Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 32.
TEKNISK UGEBLAD.
147
tages, er dog heller ikke dette, ubegribelig nok, tilpas for
arkitekt Schirmer, der finder det foretagne arrangement ikke
lidet problematis^, uden dog at nogen grund for denne
betænkelighed anføres.
Hvad tagværkets konstruktion angår, fandtes der som før
bemærket, ikke i bygningens mure noget spor og navnlig
ingen konsoler nede på væggene, som kunde antyde, at der
oprindelig havde været et loft efter engelsk mønster eller
med vexlende løse og faste bind, hvilende på lodrette
vægstykker (wall. pieces) med stenkonsoler. Dertil kom, at der
heller ikke hverken ud- eller indvendig findes murstiver, som
kunde berettige anvendelsen af enkelte hovedbind. Man var
derfor nærmest henvist til at væl^e en hovedform i lighed
med de norske tagværk fra middelalderen og navnlig sådant
som træffes i Vernæs kirke. Da man imidlertid anså det
ønskeligt navnligt at få tilveiebragt en forøget styrke i
tagværket, med hensyn til de større forhold i hallen, blev
komiteen enig om et projekt, hvori stavkirkerne anvendtes som
forbillede med hensyn til tagværkets hovedled,
knæforbindinger og udskjæringer. Ved dette gjør nu arkitekten den
mærkelige indvending, at man er kommet i modsigelse med
sig selv, da både den ældste rekonstruktion (Norske bygninger
I pi. XIII og XIV) og det første udarbeidede
restaurations-projekt, (Se ^Teknisk Tidsskrift« for 1888 pi. XIII og IX.)
skal være anlagte efter det forkastede engelske princip.
Denne påstand er imidlertid usand, da den omstændighed at
tagværket støttedes til murens ovenomtalte reces, sålænge
denne måtte ansees at tilhøre den oprindelige bygning, havde,
som det let vil indsees, ikke noget med det engelske system
at gjøre.
Endelig gjentager arkitekten sin indsigelse mod
konstruktionen af det lille rum, der i den approberede plan er
projekteret mellem den indre tagflade og tagbedækningen. Vistnok
nævner arkitekten ikke nu mere som tilforn noget om et
«stubbeloft med fyld», men han vedbliver dog fremdeles sin
påstand om, at man i middelalderen ikke vilde have arrangeret
sig på den foreslåede måde med bemeldte «stubbeloft>. Dette
er også forsåvidt ganske rigtig, som man i middelalderen
overhovedet ikke anvendte sådant dobbelt tag eller på en
måde et slags varetag; men når et rum af denne beskaffenhed
ansåes ønskeligt, for i forbindelse med et påtænkt isolerende
materiale at, som før bemærket, dæmpe lyden af veirnedslag
og tilveiebringe større lunhed i det i indre, måtte det være;
fuldt berettiget at benytte den foreslåede fremgangsmåde:
Det savner også grund naar det påståes, at tagets konstruktive
led skjules ved de i det approberede projekt fremstillede
arrangement, da man her vil få det samme syn af disse ledt
som ellers hvor åbent loft er anvendt, og der ikke med
rimelighed kan opstilles den fordring, at også leddene i det
til-føiede rum over loftet skal være synlige.
Tilbage følger de med det kgl. departements skrivelse af
20de februar oversendte 6 bilag.
Kristiania d. 22de marts 1889.
G. Bull.
Ærbødigst
p. p. Chr. Christie.
N. Nicolaysen.
Maskinistexamen.
(Slutning).
Jeg skal i denne forbindelse berøre, at
exami-natorerne ved den offentlige maskinistexamen i
Sverige og Tyskland efter de gjældende bestemmelser
skulde være «marineingeniører», d. v. s. ved
polyteknisk læreanstalt fuldt uddannede ingeniører, der
senere efter gjennemgået praxis i mekanisk
værksted er eller har været ansatte som arbeidsbestyrere
eller konstruktører ved værksteder for bygning af
skibe og maskiner for vedkommende marine.
I den tid på året, da lærerne ved
maskinistskolerne ikke var beskjæftigede med sin
skolegjer-ning, benyttedes de i privat virksomhed som
tilsyns-og besigtigelsesmænd ved dampskibe og fabriker
osv. og havde derved selvfølgelig en god anledning
til at følge med i sit fag.
Lærerne i modersmål, matematik og regning
va?r sædvanligvis almindelige timelærere.
I anledning af det spørgsmål, som her i landet
har været reist om, hvorledes maskinistskolerne bør
indrettes, enten som egne institutioner eller i
forbindelse med andre skoler, tekniske eller
navigationsskoler, skal jeg anføre de resultater, man i
udlandet erfaringsmæssig er kommen til i denne
henseende.
Som det fremgår af min rapport, er det for
tiden kun i Sverige (foruden ved en enkelt skole i
Kjøbenhavn), hvor maskinistundervisningen er kom-
bineret med andre skoler, nemlig navigationsskolerne.
Dette er et forhold, som blev istandbragt for 30
år siden, da den svenske maskinistlov emanerede,,
og som siden den tid ikke er forandret. Med
hensyn til hensigtsmæssigheden af en sådan
kombination udtalte bestyreren af navigationsskolen (og
maskinistskolen) i Gøteborg, hr. kaptein i marinen
Lagerwall, at han i ingen henseende fandt nogen
fordel ved denne ordning; de to undervisningsgrene
for navigationselever og for maskinistelever, som
ved første øiekast kunde synes at måtte være ialfald
i nogen grad beslægtede med hinanden, har i
virkeligheden aldeles intet tilfælles. Skolerne er derfor
også indrettede i overensstemmelse hermed, idet
navigationsafdelingen og maskinafdelingen i alle
dele, med hensyn til lærere, lokaler og apparater
er aldeles adskilte. Dampskibskapteinernes
undervisning i maskinlære har et ganske andet mål og
drives på en anden måde end maskinisternes, og
disse har på sin side ingen brug for navigationsfag,
Noget samkvem mellem navigations- og
maskinistelever existerer ikke, hverken i eller udenfor
skolebygningen. Kaptein Lagerwalls mening gik idet
hele ud på, at ligesom maskinisterne er at betragte
som tilhørende den tekniske stand, således bør også
deres uddannelse foregå ved teknisk skole. Han
mente, at hvis man havde de fornødne pengemidler
disponible, vilde maskinistundervisningen som al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
