Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UGEBLAD.
2Ode marts 189O
Ifølge jernbanernes statistik for 1886-87 var
vore jernbaners samlede længde:
bredsporede . ......592 km.
smalsporede........970 «
og blev den samlede færdsel på disse besørget
således:
bredsporede . . 1603 000 tog-kilometer
smalsporede . . 2196000 - «-
togfrekvensen på begge banekomplexer har således
i alt væsentligt været lige stor.
Den befordrede vægt i tonkilometer har
samtidig været, på de:
bredsporede.....277658000
smalsporede.....183061000
Forudsat nu, at banernes stigningsforhold i
middeltal kan ansees lige gunstige, skulde der
naturligvis fornødiges et tilsvarende kvantum kul til
produktion af trækkraft.
Af kul er imidlertid medgået på de:
bredsporede.......16 881 ton
smalsporede. ,.....18070 «
Efter en pris af kr. 12,50 pr. ton kul medfører
dette en udgift pr. tonkilometer, for de:
bredsporede......0,076 øre og
smalsporede......0,124 «
eller med andre ord, de smalsporede baner har for
at besørge det samme arbeide forbrugt ca. 64 pct.
mere kul end de bredsporede.
Forskjellen er for stor til, at nogle stigninger
hist eller her kan være årsagen.
I det samme år androg samtlige udgifter til
lokomotivernes drift og vedligehold ved de:
bredsporede ...... kr. 562 741
smalsporede......« 602683
eller pr. transporteret brutto-tonkilometer 0,20 og
0,33 øre eller fremdeles 65 pct. dyrere ved de smale
baner.
Et gammelt ord siger, at det er dyrt at være
fattig, og dette synes at finde anvendelse ved vore
smalsporede baner.
1,435.
Fabriktilsynsloven.
Referat af diskussionen i «Den polytekniske forening» tirsdag den 4de marts 1890 om den kongelige proposition til udfærdigelse-
af lov om tilsyn med arbeide m. v. (Forts.).
Bruun. Overlæge Hald havde fundet det betænkelig
at lægge så megen magt i sundhedskommissionens formands
hånd; taleren fandt det derimod meget betænkeligerer at lade
hele kommissionen, der foruden lægen i almindelighed kun
består af bønder, få denne magt. Lægen måtte være langt
forsigtigere med sine påbud, da han var underkastet kritik,
hvorimod så ikke var tilfælde med de enkelte medlemmer af
en kommission. Hertil kom, at vedkommende læge i
almindelighed også er fabrikens læge, således at han af den grund
hyppig måtte besøge fabriken, og da samtidig med lidet
tidsspilde kunde udøve det fornødne tilsyn.
Formanden, et lignende forhold, som det her diskuterede,
havde fundet sted ved vasdragslovgivningen. Der var af
vedkommende kommission foreslået ansat vasdragsinspektører
med lokale tilsyn ved siden af, herved var tænkt at kunne
få kombineret den tekniske kundskab og lokalkjendskabet;
det fandtes berettiget at det læge element var repræsenteret
for at hindre ensidighed og for vidt dreven fordringsfuldhed.
I den foreliggende sag gjorde det samme sig gjældende,
teknikeren og lægen kom med sine strenge videnskabelige
fordringer, som ikke blev afdæmpede af de lokale forholde. Han
kunde ikke være enig med sagf. Bruun m. fl. i, at der skulde
være større fare for misbrug ved et folkevalgt end ved et
kongevalgt medlem, og troede desuden at inspektøren vilde
have mere nytte af et lokalt tilsyn. Ved
vasdragslovgivningen blev hele tilsynet opgivet, da forslaget om ansættelse
af inspektører faldt.
Stolz. Denne lov var en indgriben i den private
eiendoms-ret, som man derfor såvidt mulig fik søge at beskytte. For
en fabrikherre, der sad inde med en eller anden hemmelighed,
var det noget ganske andet at måtte betro sig til en mand,
som ved sin embedsed var forpligtet til taushed, og som på
grund af sin stilling fik se så meget, at det for ham muligens
ikke var noget nyt, end at måtte betro sig til en hel
sundhedskommission. Indførelsen af inspektører vilde desuden
også byde den fordel, at de vilde danne et centralorgan for
vor industri, noget som vi til dato ganske har manglet.
Vistnok kunde det være muligt, at der ved siden af inspektørerne
i specielle tilfælde også blev etableret et lokalt tilsyn; men
inspektøren måtte da blive den ledende, det lokale det
underordnede.
Lund stillede følgende forslag til resolution:
«Forsamlingen udtaler, at der i loven bør indtages en
»bestemmelse om, at der skal ansættes faste fabrikinspektører
«samtidig med lovens ikrafttræden».
For at påvise, at røbning af hemmeligheder ikke var
ganske uden betydning, nævnte taleren som exempel, at der
ved den fabrik, hvor han var bestyrer, var lykkes at få istand
en maskine, hvis konstruktion hemmeligholdtes. I løbet af
et år skeede der ikke mindre end to gange indbrud
udelukkende for at komme efter denne maskines konstruktion.
Hald fandt det stedlige tilsyn berettiget, at forkaste det,
var at bryde på principet, at sundhedskommissionen skulde
have «sin næse med overalt». At overlade hele den hygieniske
del af sagen til inspektøren var ikke betryggende; det var
nødvendigt at sundhedskommissionen trådte til med sin
fagkundskab enten gjennem sin formand eller samlet, hvorved
opnåedes en hyppigere inspektion.
Ingeniør Tobiesen fandt allerede nu
sundhedskommissionens magt altfor stor, og ønskede den ikke udvidet; den
kunde nu uden videre stanse en bedrift indtil tvistpunkterne
var afgjorte af høiesteret.
KapteinO. W. Lund. Hvis det fremsatte forslag ikke
skulde betyde andet end at § 34 var uddebateret fandt han
det vel motiveret; skulde det derimod være en resolution,
som skulde oversendes departementet m. v., burde man være
lidt mere forsigtig; han fandt det ikke korrekt at
vedtage-et bænkeforslag som en resolution, uden at det i forveien var
averteret i «Tekn. Ugeblad»; på denne måde resikerede man,
at en fåtallig forsamling kunde vedtage en resolution fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
