Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
53
foreningen, uden at den store majoritet af dens medlemmer,
som muligens ikke var enige i sagen, havde den mindste
anelse derom. Forøvrigt fandt han, at diskussionen om
sundhedskommissionens stilling var gået vel meget i detaljer, man
kunde ikke let uden grundig forberedelse sætte sig så nøie
ind i sagen; det var nok, når man fik fremholdt ansættelsen
af inspektører som en principsag.
Ingeniør Lund. Ved Knudsens forslag blev
sundhedskommissionen ikke sat ud af virksomhed ligeoverfor fabrikerne,
det var kun tilsynet med den foreliggende lovs overholdelse,
som den i almindelighed ikke skulde have noget med.
Taleren anså ikke § 34 uddebateret om denne resolution blev
vedtaget, det var en hel del andre punkter i den, hvor han
havde bemærkninger at gjøre.
Dr. Berner. § 34 led af forskjellige mangler; specielt
vilde han advare mod, at ansvaret deles, det vil føre til, at ingen
af parterne vil anse sig forpligtede til at tage initiativet.
Sundhedskommissionen kunde umulig blive inspektørens
underordnede, da den, således som den er udstyret hos os, neppe
nok har nogen overordnet. Inspektøren maa antages kun at have
en henstillende og raadgivende rolle samt pligt til at indberette,
når han fandt at kommissionen ikke tilfredsstillende udførte sit
arbeide. Mod Knudsens forslag var ikke så meget at
indvende, der lagdes alt ansvaret på inspektøren, men samtidig
toges sagen helt ud af lægens hånd, hvilket var betænkelig
ved en lov som denne, der væsentlig var dikteret af
hygiæ-niske hensyn. Videre var det uklart, hvad der mentes med
overtilsynet; skulde det være det samme som
medicinaldirektøren ? Ogsaa andre ting havde opvakt betænkeligheder hos
taleren, således bestemmelsen i § 3, hvorefter enhver, som
vilde anlægge en fabrik, skulde have ret til at forelægge sine
planer og kunde forlange tilsynets udtalelse om disse; han
vidste ikke, om tilsynet derved juridisk bandt sig således,
at det senere ikke kunde pålægge forandringer. Dernæst
var der i loven taget vel lidet hensyn til arbeiderne specielt
med hensyn til arbeidstiden for børn og unge mennesker.
For børn under 14 år var sat en daglig arbeidstid af 6*/2
time, medens den tilsvarende tid i Sverige, Tyskland og
England kun var 6 timer. Et barn i den alder behøver at
sove i.................9 timer
arbeidstid...............6V2 -
hvil under arbeidet............Va
skole, således som ordnet i Kristiania.....4 -
middagshvil, påklædning, måltider......3 -
tilsammen 23 timer
til leg og fornøielser for barnet bliver, der altså kun en time
daglig tilovers. For unge mennesker mellem 14 og 18 år er
. den daglige arbeidstid sat til ........ 10 timer
den nødvendige søvn...........S1/z -
påklædning, hvil, måltider m. m........3*/2 -
tilsammen 22 timer
eller kun to timer tilovers til fornøielser, læsning, videre
uddannelse i sit fag m. v. I § 18 var børn og unge
mennesker i almindelighed forbudt at opholde sig i arbeidsrummene
under hviletiderne, det almindelige vilde maaske blive, at de
maatte opholde sig i gårdsrummet; det burde været bestemt,
at der skulde være egne rum, hvori de kunde opholde sig
under hviletiderne. Videre kunde det være ønskeligt at få
en bestemmelse ind om arbeidsudvalg, ikke som
kontrollerende, men som rådgivende, da de vistnok kunde give tilsynet
mange værdifulde oplysninger. Taleren havde i ethvert fald
i sin stilling havt anledning til at konferere med arbeidsfolk,
og han havde da ganske vist fået høre meget usans men
også meget værdifuldt.
Disponent Andersen sluttede sig til Lunds forslag, idet
han dog sammen med inspektørerne ønskede et lokalt tilsyn,
da de 2 å 3 inspektører, som det her kan blive tale om, ikke
selv kan overkomme alt. At overlade tilsynet til den
samlede sundhedskommission anså han derimod for omtrent umulig,
dens formand i forbindelse - med inspektøren måtte være
tilstrækkelig. Han anså det som en stor fordel ved loven, at
den åbnede adgang for en fabrikeier til at få sine planer
forelagte for tilsynet; en inspektør, der har arbeidet en stund,
vil nemlig have samlet sig en hel del erfaringer, som på
denne måde bliver tilgodegjorte for de industridrivende.
Bruun beundrede ikke lægfolk, vistnok fik man enkelte
guldkorn fra dem, men det var sørgelig meget letkorn iblandt;
og fik man dem ind i tilsynet, kunde man være sikker på, at
en hel del fabrikhemmeligheder vilde blive røbede. Han var
forøvrigt enig med det af dr. Berner antydede, hvorefter
Sundhedskommissionens formand skulde have initiativet og
ansvaret, samt have anledning til at tilkalde inspektøren.
Angående arbeidstiden for børn og unge mennesker var det
jo så, at i mange familier var det nødvendigt, at børnene
måtte arbeide, indskrænkede man arbeidstiden mere, var han
bange for, at man kom til at gå forældrene for nær.
Stolz. Hvis man skulde komme til noget resultat, fik
man behandle sagen punktvis; han skulde forøvrigt helst
ønske at den blev undergivet komitébehandling.
Ingeniør Talen fandt det ikke nødvendigt, at det lokale
tilsyn skulde ligge hos sundhedskommissionen; den havde
allerede efter loven af 1860 ret til at blande sig ind i det,
som angik de hygieniske forholde ved en fabrik, så herom
behøvede den nye lov ikke at indeholde noget; derimod burde
det lokale tilsyn føres af en af departementet opnævnt
mand i forbindelse med en måske blandt arbeiderne valgt
mand Opstod der mangler ved en fabrik, afgav
sundhedskommissionen sin indberetning og inspektøren sin, uden at
de derfor behøvede at komme i kollision med hinanden.
Inspektørerne burde gives en sådan stilling, at de kunde
optræde med autoritet og helst også udstyres med
politimyndighed.
Kontorchef Schott. I et tilfælde var det heldigt om det
lokale tilsyn bestod af flere, nemlig ved et ulykkestilfælde,
da skal nemlig efter det forslag arbeiderkommissionen nu har
under arbeide tilsynet tilkaldes for senere at optræde som
vidner.
Veidirektør Krag udtalte sig i tilslutning til kap tein
Lund mod vedtagelsen af nogen resolution og fremsatte
derimod følgende forslag:
«Tilstede værende medlemmer bemyndiger formanden til
«at meddele det væsentligste af de faldne udtalelser».
Formanden kunde ikke være enig heri, idet han henviste
til vanskeligheden ved at få istand en sådan meddelelse,
hvormed alle var tilfredse. Han anså det for heldigt, om
man som resultat af diskussionen fik vedtaget en resolution;
om end sådanne ikke bestandig førte til noget direkte
resultat, kunde man antage, at de tjente som en pegepind for dem,
som senere fik med vedkommende sager at bestille.
Ingeniør Størmer sluttede sig til veidirektøren, hvorimod
ingeniør Lund og sagfører Bruun udtalte sig for resolution.
Ved votering bestemtes der først mod 6 stemmer at en
resolution skulde vedtages, hvorpå veidirektørens forslag blev
forkastet mod 2 stemmer. Sluttelig vedtoges enstemmig det
af ingeniør Lund fremsatte forslag til resolution.
(Forts.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
