Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 16.
TEKNISK UGEBLAD.
75
Indhold: Oin rentabiliteten af elektriske centralstationer og
mindre elektriske belysningsanlæg, - Fabriktilsynsloven. - Til d’hrr,
arkitekter i juryen for posthuskonkurrancen i Bergen.-Foreningsefter-
retninger. - Tekniske nyheder: Konkurrance mellem
elektrici-tetsmålere. -
Om rentabiliteten af elektriske centralstationer og mindre elektriske
belysningsanlæg.
(Foredrag i Den polytekniske forening af ingeniør Ths. Norb. Schulz).
(Med l planche).
de år, der er hengåede siden det elektriske lys’s
indtrængen i det praktiske liv, har det arbeidet
sig frem til at blive ikke alene en luxusartikel,
men en nødvendighedsartikel for det store publikum.
Ser man hen til denne udviklings gang, vil
den store mængde små anlæg være iøinefaldende.
Disse små anlæg findes ikke alene i isoleret
beliggende fabriker eller våningshuse, men midt i centret
af de folkerigeste byer har de voxet frem med en
utrolig hurtighed.
Grunden hertil er let at indse. Den- elektriske
strømproduktion er en direkte omsætning af
mekanisk kraft til elektrisk energi. En billig mekanisk
kraft vil derfor betinge muligheden af et billigt lys.
De små anlæg forekommer derfor hovedsagelig der,
hvor motorisk kraft, tilsyn, plads etc. allerede i
forveien helt eller delvis er forhånden og derfor ikke
i nogen synderlig høi grad vil belaste
udgiftskontoen for det elektriske lys. I de fleste industrielle
anlæg er disse betingelser for en økonomisk drift
i forveien forhånden.
En centralstation udelukkende for leverance af
elektrisk strøm forlanger derimod betydelige
anlægskapitaler, der skal forrentes, og et temmeligt
omfattende tilsyn ved driften. Den forlanger en
kostbar nogenlunde centralt beliggende tomt, dens
ledningsnet bliver udstrakt og dens betjening vanskelig.
De store i stationen nedlagte kapitaler ligger
endvidere den største del af året ubenyttet hen,
idet behovet for lys er stærkest i de mørkeste
måneder, medens der om sommeren næsten intet behov
er. Denne omstændighed bringer uvilkårlig tanken
hen på at udfinde andre felter for strømmens
anvendelse end udelukkende til lys, og da især sådanne,
hvor stationens effektivitet kan udnyttes på de tider,
da lysforbruget er lidet, Uden nærmere at ville
gå ind på dette spørgsmål, skal kun bemærkes, at
man i den elektriske krafttransmission, i
akkumulatorerne, elektrolysen etc. har anvendelsesmåder,
hvorved denne tanke sandsynligvis inden kort tid
vil realiseres.
Den store indflydelse på en centralstations
rentabilitet som belastningsforholdene udøver, vil
af sig selv være forståelig. Jo mere belastet en
centralstation er, desto mere strøm bliver der at
fordele de løbende renter og udgifter på, og desto
bedre vil de i centralstationen nedlagte kapitaler
udnyttes og dermed dens rentabilitet forøges. En
centralstations anlægskapital og betjeningens styrke
afhænger af det maximumsforbrug af strøm, der
kan påregnes at ville finde sted, dens rentabilitet vil
imidlertid af hænge af åst gjennemsnitlige strømforbrug.
Et høit gjennemsnitligt forbrug i forhold til det
påregnelige maximumsforbrug vil derfor betinge en
forhøiet rentabilitet hos stationen, Et nøie
kjendskab til strømforbruget i de forskjellige års- og
dagstider vil derfor være den første betingelse for
sikkert at kunne bedømme en eventuel eller
igangværende centralstations økonomiske stilling.
Materialier for en sådan bedømmelse er endnu
kun offentliggjort i meget ringe udstrækning. De
af gasværkerne i tidernes løb samlede
erfaringer-har vistnok sin betydning, men kan alligevel ikke
tjene som grundlag for bedømmelsen af forholdene
ved en elektrisk centralstation. Forbrugere af
elektrisk strøm har nemlig mange karakteristiske
eien-dommeligheder fremfor forbrugere af gas.
Et praktisk exempel på forbrugets indflydelse
er leveret af «stadtische Electricitetswerke» i Berlin,
hvor produktionsomkostningerne i året 1886 var 10
pf. pr. 100 voltampére pr. time - en voltampére
er produktet af en volt og en ampere og betegner
enheden for det elektriske arbeide; 50 sådanne
enheder er tilstrækkelige for underhold af en
glødelampe å 16 normallys. Allerede i 1887 sank
produktionsomkostningerne helt ned til 6 pf. for samme
strømmængde og forventes disse fremdeles at skulle
kunne formindskes. Da salgsprisen for 100
voltampére pr. time er 8 pf., giver altså stationerne, der
de første år gik med tab, nu overskud.
For at anskueliggjøre forbrugets størrelse i de
forskjellige års- og dagstider er i flg. l og 2
optegnet nogle kurver, der viser variationerne i
strømforbruget for de elektriske centralstationer i Berlin
og London.
Kurverne udviser for Berlins vedkommende, at
maximum af strømforbrug indtræffer den 7de decbr.
og da tilsvarer 81 pct. af strømforbruget for
samtlige tilsluttede lamper. Berlins og Londons kurver
viser en særdeles god overensstemmelse med
hinanden. På begge steder viser kurverne et årligt
gjennemsnitsforbrug af ca. 15 pct. af samtlige
tilsluttede lampers strømforbrug om de alle brændte
på en gang. I Amerika antages almindelig blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
