Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iNo. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
145
Indhold: Håkonshallen i Bergen. - Maskinistexamen. (Slutn.)
En forglemmelse. - Tekniske nyheder: Kanalkongressen. -
Fotografiske meddelelser. - Bog- og bladnyt. -
Håkonshallen i Bergen.
kom det vil erindres indeholdt vort blad no. 6
og- 7 for 1889 en opsats fra hr. arkitekt
Herm. M. Schirmer under overskrift:
«Håkonshallens restaurering. Til begrundelse». Vi
indtager nedenfor en yderligere skriftvexel i sagens
anledning, idet vi skal oplyse, at hr. Schirmers
henvendelse til departementet ikk vil foranledige
nogen forandring i planerne for restaureringen af
’Håkonshallens gavler og tagværk.
Til
tDen kgl. norske regjerings
kirke- og undervisningsdepartement.
I anledning den af d’hrr. Gr. Bull, C. Christie og N.
Nicolaysen ifølge d. kgl. departements opfordring afgivne
erklæring lige over for min ærbødige forestilling af 25de august
f. år, vedrørende tvende hovedpunkter ved Håkonshallens
restaurering, har jeg tilladt mig i «Teknisk Ugeblad«, i hvis
no. 49 for ifjor nævnte min forestilling og d’herrers erklæring
på d. kgl. departements foranledning findes optagne, til
begrundelse at offenliggjøre en redegjørelse for hvad jeg i
skrivelsen af 25de august f. år har tilladt mig at anføre.
Den findes indtaget i Ugebladets no. 6 og 7 for iår
hvoraf et exemplar vedlægges.
Af denne redegjørelse vil det forhåbentlig med
tilstrækkelig tydelighed fremgå, at de i min skrivelse af 25de aug.
f. år fremsatte bemærkninger har været og er fuldt beføiede,
og at disse bemærkninger altså har sin gyldighed uanseet
hvad d’hrr. Bull, Christie og Nicolaysen i sagens anledning
har fundet sig foranlediget til at anføre.
Det være mig tilladt ved samme leilighed at fremsætte
nogen bemærkning vedrørende hallens nedre, overhvælvede
etage, om hvilken aldeles intet oplyses i
restaurationsberet-ningerne, og ved hvis indre såvidt mig bekjendt endnu intet
er foretaget.
Det tør formodes, at dette store og interessante anlæg
muligvis har været en rigt udstyret middelalderlig menage,
uden at jeg dog for nærværende har midler forhånden til
herom at kunne udtale mig med bestemthed. Og hvis dette
skulde vise sig rigtigt, da er den det eneste anlæg af denne
art, som er bevaret her i landet, såfremt ikke noget
tilsvarende endnu måtte være forhånden i de gjenstående dele af
erkebispgården i Trondhjem, af hvilket udstrakte anlæg dog
hidindtil ingen rationel undersøgelse foreligger.
Fra den nedre etage i Håkonshallen har der ialfald ført
én, sandsynligvis tvende trapper op i hallen, og i den i min
vedliggende begrundelse nævnte rapport af hr. arkitekt Blix
.åndes en oplysning, der synes at henvise til et menageanlæg.
Skulde dette bekræfte sig, da har der utvivlsomt fra
’disse underrum, eller ialfald fra et af dem ført røggange op
formodentlig gjennem den østre mur, der sees i sin øvere
j høide i forholdsvis nyere tid at have været nedstyrtet og
atter opført.
En omhyggelig undersøgelse af denne undre etage, der
^muligvis på østsiden fremdeles ligger halvt nedfyldt, i det
nyere terræn (som tilfældet også var med nordsiden af
domkirken i Bergen), burde derfor søges iværksat og fremlagt,
for at skaffe såvidt mulig klarhed over dens tidligere tilstand.
I modsat fald vil man meget sandsynligt komme i det
tilfælde, efter fuldførelsen af restaurationsarbeidet ved den øvre
etage, som nu foregår, atter at måtte opbryde dens østre
mur, for at den undre etages anordninger eventuelt kan ske
fyldest, på samme tid, som man i tilsvarende anledning vil
komme i samme tilfælde ved det sydvestre hjørne, hvor den
oprindelige opgang til hallen synes at være bleven demoleret
ved ødelæggelse af hjørnet i 1665, og dernæst gjenmuret i
sin øvre del ved den påfølgende restauration i 1683.
Muligvis dette sidste spørgsmål allerede kan være bragt
på det rene ved hjørnets nyopførelse fra grunden i den første
restaurationsperiode, men herom foreligger ialfald ingen
offentlig meddelelse.
Det er idethele meget at beklage, hvor aldeles der
savnes udtømmende objektivt beskrevne undersøgelser af vore
middelalderlige bygninger, selv af dem, der er under
restauration eller er restaurerede, og fuldstændige og korrekte
gjengivelser i opmåling og tegning, medens massen af disse
arbeider, der er historiske mindesmærker og repræsenterer en
hel kultur, stadigt mere forkommer og forsvinder.
Det er det fuldstændige afsavn af en sådan rationel
byg-ningsarkæologisk virksomhed, planmæssigt gjennemført, der
alene gjør det muligt, at der kan fremlægges et aktstykke,
af beskaffenhed som det, jeg i min vedliggende redegjørelse
har tilladt mig at belyse, og om hvilket man vistnok uden
ubillighed bør formene, at det er ikke meget pålideligt.
Som disse anliggender har udviklet sig, tildels på
grundlag af rent personlige forhold og bristende personlige evner,
og nu foreligger, vil det utvivlsomt bero på den rene
tilfældighed eller på udenfra kommende, de såkaldte
<uvedkommendes* initiativ, om ikke hele vort bygningshistoriske felt
geråder i den største forvirring, trods de ikke ganske
uvæsentlige pengemidler, som staten årligt hertil anvender.
Afsavnet i planmæssighed i undersøgelsen, og den heraf med
nødvendighed flydende brist på gjennemgribende og klar
erkjendelse har allerede sat sine frugter, hvorpå det ene her
omhandlede specielle exempel afgiver et ganske illustrerende
vidnesbyrd, der ingenlunde er enestående, men heller
art-karaktiserende, hvilket er let at belyse f. ex. ved foretagender
ved Trondhjems domkirke.
Og tilknytningspunkterne for den rationelle undersøgelse
og det rationelle studium bliver stadigt færre, dels derved, at
monumenterne restaureres, eller ombygges for dagens behov,
hvilket ikke kan finde sted uden at berøve dem meget af
deres kulturhistoriske beviskraft, dels derved, at de ganske
forsvinder, og det i beklagelig udstrækning, hvilket særligt
er tilfældet med træbygninger, ganske som tilfældet i sin
tid var med vore historiske skrifter og dokumenter, som man
nu taknemmeligt vilde opveie med guld, hvis man kunde få
dem tilbage.
Det var under denne erkjendelse jeg for to år siden, i
skrivelse af 4de novbr. 1886, tillod mig på opfordring om
udtalelse i sagens anledning efter evne at støtte og anbefale
hr. arkitekt H. Thorsens andragende til d. kgl. departement,
om fornøden offentlig bistand til en fagmæssig undersøgelse,
opmåling og gjengivelse i tegning foreløbigt af en bestemt
gruppe af vore middelalderlige bygningslevninger, et fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
