Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 17.
TEKNISK UGEBLAD.
83
siderne af gårdsrummet opføres mindre skur
for dekorative gjenstande.
3. Særskilte overbyggede indgange for kjørende
teaterbesøgende bør anordnes,
4. Såvel gas- som elektrisk- belysning bør indføres.
5. Maskinmesterens rum bør ligge nær bagscenen.
6. Belysningsinspektørs og materialrum bør ligge
ved forscenen i nærheden af regulatoren.
7. Konversationssalonen (skuespillernes foyer) bør
ligge nær forscenen.
8. Korsalen bør forlægges således at øvelserne
ikke forstyrre prøverne på scenen.
9. Påklædningsværelserne bør ikke forlægges høiere
op end én etage over scenenivået. Den ene
statistloge bør om muligt lægges i underste
etage og med en anden indgang end
teaterpersonalets almindelige. Dette for at undgå den
trængsel og den forstyrrende larm som ellers
altid opstår når statisterne kommer til eller
forlader teatret.
10. Smedeværkstedet bør lægges således at ingen
larm derifra kan trænge frem til scenen.
11. På scenen bør findes mindst to helt brandfrie
trapper for arbeiderne, eller endnu bedre, scene-
balkonerne bør stilles i forbindelse med
korridorer og trapper ved siden af scenen.
12. Portnerhuset bør ligge ved den daglig anvendte
indgang til scenen og denne indgang bør
forlægges til Storthingsgaden.
13. Der bør findes to skrædderværksteder, et for
damernes og et for herrernes dragter, med
forbindelse med hinanden og med kostymemagasinet.
14. Alle opvarmnings- og belysningsapparater bør
forlægges udenfor sceneområdet dog ikke mod
nogen af hovedgaderne.
15. Jerntæppet bør gå opad ikke til siderne.
16. Til scenemaskineriet bør asfaleiasystemet ikke
anvendes.
17. Et værelse for læseprøver er ikke nødvendigt
dersom lokalet tiltrænges til vigtigere brug, da
læseprøver meget vel kan foregå i
konversa-tionssalen.
Kristiania april 1890.
Evald Eygh. Bjørn Bjørnson. Fr. Gjertsen.
Ludvig Josephson. V. Karlson. H. Munthe.
Henr. Nissen.
H. M. Helliesen.
Fabriktilsynsloven.
Referat af diskussionen i «Den polytekniske forening» tirsdag den 18de marts 1890 om den kongelige proposition til udfærdigelse
af lov om tilsyn med arbeide m. v. (Forts.).
Bruun holdt også på inspektører; men i forbindelse med
et lokalt tilsyn; når man påberåbte sig udlandets exempel
på at det sidstnævnte havde vist sig af liden nytte, så var
hertil at bemærke, at et sådant ved vore extraordinære
forholde - store distancer og dårlige kommunikationer - var
nødvendiggjort hos os. Grundet på de samme forholde vilde
gjennemførelsen af faglige domstole støde på store
vanskeligheder, hvorledes vilde man f. ex. få en sådan istand oppe
i Finmarken ? Han var fuldt opmærksom på, at der var givet
tilsyneten næsten russisk myndighed; men man havde jo
anledning til at æske højesteretsdom, og sådan myndighed
var vi vant til hos os ved sundhedskommissionerne og
lignende institutioner.
Stolz. Knudsens forslag om fabrikretter havde også været
under overveielse mellem Lund og ham, men af frygt for at
forlange for meget var det ikke medtaget i håb om, at man
senere - efter lovens ikrafttræden - måtte kunne få en del
regulerende momenter ind. Det havde fra udlandet vist sig,
at inspektørerne havde virket uden eller med de mindst
mulige stridigheder med fabrikherrerne.
Lund. Fabrikretter var ikke så absolut nødvendige;
departementet havde nemlig adgang til for enkelt tilfælde at
opnævne særskilte mænd som tilsyn, og dette var vel ikke
blot tænkt anvendt der inspektøren ikke rak at komme, men
også netop i tvisttilfælder mellem tilsynet og fabrikherren;
herved måtte man vel siges at være tilstrækkelig beskyttet
mod vilkårligheder fra departementets side.
Knudsen havde været opmærksom herpå; men dette var
et stort apparat, som kun undtagelsesvis kunde sættes i scene;
og heller ikke kunde han frigjøre sig for tanken om, at der
selv mellem disse mænd og autoriteterne kunde komme til at
herske en kolegial følelse; ihvertfald fik man en ganske
anderledes sikkerhed ved fagdomstolene. Heller ikke nogetsteds i
udlandet var tilsynet udstyret med en sådan myndighed,
vistnok nævnte den kgl. prop., at noget sådant skulde være
tilfælde i England; men dette måtte kun være i rene
undtagelsestilfælde. Det var en selvfølge, at når man overalt hørte
at inspektørerne var velseede af fabrikhen erne, så skrev det
sig netop fra dette forhold. Det forundrede ham så meget
mere at regjeringen ikke havde optaget forslaget om
fabrikretter, som dette var en af de få punkter, hvor der herskede
fuld enstemmighed inden arbeiderkommissionen.
Justitsdepartementet havde rigtignok stillet i udsigt en omarbeidelse af
håndværkerretten; men efter de erfaringer, vi havde fra før
af, var sådanne løfter lidet at stole på. Taleren stillede
følgende forslag, som egentlig vedkom § 37; men som han
henstillede til formanden at få afgjort før § 34:
«Foreningen udtaler sig for, at fabrik-tilsynsmyndigheden
bør indskrænkes til at være kontrollerende, anvisende og i
tilfælde anmeldende til afgjørelse af en faglig sammensat ret
(fabrikretten) med appel til høiesteret».
Efter en del diskussion vedtoges mod 2 stemmer, at der
først skulde voteres over Knudsens forslag, der derpå vedtoges
- ligeledes mod 2 stemmer.
Bruun foreslog § 34 forandret i overensstemmelse med
Lund’s og Stolz’s forslag, dog således, at der istedetfor et af
sundhedskommissionens medlemmer skulde stå
sundhedskommissionens formand.
Ved alternativ votering mellem den kgl. prop. Lund og
Lund og Stolz’s forslag, med forbehold senere at stemme over
Bruns, blev det sidstnævnte enstemmig vedtaget, hvorpå
Bruns forslag forkastedes mod 6 stemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
