Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK UGEBLAD.
155
ningen for andre dyr, og kan nu efter en midtgang
fortsættes tværs gjennem alle huse, og man befinder sig dermed ved
udgangen til samtlige slagtehuse for stort kvæg, kalve som
får. Man ser tvert gjennem alle huse lige ud til
Eldenaer-strasse.
I anden etage i det første hus, en kvægstald, findes 8
store sale for mikroskopisk trikinundersøgelse.
De følgende 3 slagtehuse 135 til 145 m. lang, 29 m.
bred, 4060 m2, har tilsammen 137 murhvælvede slagteceller
(kammer), ethvert 8,98 X 5,12 m. = 46 m2. De større
slagtere anvises hver et sådant slagtekammer. Det er publikum
forbudt at træde ind i disse slagteceller. Heisespil på
væggen hvorfra kjætting til små vogne på skinner i taget
be-kvemmeliggjør opheisning af slagtene, der kan være indtil
ca. 600 kilo tunge. Til hver slagtecelle hører en under denne
liggende muret hvælvet kjelder, samt i den midtre meget
høie halle hf bygningen et til hver side mod cellerne med
jerngitter e af delt rum for ophængning af skrottene.
Desuden hører for hver slagtecelle stald for 12 storfæ.
Iskjelder eller koldluftsrum findes ikke ved Berlins
etablissement. Det påstodes, at man ikke engang finder fluer i
kjødrummene.
Gulvene består af Mettlacherfliser, hvis hvidlige farve
letter kontrollen med rensligheden.
Gjennem det næste større slagtehus løber efter
midthallen et jernbanespor, hvor oplæssing af slagt kan foregå
direkte i jernbanevognene. For nærværende benyttes denne
imødekommenhed fra jernbanen udelukkende for export af
slagtede får til Paris. Hver vogn rummer ca. 300 får, op-
hængte, og er der i vognen afkjøling med is, samt er den
forsynet med selvvirkdnde ventilatorer. Man fortalte mig, at
temperaturen i disse midthaller var flere grader lavere end
den ydre lufts, ja op til 6°.
Kvægstaldene anvises slagterne til anbringelse af
dyrene-efter overføring fra torvet. I de brolagte gader ser man
aflåsede grønne tønder forsynet med den vanlige tragtformede
sikkerhedstrommel; de er bestemt til at optage de af
dyr-lægene konfiskerede syge dele, medens de røde jernkister -
kasser for de alm. slagtertrillebårer - optager mave og
tarme. Disse sidste tømmes af betjeningen i gjødselkastene
foran tværvæggene og staldene. Når man fortsætter
vandringen direkte gjennem slagtehusenes midtgang, så stanses man
ved politislagteriet og kvarantænestald, ialt 90 X 18 m. Til
høire af dette er et slagtehus for får og kalve med 37
slagte-kammere.
Midtpartiet af samme bygning danner en høi halle med
boder af jerngitter langs siderne. Den er oprindelig tænkt
til direkte udsalg af fersk kjød ved etablissementet, men på
grund af slagteriets beliggenhed er boderne lidet og intet
benyttet af publikum, hvorfor det hele nu vil. blive omdannet
og anvendt til slagtning af småfæ. Ved udgangsporten til
Eldenaerstrasse passerer man forbi en større bygning beboet
af 12 familier - betjente ved anstalten. Her findes tillige
kontorer for den kommunale dyrlæge.
Den nu tilbagelagte vei beløber sig til ca. 2 500 meter
og medtager ll/z times tid, når man ikke giver sig for
god tid. (Forts.).
Forslag til en bestemmelse i fremtidige bygningslove.
Under denne overskrift fremsætter kand. polyt.,
ingeniør J. Rump følgende bemærkninger i
«Industriforeningens Tidskr.»:
Det er særlig siden Pettenkofers
undersøgelser i Mtinchen, Fleck s i Dresden og v. Fodors
i Budapest, en kjendsgjerning, at grundluften
indeholder store mængder af kulsyre, og rimeligvis også
af andre luftarter, der er endnu mere skadelige for
åndedrættet. Og dette forhold har, efter at man
er bleven klar på, hvilken nøie forbindelse der står
mellem vore boliger og grundluften, i endnu høiere
grad tiltrukket sig hygieinikernes interesse. Det
har nemlig vist sig, at vore boliger i høi grad navnlig
om vinteren ventilerer grunden, idet de omtrent virker
som en skorsten. Skematisk seet er forholdet dette,
luften i boligen er betydelig varmere end den på
gaden (i en streng vinter kan temperaturforskjellen
stige til 40° C.), da nu kold luft har større
vægtfylde end varm luft vil hin tynge mere på sit
underlag end denne; ved dette overtryk synker
gadeluften ned i jorden, hvorved grundluften presses op
i vore boliger. I virkeligheden er forholdet meget
mere kompliceret, og navnlig må det bemærkes, at
luften i almindelighed ikke trænger ned i jorden i
nærheden af den bolig, hvor den afgives, men langt
derfra, således at den får tid til at blive forurenet
af de i jorden værende bedærvede stoffer.
Man er derfor i den senere tid begyndt syste-
matisk at undersøge kjælderluften, for på den måde
at klargjøre sig, hvor store ulemper der kan opstå af
grundluftens indtrængning, og jeg skal særlig
henvise til nogle undersøgelser af læge L. Betcke,
som han efter prof. TJ f f elm an ns opfordring
foretog af luften i flere kjældere i Rostock, og som på
en meget slående måde bekræftede ovenstående lov.
(Deutsche Vierteljahrschrift flir offentliche
Gesund-heitspflege. Band 21, 1889.)
For at hemme forbindelsen mellem kjælderluft
og grundluft er man gået forskjellige veie. Dels
har man opstillet fordring om at kjældergulv og
vægge skulde beklædes med et af luften
uigjennem-trængeligt materiale, dels har man forlangt, at der
under kjældergulvet skulde skabes et rum
(eventuelt en dybere kjælder) der ved lyskasser skulde
sættes i forbindelse med den ydre luft, således at
denne og ikke boligen modtog den opadstigende
grundluft. Den første fordring må, særlig da den
er betydelig billigere end den anden, siges at være
meget heldig, og den er mangfoldige steder optaget
i bygningslovene, dog ikke Lher i landet. Efter min
mening hører den også hjemme i enhver god
byggelov, men jeg tror ikke, at man bør blive stående
ved den, og det af flere grunde.
For det første er det, når fordringen virkelig
skal være effektiv en meget streng fordring.
Almindelig herskende er den mening, at et godt ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
