Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKNISK UGEBLAD.
85
Indhold: A. Helland. En lodskakt på Underberget. - Om
rentabiliteten af elektriske centralstationer og mindre elektriske belys-
sningsanlæg. (Forts.). -Tekniske nyheder: Undersøisk bro mellem
Skotland og Irland. - Bog- og bladnyt. -
A. Hellancl. En lodskakt på Underberget.
(Af T. Lassen).
«Teknisk Ugeblad» no. 14 for 3die april 1890
har hr. professor A. Helland leveret nogle
kritiske bemærkninger om mit forslag (se «Teknisk
Tidsskrift» 1890, 1ste hefte) om anlæg af en
lodskakt på Underberget til afbygning af det nu til
optagning bestemte grubefelt Samuel-Trefoldighed.
Denne Hellands kritik foranlediger mig til følgende
modbemærkninger.
Jeg har på ovennævnte sted fremholdt, at man
først og fremst bør søge at indrette sin driftsplan
efter det grubefelt, som man nu vil optage uden
hensyn til de mange andre gamle gruber længere nord,
hvilke kanske vil blive optagne til drift engang
langt henne i fremtiden*).
Hr. Helland finder, at dette ikke er i
overensstemmelse med mine udtalelser om
Silberspurgan-gene, som jeg på det kraftigste har tilrådet at
undersøge allerede strax og i tilfælde de måtte vise sig
lovende da at optage til drift sammen med de øvrige
gange i det under optagning værende felt. Hr.
Helland må ikke have lagt mærke til, at disse
erts-gange, hvoraf mindst 8 viser sig at føre sølv i
stollens niveau, ligger netop midt i det til optagning
bestemte felt og sølvførende gange lader man dog
ikke ligge uden undersøgelse lige midt for næsen på
sig, der hvor man har driften gående. Man kan
vistnok se mange rare ting her på Kongsberg, men
dette tror jeg dog ikke, man i længden vilde se
på. Jeg mener derfor med fuld grund fremdeles
at kunne sige, at jeg forudsætter^ at disse gange
nødvendigvis må blive at undersøge og det aldeles
uden hensyn til, om de ligger lehvemt eller ubekvemt
for den af mig foreslåede lodslcaM. Jeg skal
endvidere hertil bemærke, at 2 å 3 af disse gange
allerede er en smule undersøgte i stollens niveau,
og det udbragte ertsty blev scheidet. Etter
skjøns-mæssig ansættelse af sølvmængden i de erholdte
godser vil sølvværdien omtrent dække 3A af hele
undersøgelsesudgifterne.
Om jeg vil få ret, når jeg efter disse ganges
hele forhold antager, at de vil føre til et af de
bedste om ikke det allerbedste ertsparti i hele dette
under optagning værende felt - får fremtiden vise.
Men om alle de 119 gange længer nordover i
*) At jeg ikke står alene med denne mening vil f. ex. sees
af Morgenbladet no. 199 for 9de april 1890, hvor
bygmester P. Holmsen (<Noget mere om «Stoll» eller «Skakt»
for Underbergets Gruber») meget stærkt fremhæver netop
det samme.
Underbergstollen, langt udenfor dette felt, af hvilke
de 14, der skulle føre sølv, antagelig allerede i
gammel tid næsten alle er noget undersøgte fra stollen,
uden at dette kan skjønnes at have ført til noget
resultat - om alle disse siger jeg med god grund,
at den videre undersøgelse af dem får blive
fremtidens sag, når man muligens er nået så langt frem
mod nord med optagelsen af de gamle gruber.
Jeg vil endvidere i denne forbindelse gjøre
opmærksom på den erfaring, man har angående
optagelsen af gamle gruber på Kongsberg. Armen og
Kongens grube optoges 1815 og gik med tab til
1834, men derefter har den jo brilliant lønnet alle
anstrængelser og i senere år givet store overskud.
Grottes Hulfe grube derimod optoges 1835-1844,
hvilket kostede omtrent 72 million kroner og er
ligetil de allersidste år drevet med tab, så at den nu
tilsammen har en underbalance af nær 2 millioner
kroner at arbeide med. Optagelsen af Haus
Sach-sen grube 1866-] 874 kostede ca. 270000 kr. og
driften har senere givet et lidet overskud, så at
den nu har ca. 200000 kr. underbalance. I disse
summer er ikke medregnet grubernes andel i
udgifterne til Christians stoll, som for begge gruber
tilsammen antagelig dreier sig om x/2 million kroner.
Heller ikke er naturligvis i disse summer
medregnet renter eller rentesrente af de tabte summer.
Selv om nu forholdene i de to sidstnævnte gruber
herefter forbedrer sig betydeligt, hvortil der nu
heldigvis synes at være gode udsigter, så skal der
sandelig mange gode år med store overskud til for
at oparbeide en sådan frygtelig gjæld*). I sandhed
staten har hidtil gjort en glimrende forretning med
disse to gruber.
Når det er så - og at det er så kan desværre
ikke benægtes - så bør man visselig være en
smule forsigtig med hvad man bestemmer sig til
angående optagelse tå flere gamle gruber, og man
bør utvivlsomt ikke belemre sig med et
arrangement, hvis berettigelse for den allerstørste del synes
at ligge deri, at man derved lettes i sine
bestræbelser for at optage flere gamle gruber. At benytte
*) Jeg er visselig ikke blind for, at statens fordel eller tab
ikke måles alene i kroner og ører, men ligeså vist som
Storthinget i 30 årene vilde sælge sølvværket for en
bagatel (relativt talt) ligeså sikkert kan man forudsige,
at alene et nogenlunde rimeligt overskud af kroner og
ører fremdeles i nogen fremtid vil betinge nogen
drifts-rørelse for statens regning i vore gruber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
