Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TEKNISK UGEBLAD.
27de marts 1S9O
38 måtte indtage en bestemmelse der gav anledning til at
straffe dem, som på veien fra eller til fabriken stødte an mod
den almindelige sømlighedsfølelse.
Bache-Wiig fandt dette for vidtgående, det vilde være
at sætte fabrikarbeiderne i en egen klasse for sig; udenfor
fabrikerne fik de behandles som andre folk og kun være
underkastet de almindelige politi forordninger.
Broch holdt helst på at §’en helt skulde udgå, men da
dette muligens kunde ansees at være for vidtgående, vilde
han blot foreslå, at man beholdt §’en som i det oprindelige
lovforslag.
Stolz. .Redaktionen af dette forslag havde skaffet meget
bryderi; først havde man tænkt at blive stående blot ved en
anmeldelsespligt til opsynet, men var senere gået over til
det foreliggende forslag.
Lund fandt det rimeligt, at når loven kom med et nyt
bud til fabrikherren, måtte den også komme med et lignende
til arbeiderne; det nyttede ikke at ilægge arbeidsherren mulkt,
når man ikke havde noget middel til at tvinge arbeiderne til
at holde sig loven efterrettelig; og de gode elementer blandt
dem vilde med glæde modtage en sådan bestemmelse.
Ved alternativ votering mellem Lund og Stolz’s forslag
og Broch’s forslag vedtoges det førstnævnte mod l stemme.
ad § 3O. 4de passus skal lyde:
Afbrydes arbeidet ved ulykkeshændelser,
naturomstæn-digheder, streiker uden lovlig opsigelse, eller andre
upåreg-nelige begivenheder, hvorunder ikke indbefattet konkurs,
bortfalder opsigelsesfristen.
Lund. Efter konferance med jurister måtte han anse
det meget tvivlsomt, om streiker kunde henregnes som en
upåregnelig omstændighed, specielt da der gives flere
fagforeninger, som fuldt er organiserede på streiker, som have
meget specificerede bestemmelser herom i sine love. Til exempel
herpå oplæste taleren lovene for fyrstikarbeiderskernes
fagforening. For at undgå tvivlsmål med hensyn til lovens
forståelse, var streiker uden lovlig opsigelse medtaget som en
omstændighed, der bevirkede bortfalden af opsigelsesfristen.
Taleren henviste forøvrigt til sin motivering herfor i det
indledende foredrag.
Kaptein Lund. Bestemmelser om streiker finder man i
næsten alle fagforeningers love, således overalt i England;
den eneste forskjel var, at der var understøttelsen af
streike-kassen i almindelighed større, sk. 15 pr. uge, mod kun kr.
3,60 hos fyrstikarbeiderskerne. Taleren fandt forøvrigt, at
der i en sådan lov som den foreliggende måtte langt
videregående bestemmelser ind om streiker, der nu kunde ansees
som en fast institution. At en arbeidsstok nedlagde sit
arbeide, derpå var intet at sige, det måtte de have lov til; men
derimod var det nødvendigt, at der skaffedes en beskyttelse
for de fredlige arbeidere, som ikke vilde deltage. Som oftest
var det kun en liden procent, der ønskede at streike; disse
tvang de andre til at gå med, undertiden ved direkte vold;
men i almindelighed var den tause intimidation tilstrækkelig.
Den almindelige straffelov kunde praktisk talt ikke skaffe
disse folk beskyttelse, da den for det første forudsatte
anvendelse af vold og for det andet kun blev anvendt efter privat
søgsmål; det var overmåde få, som vovede at indsende en
klage. Straffen for ulovlig at forlade sit arbeide var sat
særdeles lav, mulkt fra 2-100 kroner, det vilde sige for
første gang kun 2 kroner; i England var der såvidt vidstes,
fængselsstraf herfor.
Bruun foreslog følgende redaktionsforandring:
Efter «streiker > skulde ordene «uden lovlig opsigelse»
udgå, hvorimod der efter punktummet tilføies: «Til streiker
henregnes ikke i denne henseende arbeidsnedlæggelser, der
foregår efter en ved lovligt varsel forkyndt opsigelse>.
Stolz. Ved streiker forstodes hos os en arbejdsnedlæg-
gelse en masse, og det vilde være uheldigt ved loven at bringe
ind, en fortolkning om hvad en streik var.
Bruun ønskede, at en arbeidsnedlæggelse efter lovlig
opsigelse ikke skulde stemples som en streik, omendskjønt
den i andre henseende således f. ex. ved bestemmelser om
leverancer o. 1. måtte henregnes som sådan.
Kaptein Lund. Man gjorde sig ofte en meget barnslig
forestilling om hvad en streik var for noget; mange troede den
bestod i, at arbeiderne nedlagde sit arbeide, når de selv
lystede, og så gik ledige en kortere eller længere tid, hvorpå
de igjen optog sit arbeide; dette forholdt sig imidlertid ikke
således; det faktiske var, at når en inand forlader sit arbeide
ophæves derved kontrakts forholdet med arbeidsherren, og
dermed var den historie slut; arbeideren har ingen ret til igjen
at optage sit gamle arbeide. Vilde fagforeningerne kalde
det en streik så gjerne det, men det var nu alligevel ingen
streik. Når der f. ex. tales om gasarbeidernes streik i
London, beroede dette på en feiltagelse; arbeiderne havde
der opsagt sine poster med 14 dages varsel og et par timer efter
at de havde forladt sit arbeide, var nye folk antagne i deres
sted, og de gamle folk var ikke streikende gasværksarbejdere,
men forhenværende gasværksarbejdere, som for tiden gik
ledige, og som det ikke var tale om at tage tilbage igjen i
arbeide.
Størmer fandt det mindre heldigt at få ind et andet begreb
om streik end det, der nu er hævdet.
Ingeniør Gunnar Knudsen. Som bekjendt var det i loven
sat straf for at forlade sit arbeide uden lovlig opsigelse og dette
kunde muligens være nok til at forhindre ulovlige streiker;
i udlandet havde der også bestandig i de senere år foreligget
lovlig opsigelse. Han anså forøvrigt sagen for mindre
væsentlig og havde ikke nogen videre betænkelighed ved at gå
med på den; Bruuns forslag var måske det heldigste, da det
ulovlige her blev pointeret.
Bruun. Her i landet var i den senere tid alle streiker
foregået uden opsigelse og allerede af den grund, var en sådan
bestemmelse nødvendig; desuden vilde den tjene til at lægge
bånd på de streikelystne, når de vidste, at de derved udsatte
sine arbeidskammerater for at måtte gå fra sit arbeide uden
varsel.
Knudsen bemærkede hertil, at vi her i landet ikke havde
nogen lovlig fastsat opsigelsesfrist; derfor kunde praxis fra
før ikke sammenlignes med, hvordan sagerne vilde stille sig,
når loven blev indført.
Stolz. Sagen havde en overmåde stor betydning; når man
vidste at der gaves stærke, velorganiserede partier, hvis
arbeide gik ud på at ødelægge og rasere de bestående forholde,
ikke at forbedre dem, og hvis løsen var, jo værre, des bedre,
så resikerede man, at, hvis der ikke kom en bestemmelse
som foreslået, en stor del af industrien blev udleveret til disse
partier, der ved systematisk ordnede, partielle streiker havde
det i sin magt at ødelægge fabrikerne; taleren anså det endog
næsten for letsindig ikke at tage forholdsregler herimod.
Kommissionen havde anseet en sådan bestemmelse for
overflødig; den havde imidlertid sat straffebestemmelser for
ulovlig nedlæggelse af arbeidet, og da måtte den klarligeu været
gået ud fra, at sådanne tilfælde kunde indtræffe, men straffen
var så forsvindende liden, at man derigjennem ikke havde
nogen betryggelse.
Bruun. Vi havde vistnok ingen lovbestemmelse, der
fastsatte 14 dages opsigelsesfrist, derimod var der ved en
række af domme fastslået, at en sådan kunde forlanges.
Ved votering vedtoges Lunds og Stolzs forslag mod 8
stemmer.
ad § 31 3die passus skal lyde:
Det, der indkommer ved bøder, tilfalder vedkommende
fabriks sygekasse eller osv. som i den kgl. prop.
Lund. Forandringen var, at der istedetfor «vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
