Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 13.
TEKNISK UGEBLAD.
57
apparat den 2den januar, og at allerede inden
udgangen af februar det hele anlæg var såvidt færdigt,
at cirkusrummet kunde opvarmes umiddelbart efter
kuppelens tækning. Varmeanlægget i
cirkusbyg-ningen er formentlig det største her tillands.
IV. Opvarmnings-og ventilationsanlægget
i den nye hovedbygning. Den hele bygning
opvarmes ved et selvregulerende lavtryks
dampvarmeapparat. Dampudvikleren, der er anbragt i
kjælderen, er en rørkjedel med indvendig fyrbox,
konstrueret for magasinfyring med koks og har 35
m2 hedeflade. Magasinet kan optage brændsel for
ca. .10 å 12 timer ad gangen.
Fra kjedlen ledes dampen gjennem
støbejerns-ledninger isolerede med kiselguhr under
kjælder-taget, og ved vertikale grenledninger op til hvert
enkelt rum. Her ledes den ind på dampovnene,
der er støbejer n sribberegistre anbragte i nischer i
væggene. Dampovnene er isolerede ved
pladejerns-mantler med mangedobbelt belæg af træpap, og den
hele dampovn med mantel skjules af rummenes
brystpanel.
Mantierne har åbning ved gulvet og ved toppen,
og opvarmningen, der sker ved cirkulation, kan
reguleres ved et på mantelens top anbragt låg.
Alt det i ledninger såvelsom ovne kondenserede
vand flyder ved egen tyngde tilbage på kjedlen.
Ventilationen af rummene foregår ved tilførsel af
opvarmet frisk luft. Denne tages ind under den
åbne terrasse til Storthingsgaden, føres gjennem et
luftkammer forsynet med filter ind i varmekamrene,
hvoraf der findes to stykker. Her opvarmes luften
på støbejernsribberør, der får sin damp fra samme
kjedel som dampovnene. Era varmekamrene
strømmer luften ved egen stigekraft gjennem vertikale
kanaler i murene op til de enkelte rum, hvor de
munder ud i de af Rabitzmasse udførte hule
gesimser, der igjen har åbninger ud i rummene.
I kanalerne er foruden spjeld, der lukker og
åbner samme, anbragt reguleringsklapper, ved hjælp
af hvilke den indstrømmende lufts temperatur kan
reguleres fra varm til tempereret eller helt kold.
Keguleringen foregår meget let fra rummene af.
Den bedærvede luft fjernes ved vertikale kanaler,
der dels har åbninger ved gulvet, dels i de hule
Eabitzgesimser for aftræk under taget. Kanalerne
fører op på bygningens loft, hvor de munder ud,
og den bedærvede luft strømmer ud gjennem trende
lufthatte.
Ventilationsanlægget er beregnet på at skifte
rummenes luftkvantum 4 gange pr. time, samt i den
kolde årstid at funktionere tilstrækkeligt alene ved
temperaturdifferansen mellem de ind- og
udstrømmende luftmængder.
For ventilation om sommeren derimod er der i
kjælderen anbragt 2 Stkr. Kosmos-ventilatorer fra
d’hrr. Schåffer & Walcker, Berlin, hver givende en
luftmængde af 6000 m3 pr. time. Vifterne, der
arbeider med vandtryk fra byens vandledning presser
den friske luft gjennem luftfiltrene ind i
varmekamrene og derfra op i rummene.
Det hele anlæg er efter anbud udført af
værkstedet «Vulkan», arrangements, tegninger samt tilsyn
med udførelsen af hr. ingeniør Holter.
Fabriktilsynsloven.
Referat af diskussionen i «Den polytekniske forening)) tirsdag den Ilte marts 1890 om den kongelige proposition til udfærdigelse
af lov om tilsyn med arbeide m. v. (Forts.)-
Formanden, direktør Bryn, oplæste forslag udarbeidet af
ingeniør E. Lund og ingeniør dr. Stolz til forandring af
følgende §§ i den kongl. Proposition.
Man enedes om at gjennemgå disse punktvis.
ad § 8: Sidste punktum bør lyde:
Ligeledes bør der ved ventilation og i fornødent fald
også ved afspærring sørges for at giftige gasarter, røg, støv,
stærk hede, damp og stank, der kan udvikle sig i enkelte
arbeidsrum og under visse dele af bedriften, ikke trænger
ind i andre arbeidsrum.
Ingeniør Lund, denne § måtte betragtes i sammenhæng
med § 9, der forbød uvedkommende adgang til sådanne
farlige arbeidsrum. Han havde i sit indledende foredrag påvist,
hvilke farlige følger lovens oprindelige bestemmelser kunde
medføre; den nye redaktion var bedre og sikrere for
arbeiderne, da man foruden ventilation og afspærring havde
optaget et tredie sikkerhedsmiddel, forbud; desuden gav den
fabrikherren større frihed til at arrangere sig.
Ingeniør Broch havde forundret sig en del over, at der
ved bestemmelsen om ventilationen ikke var taget hensyn til
belysningsmidleriies art; han §kulde anse det meget heldigt
at få ind en bestemmelse i lighed med den af ingeniør
Knudsen i arbeiderkommissionen foreslåede.
Lund var vistnok enig heri, men havde ikke vovet at
gjøre så mange forandringer og søgt så meget som muligt
at holde sig til den kgl. prop.
Bruun. J lovudkastet var der taget hensyn til denne
sag, idet der står «den fornødne ventilation*.
Den foreslåede forandring vedtoges.
ad § 9 forandres således:
Til arbeidsrum i hvilke giftige stoffe forarbeides, skal
ikke andre end de der beskjæftigede arbeidere have adgang.
Bruun fandt det heldigt, om der blev tilføiet at dette
skulde varsles ved opslag.
Lund havde intet at indvende herimod og foreslog
følgende tilføielse: «Dette varsles ved opslag over
indgangsdøren eller på anden betryggende måde.
Berner syntes, at dette var ganske overflødigt at få ind
i loven, når der i § 15 var bestemt, at tilsynet skulde
udfærdige de nærmere regler angående lovens udførelse.
Bruun. Tilføielsen var skeet for at hindre en for streng
fortolkning af loven, således at fabrikherren ikke kunde gjøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
