Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
TEKNISK UGEBLAD.
17de april 189O
60-66 pct. af samtlige lamper at brænde
samtidig.
Ovennævnte angivelser giver en gjennemsnitlig
brændtid pr. glødelampe af:
X 24 X 360 = 1296 brændtimer
Dette resultat står i et mærkeligt
modsætningsforhold til foregående antagelser, Således lægger
til grund for sine beregninger:
Allgemeine Elektricitetsgesellschaft i Berlin
540 brændtimer pr. år.
Siemens & Halske . . 700 - « «
Ganz & Co. . . . . 800 - « «
Man kan derfor sikkerlig med tryghed antage,
at en centralstation vil være belastet jevnt året
rundt med 10 pct. af det til stationen sluttede
lampetal, hvilket vil tilsvare 15,5 pct. af
maximums-strømforbruget.
Den i flg. l stregede linie angiver
gjennem-snitsforbruget i årets forskjellige måneder, angivet
af Fritsche i Berlin.
Der vil af kurverne sees, at maskinanlægget
vil være tilstrækkeligt for produktionen, når det er
istand til at producere ca. 80 pct. af strømforbruget
for samtlige til stationen sluttede lamper. Ifald
man altså beregnede sit maskinanlæg stort nok til
samtidig drift af samtlige lamper vil ca. 20 pct.
være tilovers som reserve. Maskinanlægget må
anlægges så stort, at det kan underholde disse 80 pct.
Ifald lamper tilsluttes centralens net uden at tages
i brug nogen betragtelig tid vil derfor renter og
amortisation af det for disse lamper nødvendige
maskineri belaste stationen uden tilsvarende
indtægter. For at sikre sig herimod, har man
almindelig indført den regel, at enhver fast installeret
lampe betaler en vis afgift pr. år, enten den
brænder eller ikke - for Tysklands vedkommende er
denne afgift 6 mark - og desuden de i forhold til
strømforbruget løbende afgifter.
Kurverne i flg. 2 viser de gjennemsnitlige
strømvariationer i dagens løb. Den optrukne kurve er
funden som gjennemsnit ved centralstationen i
Markgrafenstrasse i Berlin, den stregede er angiven
af Crompton som rigtig for londonske forholde. De
skraferede flader angiver middelværdien, altså det
strømforbrug, der vilde belaste stationen jevnt året
rundt for at give samme årlige strømforbrug.
Begge kurver stemme mærkeligt overens, mid-
delværdien for Berlins vedkommende er således
15,2 pct., for Londons 14,2 pct.
Fig. 3 er en kurve, som er funden nogenlunde at
angive forbruget ved en forsøgsstation i byen Skien.
Middelværdien af denne kurve er 32 pct. altså
betydelig høiere end fundet for Berlin og London.
Grunden hertil er den, at i Skien væsentlig butikker
anvender lyset og disse forbruger adskillig mere og
jevnere lys end de større forbrugere, der kunne
forudsættes tilsluttet en centralstation. Kurven viser
imidlertid, at det måske ikke vil være så urigtigt
at antage de Berlin’ske og London’ske kurver også
gjældende for vore forholde - tilnærmelsesvis
ihvertfald.
Betragter vi disse tre kurver vil det være
påfaldende, hvor stor del af centralstationens
produktionsevne ligger død den største del af året -
forudsat det væsentligste forbrug er lys. Det ligger
da nær at søge udfundet måder og midler for bedre
udnyttelse af denne overflødige produktionsevne.
Kunde man økonomisk og billig magasinere
elektriciteten, vilde man kunde reducere maskineriets
størrelse og dermed betjeningen, hvorved altså
driftsudgifterne vil synke.
Endnu bedre vilde det imidlertid være, kunde
man levere strøm fra stationen til andre Øiemed
end lys og derved også udnytte det kostbare
kabel-j net på de tider, da det ikke anvendes for lys.
Der er stærkt på tale at oprette sporveie drevne
ved elektricitet, og der anstilles i udlandet interessante
forsøg med udnytning af elektriciteten som
drivkraft for skibe. Til alt dette tiltrænges
akkumulatorer og sådanne der er billige og lette.
Akkumulatorerne er endnu ufuldkomne apparater -
økonomisk betragtet - men undergår stadige
forbedringer og omdannelser. Deres fuldkomne praktiske
form er derfor visselig blot et tidsspørgsmål.
Hvad er imidlertid i dette tilfælde iveien for
at tænke sig en centralstation som leverandør af
strøm for de nævnte elektriske sporveie, jernbaner
og skibe ? Hvilken forøgelse i stationens
gjennemsnitlige belastning vil ikke disse forbrugsfelter
medføre, og hvilke nedslag i priserne vil ikke derved
kunne påregnes!
Som senere vil blive vist, har
gjennemsnits-forbruget en ganske overordentlig indflydelse på
produktionsprisen for den elektriske strøm leveret
fra centralstation. (Forts.).
Fabriktilsynsloven.
Referat af diskussionen i «Den polytekniske forening» tirsdag den 18de marts 1890 om den kongelige proposition til udfærdigelse-
af lov om tilsyn med arbeide m. v. (Forts.).
Lund. Der var på et af de foregående møder enstemmig
vedtaget en resolution der gik ud på, at fabrikinspektører
skulde ansættes samtidig med lovens ikrafttræden, idet det
af forslagsstilleren udtrykkelig blev udtalt, at behandlingen
af denne § dermed ingenlunde kunde ansees som afsluttet;
men at diskussionen om den indre ordning og magtfordeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
