Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
TEKNISK UGEBLAD
26de juni 189O
efter det ligebenede triangelsystem med vertikaler
som hængestænger.
Øvre gurte er givet halvparabolsk form med
afstumpede hjørner, det vil sige endestykket i øvre
gurte står ikke lodret, men er givet heldning indad
således at det første knudepunkt fra oplageret i
øvre gurte ligger ret over den første tværbærer
ligeledes regnet fra oplageret.
Brobanen er anbragt ved nedre gurte, der er
retliniet. Til broens afstivning mod sidetryk er
der i hvert knudepukt mellem oplagerne anbragt
vertikaler, der oventil er forbundne med
transversaler. Heller ikke for Glommenbroen er der
anvendt øvre vindforbandsdiagonaler, idet der i nedre
gurte er anbragt et så stærkt vindforband, at dette
kan optage det hele sidetryk.
Brodækket for begge broer er udført af
over-og underliggere med slidebane af planker samt
trælangbærere.
Hver af de 40 m. store spænd har en beregnet
jernvægt af 35 000 kg. og det 105 m. spænd af
245 700 kg. Renabroen, 40 m. spænd, er beregnet
for en mobil belastning af 500 kg. pr. m2 og
Glommenbroen, 105 m. spænd, for en mobillast af 350
kg. pr. m2 broflade regnet for en kjørebredde af 4 m.
Det til broerne benyttede valsjern er med
undtagelse af knudepladerne, der er udførte af svenskt
martinjern, leveret af Oockerill, Seraing, Belgien.
Kontrollen med jernets fabrikation er udført i valse
-værkerne, hvorved det har vist sig, at det til
modtagelse fremlagte jern har været af en udmærket
god valsjernskvalitet.
Brodelenes forarbeidelse har fundet sted ved
Vulkans brofabrik i Kristiania.
Da de her omhandlede broer var så store, at
der ikke var plads til på forhånd at passe
jerndelene sammen i sin helhed i brofabriken, var det
for at opnå et heldigt resultat absolut nødvendigt,
at der ved de enkelte deles forarbeidelse anvendtes
den yderligste omhu. Der blev i den anledning
først udarbeidet udførlige nøiagtige arbeidstegninger,
hvorefter de forskjellige transportstykker
forarbei-dedes i brofabriken og afsendtes til brostedet forat
monteres. Der opnåedes i denne henseende meget
gode resultater, idet der ved broens montering ikke
viste sig nogensomhelst Unøiagtigheden der kunde
have skadelig indflydelse på anlæggets soliditet eller
udseende. Monteringen af Renabrospændene
udførtes sommeren og høsten 1887 og af Glommenbroen
i løbet af vinteren 1889-90.
Den samlede jernoverbygning til Renabroen er
således fuldført, og er et talende bevis for, at det
også på dette felt er muligt at konkurrere med
udlandet og det tør vel håbes, at det tidspunkt ikke
vil være fjernt, da fabrikation af jernbroer og
lignende bygværk, fremtidig udelukkende besørges at
indenlandske værksteder.
Fuldførelsen af Renabroen vil antagelig kraftig
påskynde opførelsen af flere andre broer over
Glommen, idet der fra Atna og Fredrikstad er krav
på ca. 16 veibroer med en samlet anlægssum af
ca. kr. 2500000.
Den elektriske belysning og assuranceselskaberne i Amerika.
De industridrivendes gjensidige
brandassuranceselskab i Boston har nylig udsendt et cirkulære,
som vi tror at burde gjengive i dets helbed,
angående forsigtighedsregler, som bør tages
ligeoverfor elektriske ledninger.
Det elektriske lys, siger cirkulæret blev først
indført i 1881 eller tildels tidligere på et fåtal af
steder, som var assureret af os; derefter udbredte
det sig meget hurtigt i dette år og de 6 første
måneder af 1882. I denne tid - indtil 1ste april
1882 - fik vi underretning om 23 tilfælde, hvori
brand var forårsaget ved den elektriske strøm, 23
tilfælde alene i 61 fabriker, som dengang benyttede
elektrisk lys. Disse ildebrande gav ikke anledning
til skadeserstatning, men de åbenbarede for os en
alvorlig fare. Der blev da strax anstillet en
undersøgelse ledet af hr. Woodbury, og der blev opstillet
regler for installering af elektriske apparater,
isolering af ledningerne, samt forholdsregler mod de
farer, som de 23 tilfælde åbenbarede. Disse regler
blev strax antagne af alle de elektriske lyskompanier
og alle de fabriker for elektriske lysapparater, som
havde noget med vort selskab at gjøre, og de blev
samtidig enstemmig antaget af alle andre
brand-assuranceselskaber.
Siden 1ste april 1881, i en tid af næsten 8 år
har vi nu ikke modtaget nogen underretning om
ildebrand, som skrev sig fra elektricitet på de
steder, som var assurerede hos os; selvfølgelig er der
da heller ikke kommet nogen begjæring om
skadeserstatning for tab forårsaget ved elektrisk
antænding. Vor erfaring retfærdiggjør altså den slutning,
til hvilken vi kom, allerede to år efter at elektrisk
belysning kom istand, nemlig, at denne
belysnings-måde, forudsat at man retter sig efter visse
forsigtighedsregler, er den mindst farlige, den sikreste,
som existerer. Der er også mange fabriker,
assurerede af os, hvor den elektriske strøm benyttes til
fordeling af motorisk kraft; alt i alt har vi resiko
løbende på 600 forskjellige steder, hvor
elektriciteten benyttes til lys eller kraft.
I den sidste tid er opmærksomheden bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
