muligt, at være tilstede, så vil
De forhåbentlig indrømme mig adgang til gjennem
disse linier at henlede foreningens opmærksomhed
på et par punkter, hvori det nu foreliggende
regje-ringsforslag skiller sig fra arbeiderkommissionens
indstilling på en, som det forekommer mig, for
industriens interesser meget betænkelig måde, og
som derfor bør komme under overveielse i
foreningens møder.
Disse punkter er:
Tilsynsmyndighedens udøvelse og
rettergangs-ordningen.
Eegjeringsforslaget foreslår nemlig tilsynet i
det væsentlige ordnet overensstemmende med
flertals-indstillingen, forsåvidt den ydre form angår, altså
ved de lokale sundhedskommissioner eller en
underafdeling deraf, samt eventuelt om midler dertil af
Storthinget bevilges, ved kontrollerende
fabrikinspektører, men tilsynets myndighed, der efter
arbeiderkommissionens indstilling i de fleste tilfælde - efter
mit forslag i alle tilfælde - vilde kunne prøves
ved dom af en saglig sammensat ret (fabrikretten)
og eventuelt høiesteret - skal efter
regjeringsfor-slaget være enedominerende, alene med adgang for
departementet eller i fornødent fald kongen til at
ophæve eller forandre dets bestemmelser (kfr. regj.
forsi. § 37). |
Der er en uhyre forskjel mellem disse 2
ordninger. På den ene side har man den eneherskende
centraliserede administrationsmyndighed. På den
anden side myndigheden fordelt mellem
administrationen og en faglig domstol.
Dette er et punkt, hvorpå der efter min mening
bør af de industridrivende lægges overmåde megen
vægt. Fabrikretten (kfr.
kommissionsindstillin-gens § 44) er af kommissionen foreslået oprettet for
at skaffe de industridrivende sikkerhed, for at lovens
gjennemførelse sker med forstand og upartiskhed.
Det er desuden, såvidt jeg ved, fuldstændig uden
sidestykke i udenlandsk lovgivning at overlade
tilsynsmyndigheden helt og holdent i administrationens
hånd. Det vilde efter min formening være at sætte
industrien under fuldstændig russisk formynderskab.
Enhver ved jo, hvor liden lyst autoriteterne
har til at desavouere sine undergivne. Hvorledes
skal forøvrigt departementschefen fra sit kontor
kunne bedømme disse rent tekniske detaljer
selvstændigt? Selv om han var fagmand?
Det fortjener desuden at fremholdes, at ifølge
det af arbeiderkommissionen udarbeidede og nu
under trykning værende forslag til ulykkesforsikring,
vil fabrikretten træde i virksomhed, når
ulykkestilfælde har fundet sted. Det er altså en institution,
som hænger nøie sammen med arbeiderlovgivningen.
Når departementet fremholder som grund til
at sløife fabrikretten, at den i visse tilfælde vil
komme til at virke ved siden af håndværksretten,
så synes jeg just ikke den betænkelighed trækker
langt.
Jeg vil således henstille til den ærede forening
at udtale sig med kraft og bestemthed mod
regje-ringsforslagets § 37, samt for oprettelse af
fabrik-retter (arbeiderkommissionens indstilling l § 44).
Jeg må sluttelig erklære mig enig med
driftsbestyrer Lund i det uheldige i den i
regjerings-forslagets §§ 38-44 foretagne opregning af
overtrædelser med tilhørende straffebestemmelser, der
lettelig vil føre til, at noget glemmes. Den
almindelige bestemmelse i kommissionsforslagets § 48
forekommer mig netop, fordi den er holdt i
almindelige udtryk, heldigere og lettere at anvende i de
forekommende tilfælde end regjeringsforslaget.
Ærbødigst
Gunnar Knudsen.
Ingeniør Størmer. Alt vedkommende arbeiderforholdeiie
var internationalt, hvorfor der også ved sagens tidligere
behandling i foreningen var udtalt frygt for at Norge skulde
komme til at stå isoleret; af denne grund var det vel også
at regjeringen havde sløifet bestemmelserne om en
normal-arbeidsdag, undtagen forsåvidt det angik kvinder og unge
mennesker. Nu var sagen imidlertid kommet på et andet
standpunkt, efterat keiseren af Tyskland havde optaget den
og indbudt til en international konferance i Berlin; det
foreliggende forslag var derfor allerede i mange punkter forældet, og
taleren troede, at det var liden udsigt til, at der vilde blive
foretaget noget før den internationale konferance, hvor også
Norge skulde have sin repræsentant, var færdig med sine
arbeider. Han anså derfor diskussion på sagens nuværende
standpunkt for ørkesløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
