Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
TEKNISK UGEBLAD.
27de marts 189O
ansvarlig, når en uvedkommende trods forbudet kom ind i et
sådant arbeidsrum.
Forandringen med den foreslåede tilføielse vedtoges.
ad § 13, Itr. a foreslåes foraudret således, at der efter
«i forbigående> sættes: Skal indhegnes eller indkapsles så
omhyggeligt, som de forhåndenværende omstændigheder og
hensynet til bedriften tilsteder.
Stolz. Påbudet i lovforslaget var ugjenuemførligt, således
at tilsynet måtte lempe på det; man havde derfor fundet det
uheldigt, at der var bestemmelser, som bevirkede, at loven
kun i sine undtagelsestilfælde kunde overholdes.
Forandringen vedtoges.
ad § 17 anden passus forandres til: «Børn mellem 12
og 14 år må ikke dertil anvendes over 6Y2 time og unge
mennesker mellem 14 og 16 år ikke over lO’/a time daglig,
dog således, at den ugentlige arbeidstid ikke overskrider 60
timer.
Lund henviste til sit indledningsforedrag, hvor forslaget
var motiveret, og hvor det var fremholdt, at en
arbeidsindde-ling med lOVa time de 5 første dage i ugen og med lørdag
eftermiddag fri, udelukkende var istandbragt af
bekvemme-ligshensyn for arbeiderne. Efter den foreslåede forandring
fik de unge mennesker ikke længere daglig arbeidstid end
børn mellem 12 og 14 år; disse kunde nemlig beskjæftiges i
6x/2 time, hvortil kom 4 timers skole, hvilket var meget mere
anstrængelse end nogetsomhelst fabrikarbeide. Forøvrigt
vilde bestemmelsen om de 6Va timer ikke sige stort; børn,
som havde eftermiddagsskole sluttede sit arbeide ved
middagstid og blev således kun anvendt 41/« å 5 timer, og de, som
havde formiddagsskole, arbeidede blot om eftermiddagen eller
kun 4 timer.
Ingeniør Dahl var enig i realiteten, men fandt
redaktionen i arbeiderkommissionens forslag heldigere.
Bruun. Lovudkastets bestemmelser virkede direkte imod
de unge menueskers interesse, idet det vilde have til følge,
at ingen vilde have sådanne folk i sit arbeide.
Berner. Dette var den vægtigste grund, som stadig var
fremholdt mod love, der påbød indskrænkninger i arbeidstiden,
og skulde det være følgen, var det meget sørgeligt; thi det
forholdt sig så, at de børn, som arbeidede på fabriker i
regelen på skolen udmærkede sig ved orden og nøiagtighed, i hvilken
anledning taleren henviste til en af skoleinspektør Jespersens
beretninger. Han troede imidlertid ikke, at det af hr. Bruun
anførte vilde holde stik, men at fabrikherrerne vilde søge at
undgå sådanne yderligheder som at afskedige disse folk.
Den samme klage var ført i andre lande men havde vist sig
ikke at holde stik. Han var enig i de i lovudkastet satte
grænser, med undtagelse af tiden for børn, der burde sættes
i lighed med hvad der var tilfældet i andre lande til 6 timer.
Man kunde indvende at den halve times tillæg ikke havde
noget at betyde, men det havde dog f. ex. i Sverige vist sig,
at børnenes sundhedstilstand gjennemgående var betydelig
forbedret, efterat deres arbeidstid var indskrænket til 6 timer.
Brugseier Bache-Wiig kjendte personlig lidet til børns
arbeide, da han allerede for flere år siden havde holdt op med
at anvende sådanne; dog forekom det ham at være sat en
noget drøi arbeidstid for dem, når man tænkte på at de
samtidig måtte besøge skolen; 5 timer kunde måske være en
passende tid for dem. Unge mennesker derimod anvendtes
meget i papirfabrikerne, hvor de anvendtes ved
papirmaskinerne, et overmåde let arbeide, da de ofte i timevis intet
havde at bestille, kun når noget gik itu fik de lidt at gjøre;
men de måtte naturligvis bestandig være tilstede for
påkommende tilfælders skyld. Ved bestemmelserne om den 10
timers arbeidsdag, og om at de ikke kunde anvendes til
nattearbeide (§ 19) afskares man fuldstændig adgangen til at
kunne benytte dem i denne gren af industrien, til lige stor
skade for dem selv som for fabrikherren, der derved hindredes
fra at få oplært duelige arbeidere. Han henstillede derfor
til hr. Lund at fremkomme med en forandret redaktion af §
19, hvorved denne ulempe kunde hæves.
Bruun bemærkede til Berner, at ihvertfald ved de
fabriker, hvor han var interesseret, vilde det ikke blive tale
om at anvende de unge menuesker, hvis man for deres skyld
måtte forandre fabrikens arbeidstid; nogen væsentlig
besparelse bragte de ikke, da deres dagløn var næsten ligeså stor
som for voxne.
Lund. § 19 var ikke foreslået forandret fordi der i §
25 gaves adgang til lempninger. For de specielle fabriker
vil der efter denne § en gang for alle kunne gives tilladelse
til disse folks anvendelse ved nattearbeide.
Bache-Wiig fandt, at man da blev temmelig afhængig af
vilkårligheder fra tilsynets side.
Lund fandt ikke dette så farligt, hvorimod sagens
kjærne-punkt var bestemmelsen om de 10 timers arbeidsdag. Når
der i arbeiderkommissionens tabeller fra udlandet var opført
en hel del exempler på 10 timers arbeidsdag, troede han, uden
dog bestemt at kunne påstå det, at de var opførte, i lighed
med exeniplerne fra Norge, med den ugentlige
gjennemsnits-tid, og at forholdet i udlandet også var således som her,
nemlig 10l/2 time i ugens fem første dage og lørdag
eftermiddag fri.
Størmer. Når man så, at aldersgrænsen for unge
mennesker var i Amerika sat til 16 år, i Rusland 15, Italien 15,
Ungarn 16 og i England 18, og med adgang til at få
tilladelse til at arbeide i 12 timer, kunde han ikke forstå, hvorfor
man hos os skulde underkastes skarpere bestemmelser end i
disse lande.
Bache-Wiig. Arbeidet i fabrikerne var lettere og gav
mere frihed end andet arbeide, og unge folk vilde derfor
gjerne komme ind i fabrikerne; for at åbne adgang hertil
stillede han forslag om at aldersgrænsen skulde nedsættes
for § 19’s vedkommende, således at der kom til at stå børn
og unge mennesker under 16 år.
Ingeniør Mohn fandt det overflødig yderligere at
indskrænke børns arbeide, da de stadig sættes til let arbeide
som ikke overstiger deres kræfter, samtidig som det er godt
at de får anledning til at arbeide; det viser sig stadig, at
de som begynder tidligst udvikle sig til de bedste og
pålide-ligste arbeidere. For unge mennesker, vilde det ikke spille
nogen rolle, enten de arbeidede K) eller 10V2 time; så de
ikke på klokken vilde de ikke engang mærke det.
Stolz troede, at det vilde frembyde vanskeligheder at få
istand en ny aldersgrænse for en enkelt §’s vedkommende,
således som foreslået af hr. Bache-Wiig og forespurgte, om
han ikke kunde tilfredsstilles ved den i § 25 lovfæstede
bestemmelse om undtagelser, specielt da disse ikke gaves af
tilsynet alene, men også måtte approberes af departementet.
Størmer fastholdt, at når aldersgrænsen i mange andre
lande var 15 å 16 år, behøvede den heller ikke at være større
hos os, han stillede derfor forslag om, at alderen for unge
mennesker gjennemgående for hele loven sættes mellem 14
og 16 år.
Mohn støttede Størmers forslag, jo lavere aldersgrænsen
kunde sættes desto bedre.
Stolz fandt også Størmers forslag heldigt, man havde jo
udlandets exempel, og de unge mennesker vilde selv like det;
men et Bandet spørgsmål var, om det havde udsigt til at gå
igjennem i Storthinget.
Scholl kunde ikke billige forslaget. Grunden hvorfor
grænsen på flere steder i udlandet var sat til 16 år eller
derunder var den, at folk på disse steder var tidligere
udviklet end hos os, hvorfor vi også havde en større
gjennemsnits-alder, 51 år mod fra 35 til nogle og 40 på andre steder.
Størmer. Folk i Finland og Amerika var ikke tidligere
udviklede end hos os. Vor industri var endnu så ung, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
