Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TEKNISK UGEBLAD
7de aug. 189O-
tagende der høiligt påkræves, og såvidt mig bekjendt,
ligeledes stærkt blev anbefalet af d’herrer professorerne E. Sars
og Gr. Storm.
Kristiania d. 15de februar 1889.
Ærbødigst
Herm. M. Schirmer.
Til
Den kongelige norske regjerings
departement for kirke- og undervisningsvæsenet.
I skrivelse af 20de februar sidsti, har det kgl.
departement oversendt til undertegnede en skrivelse af 15de næstf.
fra arkitekt H. M. Schirmer angående Håkonshallens
restauration, hvori han - foruden at henvise til sine i de
medfølgende no. 6 og 7 af «Teknisk Ugeblad* for 1889 indtagne
bemærkninger om vor imødegåelse dateret 30te oktober 1888,
af hans skrivelse af 25de august næstf. - insisterer på, at
der bliver foretaget en undersøgelse af østre væg i hallens
overhvælvede nedre rum.
Når departementet derhos anser det «formentlig rigtigst,
at de yderligere udtalelser, hvortil «vi med hensyn på
arkitektens seneste skrivelse» måtte finde opfordring, ligeledes
blive offentliggjort i «Teknisk Ugeblad»», tør vi dertil, Skjøndt
det sandsynligvis er overflødigt, føie ønsket om, at
arkitektens nysnævnte skrivelse også bliver gjengivet i samme blad.
Yi kan fremdeles ikke tilbageholde en forundring over,
at arkitekten så sent fremkommer med sine udsættelser,
Skjøndt den i 1885 for restaurationsarbeidet foreslåede plan
allerede blev oifentliggjort i det kongelige budgetforslag af
1886, og uanseet, at bygningens gavler, hvis form er
gjenstand for en af arkitektens anker, endog var fuldstændig
opførte, inden hans første skrivelse af 25de august 1888 blev
dateret. Desuden er der i alle arkitektens skrivelser og ikke
mindst i den seneste af 15de februar sidsti, fremkastet meget,
som ikke har nogen forbindelse med restaurationssagen og
som vi derfor selvfølgelig ikke agte at berøre.
Hvad vi derimod finde os opfordrede til at omtale, er for
det første arkitektens yttringer angående bygningens hvælvede
underrum eller rettere sagt dens mellemetage, da det ikke
kan betvivles, at der oprindelig jo har været en sådan etage
mellem de nuværende hvælvinger og et trægulv som forlængst
er forsvundet. Om denne mellemetage formoder arkitekten,
at den, som han udtrykker sig, <muligvis har været en rigt
udstyret middelalderlig menage», hvorved rimeligvis sigtes
til et kjøkkenmæssigt lokale. Angående dette rums
bestemmelse har der tidligere af andre været fremsat en formodning,
og vistnok vil spørgsmålet også i fremtiden blive gjenstand
for akreologernes overveielser. Hvorledes arkitektens mening
om en «menage» er opstået, finder han sig for tiden ikke
istand til med bestemthed at sige. Vistnok henvises til en
af ham citeret rapport af arkitekt P. Blix, hvori han sporer
en antydning i den nysnævnte retning, men nogen sådan
antydning formår vi ei at opdage, og naar arkitekterne i samme
forbindelse peger på trapper, der forene mellemetagen med
den øverste hal, dels i bygningens sydvestre hjørne og dels i
norder væg, kan der selvfølgelig ikke fra disse
trappeforbindelser sluttes noget til mellemetagens benyttelse som
«menage». Hvad det her egentlig vil komme an på, er, om
der i den nævnte etages østvæg, således som arkitekten alene
på en yderst svag formodning har fremholdt, forefindes en
røggang. I denne henseende kan det oplyses, at man ved de
hidtil anstillede undersøgelser ikke har truffet noget, som her
kunde tyde hen på tilværelsen af ildsted. Det må derhos
bemærkes, at den omhandlede Væg ikke, således som dens
øverste del i selve hallen, engang er faldt ned som følge af
brand, men derimod ligesom de dermed forbundne hvælvinger
endnu har bibeholdt sin oprindelige tilstand, så at man
selvfølgelig måtte have truffet spor af røggangen, hvis en sådan
nogensinde havde været forhånden. Når arkitekten endvidere
fremholder, at den foreslåede undersøgelse burde udstrækkes
til væggens yderside ved at borttage den her igjennem
årenes løb fremkomne forhøielse af det oprindelige jordsmon,
kan vi henvise til den i 1885 afgivne komiteindstilling, hvor
det i den for restaurationsarbeidets arkitekt foreslåede In strax,,
der senere er approberet af det kgl. departement, udtrykkelig
pålægges nysnævnte funktionær at foretage den anførte
sænkning af terrænet.
Idet vi dernæst gå over til at omhandle arkitektens
imødegåelse af vort tilsvar til hans tidligere ankeposter, kan
det foreløbig bemærkes, at han, Skjøndt dommer i sin egen
sag, i bemeldte skrivelse af 15de februar har udfærdiget
sådan attest om sine indsigelser, at de «har været og er fuldt
beføiede, og at disse bemærkninger altså har sin gyldighed,
uanseet hvad d’hrr. Bull, Christie og Nicolaysen i sagens
anledning har fundet sig foranlediget til at anføre >. Trods
denne sikkerhed tro vi dog, at der kan opstå nogen tvivl i
denne henseende, hvad der nærmere vil vise sig, når vi her
i forbindelse med det tidligere anførte, skal tillade os at
bemærke følgende.
Som det vil erindres, knyttede arkitekt Schirmers
ankeposter sig til de approberede former af hallens gavler og dels
af dens tagværk. Hvad først gå vierne og navnlig deres
trappemæssige afslutning angår, sees bygningen, som før
bemærket, med denne form på et kobberstik af Bergen fra ccr.
1580, og da vi trods arkitektens indvendinger af topografisk
historiske hensyn, har anseet tegningens fremstilling, navnlig
i det omhandlede punkt, som væsentlig stemmende med
bygningens daværende virkelige udseende, og da dette endvidere
af historiske grunde måtte antages fremkommet før
reformationen, så vilde det være i strid med de rette principer for
restaurationen af et historisk Monument, hvis man forsåvidt
gjenopførte bygningen på en anden måde end tegningen viser,
ligegyldig forresten fra hvilken tid af middelalderen de
trappeformede gavler end måtte skrive sig. I modsat fald kunde
man konsekvent komme til det resultat, at hallens øverste
portal, der vitterlig efter sin stil først hidrører fra det 15de
århundrede, burde borttages og afløses af et nyt i den samme
tidlig-engelske stil som den øvrige bygning. Men derved
vilde man have udslettet den historiske kjendsgjerning, hvorom
portalet vidner, at bygningen endnu så sent har været
benyttet eller påtænkt anvendt på en med dens oprindelige
Øiemed stemmende måde. Vi kommer dernæst til arkitektens
indsigelse mod det approberede tagværk og hvad dermed står
i forbindelse. Som bekjendt og omhandlet i komiteens
indstilling, har det under alle besigteiser af bygningen været
gjenstand for tvivl, hvor og hvorledes langmurernes
oprindelige overkant var afsluttet, dog fandt man det efter de
fornyede undersøgelser, som anstilledes i komiteens påsyn,
rime-ligst, at den reces murene viste i sin øverste del, måtte være
oprindelig, og derefter blev det første projekt for tagværket
afpasset. Senere da der skulde skrides til udførelsen af
arbeidet, viste det sig imidlertid, som bekjendt, ved
oprensningen af langmurens overkant, at denne var en senere
tilsætning, da der et stykke nede i muren blev truffet rester
af fastsiddende vandspyere, der således bragte fuld vished,
såvel om deres oprindelige antal og murens høide, som også.
om, at der, som formodet og fremstillet i projekt, fra først
af havde været en gang bag bygningens parapet eller
brystværn. Skjøndt det i høi grad var glædeligt, at man endelig
før arbeidets påbegyndelse fik fuld vished i det omtvistede
spørgsmål, og som følge heraf murens øverste del - hvilken
rimeligvis skrev sig fra det 17de århundrede, da bygningen
blev mishandlet ved at omdannes til batteri - måtte hort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
