Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 23.
TEKNISK UGEBLAD.
111
tålte så store udgifter. Varerne led også ved
omlæsningen.
Kom så varerne ikke frem i betimelig tid til
afgående dampskib, måtte der kostes kjørsel i byen,
pakhusleie osv.
Når det nu også i anlæg kostede meget
mere at få sporbrud end at undgå det, var
det ufatteligt, at styrelsen kunde foreslå sådant.
Grunden er, at jernbanedirektøren ikke har
ide om, hvad sporbrud kostede. Ved
Mera-kerbanen, hvor det var påregnet at læsse om ved
grænsen 250 vogne om dagen, siger han, at
omkostningerne ved omlæsning «vilde blive
forsvindende». Det siger han i sin trykte betænkning!
Taleren havde tænkt at skrive det af, men han
turde det ikke. Han havde efter adskilligt stræv
skaffet sig det trykte nokument, for at enhver kunde
forvisse sig om, at så urimelige meninger hylder
den, som planlægger vore jernbaner.
Når man, som regjeringen betragtede
Gudbrands-dalsbanen som en lokalbane, var det høist
overraskende.
Gudbrandsdalsbanen var ingen lokalbane.
Den vilde engang i tiden blive forlænget til
Eomsdalsbyerne og gjøre en afstikker til Trondhjem.
Kartet og forholdene viste det, og en Romsdalsbane
har altid stået på dagsordenen. Naturligvis bygger
vi ikke dette med en gang og strax. Vi* pligter
at tænke på vore efterkommere ved planlæggelsen.
Vi låner pengene på 70 år, og da har vi en
forpligtelse på os til at se frem i tiden, hvis vi kan.
Bygget nordover, vilde banen sikkerlig få en
betydelig flsketransport. Men det var en vare, som
ikke kunde læsses om ved sporbrud. Og som
regjeringen nu foreslog, vilde der blive 3 sporbrud: det
nuværende på Hamar, et andet på Lillehammer og
et tredie ved Elverum, når Solørbanen blev forlænget.
Lekve har rigtignok iaften også i dette punkt
ageret profet, idet han har forkyndt at også vore
efterkommere vil nøie sig med en bane til Sell.
Denne spådom vil dog holde lige lidet stik som hans
anden om at vore efterkommere heller ikke vil
forlange at kjøre hurtigere endnu. Sådanne
spådomme burde en tekniker helst lade være.
Engelskmændene skreg over sig, da man med det første
lokomotiv kjørte 7 eng. mil i timen; men nu er
de ikke engang fornøiet med det 10-dobbelte, og
også hos os er nok fordringerne stegne siden vi
først begyndte at tænke på hestebanerne Trondhjem
-Støren og Hamar-Elverum.
En bredsporet Gudbrandsdalsbane vilde
naturligvis trække efter sig en bredsporet Nordbane.
Og den blev billigere at bygge bredsporet,
idet den da vilde føres ind på Østbanestationen;
thi Kristiania havn var ikke i Piperviken, men ved
Østbanestationen, og der havdes 5 gange mere tomt
og brygger.
Taleren anså det desuden for det heldigste for
Bergensbanen, at den kom ind på Nordbanen efter
Samholdslinien; disse vilde da få 97 km. fælles
bane med en Bergensbane gjennem Valdres.
Tal. var overbevist om, at det ved sådan samtrafik
og ved den store trafik fra Valdres vilde blive en
rentabel bane fra Kristiania og opover Valdres.
Den vilde få så god råd, at der kunde kjøres
fort. Tal. troede, at man ad denne vei nåede
hurtigere Bergen end ad andre projekterede, som
vilde blive uden trafik og således ikke have råd
til at kjøre fort.
Bergen vilde have mere nytte af en jernbane,
om den uden sporbrud kunde komme i forbindelse
med Sveriges jernbanenet.
De forslag til jernbanebygning, som forelå,
fortjente en komplet omarbeidelse. Tal. vilde ønske,
at Storthinget, før det gik til at bygge de
foreslåede stumper, vilde lade det hele gå tilbage til
ny undersøgelse.
Ingeniør Lekve udtalte, at der vistnok intet
var til hinder for at bygge lette normalsporede
baner; men man fik da sporbrud ved overgangen til
de tungt byggede. Han fandt, at jernbanerne på
østsiden af Mjøsen burde være normalsporede på
vestsiden smalsporede. Han troede aldeles ikke på
Størmers nye Trondhjemsbane. Da var det
rimeligere at forbedre den, vi allerede har. Derimod
fandt han det ikke urimeligt, at
Gudbrandsdalsbanen blev fortsat til Romsdalen. Han fandt også,
at sporbrud vilde være en væsentlig ulempe, hvis
man kunde påregne en betydelig fisketransport,
noget som han, ubekjendt med disse forhold, ikke
kunde opgjør e sig en selvstændig mening om.
Ingeniør Lysgaard vilde endnu nævne et
4de alternativ for sporviddeanordningerne: nemlig
at bygge alle vore baner om til smalsporede, så
alle sporbrud kom på grænsen. Han holdt ikke på
dette alternativ, men vilde dog nævne det. For
Øieblikket havde vi ingen stambane til Trondhjem.
Den vi havde, var kun en lokalbane.
Det forholdt sig ganske rigtigt, at man fik
fjeldet udsprængt for en adskillig billigere pris pr.
kubikenhed i en normalsporet end i en smalsporet
skjæring, samme forhold fandt sted ved tunnellerne
og hvad mere var, det gik på grund af det større
arbeidsrum hurtigere at gjennemdrive en
normalsporet end en smalsporet tunnel, et forhold der vilde
få væsentlig betydning for Bergensbanen.
Ingeniør S t ø r m e r kunde ikke forstå, at nogen
kunde holde på en smalsporet Gudbrandsdalsbane.
Det normale spor var det bedre og, når drift og
sporbrud tages med i beregningen, tillige det
billigere alternativ.
Ingeniør Lekve fandt, at der ingen mening
var i Lysgaards «4de alternativ».
Ingeniør Talen forespurgte, om der forelå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
