Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 18.
TEKNISK UGEBLAD.
87
man har liden sandsynlighed for at finde såmeget
sølv, at arbeidet vil betale sig, ialfald ikke før efter
mange mange år, når man kommer nedenfor de
gamles drifter. Optagelsen af Samuel og Sophie
Hedevig til bunden af disse gruber er beregnet til
220000. Lodskakten med tverslag i nord og syd
ned til 30 m. under bunden af Samuel har jeg
beregnet til 215 000 kr. og heri er også medregnet
alle tverslagene af hvilke ialfald en god del kunde
indspares og skrives på undersøgelsens konto.
Trefoldighed grubes gange er ved Underbergstollen og
et lidet stykke nedover så langt, de er undersøgte,
rent ud ynkelige at se til. Der findes så at sige
ikke gange, kun svage gangsletter. At ville synke
sig ned på disse forekommer mig at være
fuldstændig umotiveret, dersom man skulde have nogen
udsigt til at drive en lodskakt ned et stykke derfra,
så at man derfra havde adgang til at undersøge
gangene med tverslag for hver etage. Det kunde
være tidsnok at synke, når man kom til en etage,
hvor der så noget mere lovende ud.
Dette var imidlertid en liden digression for at
vise, at en lodskakt på Underberget også seet fra
en anden side end jeg har seet den i min
afhandling i «Teknisk Tidsskrift» (billig fordring) kunde
være berettiget. Jeg er imidlertid ikke sangvinsk
nok til at tro, at enten hr. Helland eller vore ældre
bergmænd skulde ville gå med på at fylde den
gamle ærværdige Samuel grube med unyttig sten,
derfor har jeg i nævnte afhandling ikke engang
berørt dette og hr. Helland siger jo desuden nu
«at Samuel grube skal i alle tilfælder pumpes lænds
og forbygges» og han må vel vide det, så det
nytter ikke at tale mere derom.
Som det vil forståes, er jeg ganske enig med
hr. Helland i at tro, at det meste af ertsgangene i
Samuel og Trefoldighed ovenfor 360 m. ned vilde
være afbygget inden lodskakten kunde nå så langt
ned, men simpelthen af den naturlige grund, at der
vilde være lidet eller intet at afbygge i denne høide
undtagen måske i Silberspurgangene, der vilde
komme til at ligge i lodskaktens umiddelbare nærhed.
Hr. Helland gjør endel experimenter med den
i Trefoldighed udminerede sten for at vise at en
lodskakt, er en bagvendt idé her, men han beviser
dermed ingenlunde at fordringen blir billigere eller
arbeidet i nogen måde lettere ved som han foreslår
«i al stilhed at transportere den udminerede sten
op til stollen» og så formodentlig videre ud gjennem
denne til dagen. Det kan måske synes underligt
for hr. Helland at lade stenen først falde ned et
stykke for derfra at føres til heisemaskinen og så
løftes op til dagen, men faUitm er dog, at man på
mangfoldige steder indretter sig netop på den måde,
ja jeg tør påstå, at hr. Helland selv har seet det
praktisere mange steder. Og hvorfor indretter man
sig nu på denne urimelige måde ? Jo, af den simple
grund, at dette er billigere og bekvemmere end at
drive flere mindre heisemaskiner i forskjellige
høi-der og på forskjellige steder.
Hr. Helland kan længe nok, i bevidstheden om
sin autoritet i praktisk grubedrift, kalde et
lodskakt-anlæg på Underberget en «høist urimelig plan» osv.,
men han har dermed ingenhinde bevist, at driften
gjennem Underbergstollen, som antagelig er den
eneste plan, han finder brugbar, er mere rimelig.
«I min tidligere omtalte afhandling i «Teknisk
Tidsskrift» har jeg ført ganske stærke beviser for,
at planen med Underbergstollen er i anlæg omtrent
ligeså kostbar og i drift meget dyrere end et
lodskakt-anlæg, og disse beviser er ikke i nogen måde
gjen-drevne af hr. Helland. Der vil mere end floskler
til for at udrette dette arbeide, der vil tal og
beregninger eller ialfald fyldestgj ørende grunde for
at mine tal ikke er rigtige. Intet af dette kan jeg
finde i hr. Hellands kritiske bemærkninger.
Om rentabiliteten af elektriske centralstationer og mindre elektriske
belysningsanlæg.
(Foredrag i Den polytekniske forening af ingeniør Ths. Norb. Schulz). (Forts.).
(Med l planche).
En centralstation består af 3 dele:
masUnanlæg-get eller de strømproducerende apparater,
reguler-og måleapparaterne og kabelnettet for strømfordelingen
over forbrugsfeltet.
Maskinanlægget repræsenterer på
udgiftskontoen foruden renter og amortisation også de
varierende udgifter: kulforbrug, olje etc.
Opmærksomheden fæster sig derfor først og fremst på
anskaffelsen af maskiner, der leverer kraft for et minimum
af omkostninger. Spørgsmålet om hensigtsmæssigt
konstruerede maskiner er et rent maskinelt og skal
derfor ikke nærmere behandles.
Kabelnettet derimod frembyder flere interessante
sider, der tildels er afgjørende for en stations hele
karakter.
Man kan fordele strømmen på flere måder, enten
som strøm af høi spænding eller som strøm af lav
spænding. Ledningsdimensionerne og dermed
anlægsomkostningerne aftager med stigende spænding for
samme energimængde. Teoretisk skulde derfor an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
