Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, lå.
TEKNISK UGEBLAD.
61
sygekasse» var sat «vedkommende fabriks sygekasse*; dette
var gjort, fordi der ved mange fabriker var flere sygekasser,
og da vilde man undgå tvivlen om, til hvilken af disse
beløbet skulde falde. Det almindelige var, at der efter en streik
dannedes en fagforening, og denne oprettede da som oftest
en egen sygekasse. Forholdene ved den fabrik, som taleren
bestyrede, var således følgende; fra begyndelsen af havde det
kun været en sygekasse, nemlig fabrikens egen, hvor alle
arbeidere over 18 år var tvungne medlemmer; så udbrød der
en streik og efterpå oprettedes ikke mindre end to sygekasser,
en for de mandelige arbeidere og en for de kvindelige,
således at der i alt blev 3 stykker. I lovene for disse nye
sygekasser var der en bestemmelse om, at medlemmerne kunde blive
stående, selv om de forlod fabriken og gik over til andet
arbeide; herved kunde disse komme til at omfatte en hel
del, som ikke hørte til vedkommende industri, og som derfor
heller ikke burde nyde godt af de indkomne bøder. Skulde
bøderne deles mellem vedkommende sygekasser, kunde dette
vistnok foregå, men det vilde give anledning til adskillige
ubehageligheder.
Knudsen var noget betænkelig ligeoverfor dette forslag,
da der meget let kunde opstå tvivl om hvilken sygekasse,
der skal regnes som fabrikens. Da det var
reglementsfor-seelser, det her dreiede sig om, anså taleren det utvivlsomt,
at fabrikherren selv kunde afgjøre, hvilken kasse bøderne
skulde tilfalde, med mindre sagen kom til retslig afgjørelse,
og da fik retten bestemme det. Ligneude tvivl kunde
forøvrigt opstå, når der på andre steder i loven var tale om en
«almindelig hjælpekasse for arbeidere« og «distriktets
sygekasse*, institutioner som iethvert fald endnu ikke existerede.
Taleren holdt derfor på, at alle bøder skulde tilfalde fabrikens
sygekasse noget, som han også havde foreslået i
arbeider-kommissionen, idet han her dog havde gjort en undtagelse
for bøderne vedkommende overtrædelse af normalarbeidsdagen.
Størmer. Loven fik holde sig til de normale forholde;
man kunde ikke ved dens affattelse tage hensyn til sådanne
abnormiteter, som at der var tre sygekasser ved en fabrik.
Stolz fandt ikke forandringen synderlig væsentlig, men
dog altid en forbedring, da vedkommende fabriks sygekasse
var et langt skarpere udtryk end det oprindelig foreslåede
og man derved undgik en hel del misnøie, der kunde opstå
ved dispositionen af de indkomne penge.
Lund troede ikke, at det lå i fabrikherrens hånd at
bestemme, hvem bøderne skulde tilfalde, ihvertfald måtte man
da have en bestemmelse herom ind i loven.
Bruun. Lignende forholde som de af hr, Lund omtalte
fandtes ved mange andre fabriker, så man ikke kunde kalde
dem for abnormiteter. Han foreslog at 3die passus skulde
lyde:
«Det, der indkommer ved bøder, tilfalder den sygekasse,
som arbeidsgiveren bestemmer», således at den kgl. prop.s
bestemmelser om en almindelig hjælpekasse for arbeidere
udgik.
Knudsen. Dette forslag var heldigere end Lund og
Stolz’s der var uklart, da loven nemlig foruden fabriker også
omfatter håndværkere og bergværker, som sjelden havde sin
egen sygekasse, heller ikke havde alle fabriker sådanne. Han
fastholdt forøvrigt at fabrikherren, selv uden denne
bestemmelse, havde ret til at afgjøre, hvor pengene skulde hen, da
det jo kun dreiede sig om bøder for reglementsforseelser,
dette havde ihvert fald været kommissionens mening.
Kaptein Lund. Enhver tvivl vilde afskjæres, hvis der i
reglementet blev fastsat, hvor de eventuelle bøder skulde
gå hen.
Lund gik over til Bruuus forslag, der derpå ved votering
enstemmig vedtoges.
ad § 34 foresloges forandret således :
Tilsynet med denne lovs overholdelse føres ved af Kongen
ansatte arbeidsinspektører. De ansættes med 6 måneders
opsigelse og deres len udredes af statskassen. De må ikke
være delagtige i nogen bedrift, der hører ind under
nærværende lov. Det påligger derhos sundhedskommissionerne i de
herreder, hvor virksomheder, der går ind under nærværende
lov, findes, at opnævne et af sine medlemmer for som
stedeligt tilsyn at assistere fabrikinspektøren.
Derhos kan departementet for enkelt leilighed eller enkelt
tilfælde lade inspektion foretages ved en en eller flere dertil
antagne mænd.
Sundhedskommissionerne fritages for den dem ved lov
af Ilte mai 1860 tillagte almindelige tilsynspligt, forsåvidt
angår vedkommende virksomheder, der indgår under denne
lov. Dog er sundhedskommissionerne fremdeles pligtige til,
når hensynet til de almindelige sundhedsforholde kræver det,
at gribe ind med fuld myndighed.
Overtilsynet henligger under det regjeringsdepartement,
under hvilket medicinalstyrelsen hører.
Fabrikinspektørerne, de lokale assistenter samt de af
departementet udsendte særlige inspektører skal til enhver
tid, når arbeidet foregår, have uhindret adgang til ethvert
anlæg eller arbeidssted af de i § l omhandlede slags samt
hvilkensomhelst del deraf.
Eieren eller hans stedfortræder skal ved ankomsten
varsles. Enhver, der har befatning med bedriften, skal være
forpligtet til på begjæring at give forklaring om de forhold,
som vedrører eftersynet.
Indberetning om eftersynene skal indsendes til
vedkommende regjeriugsdepartement, nårsomhelst dette forlanger det.
Kongen bestemmer såvel inspektørernes som de lokale
assistenters nærmere pligter og virksomhedsområde.
(Forts.).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen. I møde den 21de marts
1890. Formand P. Schaanning. Tilstede 24 medieminer.
Protokollen for sidste møde oplæstes. Man besluttede at
udsætte vedtagelsen af det referat af forhandlingerne i forrige
møde, som skulde indtages i Ugebladet til et senere møde,
hvortil i forveien var averteret, at denne sag skulde behandles.
Ingeniør Weisser holdt foredrag om anordning af priveter,
særlig i Kristiania.
Under diskussionen efter foredraget udtalte ingeniør Lekve,
at det vilde være heldigt, om foreningen nærmere vilde drøfte
dette spørgsmål. Hr. Weisser s foredrag viste, at forholdene
her i byen i denne henseende var ualmindelig mislige. Også
i sundhedskommissionen var denne sag ofte under behandling.
Man var på det rene med, at forholdene burde forbedres;
men det var meget vanskeligt at træffe noget valg mellem
de forskjellige systemer. Han troede, at det vilde gavne
sagen, om denne forening tog sig af den og holdt et
diskussionsmøde. Specielt vilde det være af interesse, at
arkitekterne mødte frem og udtalte sig om sagen.
Arkitekt Due var enig med Lekve. Det var en sag af
stor interesse, som burde gjøres til gjenstand for diskussion.
Den har i mange år stået på dagsordenen, men var meget
vanskelig at. løse. Det offentlige burde overtage renovationen.
Som forholdene nu er, er det liden sandsynlighed for et
heldigt resultat, selv om arkitekterne anvender de bedste
konstruktioner.
Man vedtog, at sagen burde tages under behandlirg i et
senere møde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
