Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TEKNISK UGEBLAD.
1ste mai 189O
dette (den lettere adgang til dd gamle gruber) som
argument for Underbergstollens istandsættelse til
transportvei for det grubefelt, som nu skal optages,
er uden tvivl et farligt experiment for dem, som
har forsøgt det.
Hr. Helland opregner de tilfælder, i hvilke han
mener, at en lodskakt alene er berettiget. Han har
3 tilfælder, og da han ikke finder at noget af disse
kan passe på Underberget, må altså mit forslag om
lodskakt være uberettiget. Dette er vel teorien,
men den holder som bekjendt ikke altid stik i
praxis, og jeg har en følelse af, at de fleste
praktiske bergmænd hellere vil holde sig til min regel,
den nemlig at en lodskakt er alene berettiget, der
hvor det lader sig beregne, at den med en rimelig
anlægspris tilbyder den billigste og1 bekvemmeste
drift. Jeg har troet og tror fremdeles trods alt,
hvad hr. Helland siger, at forholdene på
Underberget efter denne regel vil gjøre en lodskakt
tilstedelig. At Dnderbergstollen ikke kan måle sig
med en lodskakt som transportvei for de
omhandlede gruber har jeg påvist i min ovenfor nævnte
afhandling, og det bestrides heller ikke af hr.
Helland. Men. kan enten han eller nogen anden
dokumentere, at nogen anden plan er billigere og bedre
og giver en billigere drift end en lodskakt, så skal
jeg være den første til at forlade den idé. Men
hertil er hr. Hellands kritiske bemærkninger
langtfra skikkede.
I en henseende skal jeg give hr. Helland ret,
nemlig, at man rimeligvis vil finde mine etager på
100 m. for høie, og han kunde da sige som så, at
vil man have lavere etager, vil man få såmange
flere tverslag i nord og syd fra lodskakten til de
respektive ertsgange, og det vil fordyre anlægget
betydeligt. Ja ganske vist, men nu skal hr.
Helland høre: Som det vel også er ham bekjendt, har
man overalt i de Kongsberg’ske gruber fundet det
fornødent med visse mellemrum at drive lange
tverslag i nord og syd for ertsgangene alene for
undersøgelsens skyld, men nu har jeg i min alhandling
om lodskakt belastet denne med udgifterne til alle
de antydede tverslag. Dette er imidlertid
ufornødent og jeg vil nu tage disse undersøgelsestverslag
til indtægt for min plan, idet man naturligvis vil
anlægge dem i de til lodskakten svarende etager.
Halvdelen af alle forbindelsestverslagenes længde
kan godt skrives på undersøgelsens konto og følgen
heraf er, at man gjerne kan anlægge nye etager
for hver 50 m. istedetfor som af mig foreslået for
hver 100 m. uden at omkostningerne ved hele
lod-skaktanlægget vil blive større end af mig påregnet.
Hr. Helland foretrækker skråskakter på de
Kongsberg’ske gange, og sådanne har jo alene været
i brug fra gammel tid og lige til den dag idag, så
man har adskillig erfaring om disses fordele og
mangler.
Det har vist sig i alle vore dybe gruber, som
man også på forhånd kunde vide, at skråskakterne
for at være gode heiseapparater må være retliniede,
og det har endvidere vist at flere af de i den nedre
del i ret linie drevne skakter allerede er komne
tildels meget langt udenfor gangepe og de bedste
ertsstrøg f. ex. i Gottes Hiilfe grube, hvor nu
lange tverslag drives for hver 16 å 20 m. Når nu
alligevel skakten skal drives udenfor levestedet, og
det vil man som regel blive nødt til på større dyb,
da gangene aldrig er retliniede på lange
strækninger, så kan oftere lodskakt være fordelagtig, dels
fordi den blir kortere, og dels fordi den lader sig
drive billigere og endelig fordi den til drift med
bormaskiner er langt bekvemmere, hvorfor altså
sænkningen af en lodskakt kan gå 2 å 3 gange så
hurtigt som sænkningen af en skråskakt.
Driften af Gottes Hiilfe grube fra den var
ryddet i 1844 har givet staten et tab af l1/«
million kroner. Hr. Helland vil let selv kunne beregne,
hvormange hundredetusinder heraf kunde været
sparet, om man havde undladt deune drift i den
gamle grube og istedet alene ryddet op en enkelt
drift for dagen til anbringelse af vandrør for
maskinerne samt dernæst dirigeret Christians stoll noget
længere mod øst og her gået ned med en lodskakt
og ladet de gamle gruberum være, hvad de var.
Det kan i det høieste være godt til at blive af med
unyttig sten i. Det har jo vist sig i Gottes Hiilfe,
i Haus Sachsen og nu sidst i Trefoldighed og
ligeså i Gabe Gottes, at man i de gamle gruberum
ikke finder næsten spor af sølv. Sandelig de gamle
grubemænd fra forrige århundrede har ganske godt
forstået sølv, og hvor der fandtes noget af værdi,
der har de taget det nokså vel med sig. Og på
undersøgelsesdrifter i kryds og k ver findes heller
ikke nogen mangel. Det synes derfor virkelig som
man nu skulde have nok dyrekjøbt erfaring herfor,
men endnu vil man hertil føie en ny i Samuel
grube. Der står rigtignok i de gamle beretninger,
at der skal stå sølv i gruben, men det samme stod
der om Trefoldighed, og faktum var dog, at der
ikke fandtes næsten spor, endsige noget som har
betalt omkostningerne,
De gamle gruber kan nok blive gode endnu,
det er ikke min mening at sige andet, men de
gamle gruberum lønner sig ikke at tømme og
bebygge til fornyet behandling, når man Jean undgå
det. Hvad det gjælder er at komme dybt ned, langt
ned under de gamle drifter, der kan man af og til
være heldig, og når man som på Underberget så
bekvemt kan gjøre dette midt imellem en hel mængde
| ertsgange, af hvilke flere synes lovende, så
forekommer det mig uforklarligt, at man ikke langt
hellere vil forsøge dette end tage fåt med at tømme
og farbargjøre de gamle, farlige vidtløftige drifter,
hvor man efter gammel dyrekjøbt erfaring ved, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
