- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
78

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

TEKNISK UGEBLAD

17de april 189O

iver at overtage arbeidet. Sundhedskommissionens formand
burde danne det lokale tilsyn og som sådant gives fuld
myndighed; inspektørerne skulde kun kontrollere ham og i tilfælde
have ret til at suspendere hans bestemmelser indtil de
overordnede autoriteter havde udtalt sig om sagen. Herved vilde
opnåes et eifektivt og billigt tilsyn.

Lund bemærkede hertil, at man ikke overalt havde villet
forlange sundhedskommissionens formand, kunde man få ham,
var det naturligvis det bedste; men man vilde ikke pålægge
ham dette bryderi undtagen der, hvor han var nødvendig, og
derfor var adgangen holdt åben til at kunne få valgt et
andet medlem. Den af Bruun antydede ordning var uklar, hvem
skulde efter den være den overordnede ? En måtte jo være
overordnet, og da måtte vel inspektøren være den nærmeste
til at være det.

Bruun. Myndigheden havde han tænkt ligge hos det
lokale tilsyn, men kontrollen hos inspektøren. Skulde ikke
sundhedskommissionens formand være selvskreven som tilsyn,
resikerede man, at de øvrige medlemmer, hvis de havde nogen
privat interesse af at komme ind i vedkommende fabrik,
overstemte lægen og valgte sig selv ind en efter en.

Lund. Denne ordning blev omtrent tilsvarende med den
kgl. prop.; men da alle andre landes erfaring gik i retning
af, at en sådan var uheldig, fik man bøie sig for det.

Knudsen. Den væsentligste anke mod den kgl. prop.
var, at den havde udstyret tilsynet med politimyndighed,
noget man aldrig så i udlandet, der var tilsynet kun
kontrollerende og kunde blot tilråde forbedringer, men påbyde
deres gjennemførelse, det kunde det aldrig, det var domsto-

lenes sag. Det var nu så »in sag, at slippe en mand, om
han end var aldrig så indsigtsfuld, ind i sin fabrik og lade
ham råde der fuldstændig, som om han var eieren. Overlod
man derimod myndigheden til faglig sammensatte domstole,
kunde man føie sig betrygget. Efter den kgl. prop. var
inspektørerne udrustede med en fuldstændig russisk myndighed,
vistnok kunde man påanke deres afgjørelser til departementet;
men det var jo sandsynlig, at dette vilde give sin inspektør
ret; og hvorledes kunde det også andet? T. ex. ved pålæg
om indklædning af en farlig maskine kunde
departementschefen ikke gjøre andet end at rekvirere en tegning, som
han intet kunde forstå af, og derfor alligevel være henvist
til at rette sig efter sin sagkyndige konsulent (inspektøren).
Taleren ønskede derfor, at man flk afgjort spørgsmålet om
faglige fabrikdomstole, før man endelig fastslog denne §.
Under forudsætning af kun en kontrollerende myndighed hos
tilsynet, burde dette ubetinget besørges ved inspektører, og
lokalt tilsyn blot anvendes som en nødhjælp; det havde været
spørgsmål om, hvem af disse to skulde have magten hr.
Lund holdt på det ene hr. Bruun på det andet, dette vilde
løses, når ingen af dem blev tillagt nogen myndighed, men
kun pålagdes anmeldelsespligt. Her i landet havde man
vænnet sig til at rumstere i sine fabriker, således som man selv
lystede, så at arbeidsherren betragtede den udelukkende som
sin personlige eiendom; dette var feilagtig; men på den
anden side at blive sat i et sådant afhængighedsforhold til
synet som foreslået i den kgl. prop., var at gå for vidt,

(Forts.).

Til d’hrr, arkitekter i juryen for
post-huskonkurrancen i Bergen.

For længere tid siden tillod jeg mig i al ærbødighed at
henstille til d’hrr, at få udvirket, at det i programmet
forlangte, og efter min formening høist unødvendige overslag
kunde blive sløifet.

Jeg -~ og mange med mig - har nu i en måneds tid
forgjæves ventet paa svar på dette spørgsmål. Hvis man på
nogen måde kunde sige, at spørgsmålet var utidigt og
unødigt, så kunde jeg forstå, at d’hrr, fandt det mindre
nødvendigt at svare, men med den erfaring for øie som man nu gjennem
en række af år har gjort, så er det så langt fra, at dette kan
siges, at det tvertorn må kaldes høist påkrævet at søge disse
unyttige regnestykker fjernede fra konkurrancerne.

Jeg tillader mig altså atter at spørge, om der ikke kan
gjøres noget ved dette; iallefald tør jeg henstille til d’hrr, at
give en kollega et motiveret svar, det gå nu enten i den ene
eller anden retning. c.

Foreningsefterretninger.

I fællesmøde af Den norske ingeniør- og arkitektforening
og Den polytekniske forening. Den 15de april tilstede 41
medlemmer. Formand arkitekt A. Schirmer. Kaptein Ole
W. Lund holdt indledende foredrag til diskussion om «forslag
til almindelige regler for anbuds- og kontraktvæsen*.
Forslaget vedtoges i det væsentlige overensstemmende med
komitéens forslag og Ingeniør- og arkitektforeningens
bemærkninger hertil. Reglerne vil blive omsendt som bilag til
« Teknisk Ugeblad».

Ingeniør- og arkitekt-foreningen. Månedsforsamling den
Ilte april. Tilstede 23 medlemmer. Formand arkitekt P.
Due. Som nye medlemmer optoges: arkitekt Thiirmer,
Laurvig, ingeniør Stian Backer, Kr.a og ingeniør Rode, bestyrer
af Bjørsheim fabriker, Ny dalen.

Den polytekniske forening. I møde den 8de april
tilstede 34 medlemmer. Formand direktør K. Bryn. Ingeniør
Bassøe holdt foredrag om hugsttidens indflydelse på træets
varighed og holdfasthed. Efter foredraget diskussion.

Tekniske nyheder.

(p Konkurrance mellem elektricitetsmålere. Som
bekjendt, har byen Paris foranstaltet en konkurrance mellem
elektricitetsmålere efter de forskjellige systemer. Der er
endnu intet offentlig bekjendt, om de resultater, hvortil
prisdommerne, de mest kompetente elektrikere, professorer,
ingeniører og mænd af kommunebestyrelsen, er komne. Imidlertid
er der nok i hvertfald tale om at tildele Canderags måler en
pris på 2 000 francs og Brillie’s en pris på l 000 for blot at
nævne disse to. Byen Paris har imidlertid ikke af ventet
kommissionens afgjørelse, inden den gjorde sit valg blandt
de præmiebelønnede apparater. Den synes med megen omhu
at studere Fragers måler, der undertiden konstaterer ganske
mærkelige tilfælde. Kommunens centralstation ved Halles
skal jo først og fremst være en forsøgsstation, og den
af-skrækkes ikke fra at prøve sig frem, såmeget rnere, som
skatteborgerne altid er til tjeneste, når regningen skal betales.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free