Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
TEKNISK UGEBLAD
21de aug, 189O
Denne ligesom alle haller reiispyles efter enhver torvdag.
Der findes 4 værelser for politi, vogtere og arbeidere.
I kjelderetagen findes en tarvelig indrettet reservehalle
for 3000 får.
Herfra gjøres en afstikker til gjødselrampene, hvortil
der fører dobbelte jernbanespor i dennes midte, samt forsynet
med vogn vægt i sporet. Der leveres årlig ca. 16V2 million
kilogram gjødsel, hvoraf kvægtorvet leverer 4A. Al gjødsel
er bortakorderet og afhentes på pladsen af kjøberen. Den
afsendes væsentligst pr. jernbane. I Sachsen og Uchermark
er de største forbrugere. Betaling for gjødselen er 23 pf.
pr. 50 kg. Østlig over sporene findes en bygning med en
stor fabrikskorsten. Her finde vi 2 dampkjedler (26’ X 4’)
og et varmtvandsreservoir - 3 jerntanke - på 90000 liter,
alt til vadskning og spylind af kvægvoguene. Ingen benyttet
kvægvogn må leveres fra kvægtorvet, inden den på
befragterens regning, er renset, vadsket ind- og udvendig, spylet,
derefter oversprøitet med varmt sodavand, og omhyggelig
revideret af en veterinær. Ugentlig kommer til torvet ca. 20
extra kvægtog med ca. 550 jernbanevogne, der inden 12 timer
skal være renset, desinficeret og færdig til afgang. Til
ren-gjering af hver vogn anvendes ca. 3 kubikmeter vand og
ca. 40-50 gram soda. Hele pladsen er brolagt, også mellem
skinnerne, og med afløb til kloaken. Kloakbrøndene er 6 m.
dyb, og er 2 m. X l*/2 m. i firkant med udløb l m. over
bunden, hvorved alt tykt bundfald samles på bunden.
Ren-gjøring foregår l gang ugentlig. Brøndene er cementeret
helt op til låget. Det varme vand fordeles fra beholderne
til ledninger under jorden, og optages ved 42 vandstændere.
Desinfektionspladsen med rampe er 950 m. lang, og kan der
samtidig opstilles 3 tog.
Ved gummislanger føres vandet fra stænderne ind i
vognene, hvor 33 til 36 mand udfører rengjøringen. Ifølge
banernes lastereglement, må der ikke anvendes brendbart
strø-elsesmaterial i vognene. Man benytter derfor fin sand dertil.
I de årlig indgående ca. 25 000 jernbanevogne produceres
ca. 11 millioner kg. urin og gjødselblandet sand, som
direktionen afgiver til overgjødsling af græsmarkerne, og som må
bringes bort med extratog.
Længere borte ligger et salteri for rå huder, hvor disses
saltning og tørring foregår. Anlægget er bortleiet. Lige ved
samme ligger sanitetsstalde med slagtehuse, og hvortil fører
direkte jernbanespor. Mistænkelige dyr for export afleveres
her til opservation og nedslagtning.
"Vi vender nu tilbage og forbi kalvehallen, og se en
mindre expeditionsbygning for jernbanen. Her er en
over-gangsbro, der fører over alle spor - «kvægbanegård en»,
begrænset af et 1000 m. langt gjærde - samt til
personstationen «Centralviehof» for ringbanen. Pladsener 1060 m.
lang, 75 m. bred, udgjør 8Va hektar og har kostet Berlin
l 224 440 mark, har 13V2 km. jernbanespor, tillader samtidig
losning fra 4 tog å 400 meters længde. Størrelsen af de ved
sporene værende 170 losse- eller kontroltællefolde har den
dobbelte grundflade af en jernbanevogns.
Derefter kommer man til en salgshalle for får, der er
217 m. Ihng, 72 m. bred, i sit ydre lig kvæghallen. Den er
afdelt i 307 folde og rummer 35 000 får. Der findes tillige
vægte. Indredningen er hovedsagelig af træ. Bygningen har
ryttertage og på siderne flere pulttage. Den benyttes også
delvis til kalve. Ved siden af denne halle findes svinehallen
217 m. lang, 66 m. bred, 14322 m2., med 600 folde for 8 000
svin. Der findes 8 vagte for levende dyr. Hallens ene
yderside er overbygget for vadskning af indenlandske svin; de
udenlandske vadskes ikke. I den nordlige ende af hallen
findes til sine tider den kgl. station for indsamling af
animalsk vaxnu
I den sydlige ende er værksted for håndværkere. Nord
for denne halle er en mindre for udenlandske - ungarske
svin. Her findes også en retirade.
Vi har nu mod vest et gjærde, der skiller kvægtorvet
fra slagtehusene. Man må på disses inspektionsbyrå få et
indtrædelseskort til slagtehusene, samt skrive sit navn i en
udlagt protokol.
Jeg skal nu gjennemgå slagtehusene og dertil hørende
indretninger. De forefindende 7 slagtehuse tilfredsstiller for
nærværende Berlins behov for den ugentlige nedslagtning af
ca. 2500 storfæ, 8300 svin, 1880 kalve og 5200 får. Storfæ,
kalve og får bringes over fra kvægtorvet gjennem den
sydlige, svin ad den nordlige port. Eor ethvert dyr som
overføres til slagtehusene må ved portene afleveres til
billetkontrolløren en kvittering forat alle afgifter til kvægtorv og
slagtehuse er betalte.
Ved nu at svinge til høire efter den brolagte gåde forbi
restaurationen, kontor for kjødkontrol og dyrlæger, det af den
jødiske menighed oprettede inspektionsbyrå for slagtere,
kommer man ved svinestalden til: svineslagtehus for en
gros-slagtere. Man går tværs over denne bygning. Den er
101 m. lang, 27 m. bred, 2 727 m2. Der er 14 skoldekar med
heisekraner til hvert, og har Varmtvandsledninger fra
kjedelhuset. Ligeledes finder man politilåsede jernkasser med en
trommel ovenpå, hvori en slags bred vifte løber rundt og^
lukker åbningen for udtagning af noget. Heri kastes alle
af dyrlægene konfiskerede syge dele, hvilke under kontrol
overføres til «Abdåckriet» udenfor Berlin.
De afkjølede af dyrlægen undersøgte og derefter
stemplede skrotte bringes af eierne til særskildte murhvælvede
kammere, hvoraf 28, eller til murhvælvede kjeldere. I de 3
svineslagtehuse findes 92 og i storfæslagtehusene 137
lignende kammere, hvilke sidste også benyttes direkte til
slagtningen. I mellem hvert slagtekammer findes en gang, ad
hvilken svinene føres direkte ind udenfra til dræbning med
kølle og stikning i slagtefolden.
Det næste hus vi kommer til er kallunvadskeriet, hvor
kalve, fårehoveder og fødder skoides, tarme vadskes og
ren-skrabes for slim. Det er udstyret med skoldekjedler og
vadske, varmt- som koldvandsledninger.
Albuminfabriken, der er bortforpagtet får ingen komme
i, og .påsees ligeoverfor uvedkommende meget strængt, således,
at endog slagteriets overordnede betjente ikke fik noget
kjendskab til fabrikens indre. Her bliver det fra slagtehusene
i lave blikfad opsamlede blod fraskildt sit albumin; resterne,
det indtørrede fibrin sælges som kvælstofrig tilsætning for
kunstig gjødning.
Ligeså «r bortforpagtet talgsmelteriet, som oparbeider
stoffe for stearin og sæbefabrikationen, samt tillige margarin
for kunstsmør.
Tarmvadskeriet indeholder rum for mekanisk rengjøring
af tarme og blærer, samt disses tørring eller indsaltning til
videre konservering. Dette etablissement er også bortleiet.
I smeltekjøkkenet bliver de svin som af dyrlægene findes,
befængt med tinter, dog kun til en vis grad, udsmeltei under
forhøiet damptryk og omdannet på denne måde delvis til
menneskelig næring som smult. Der anvendtes løg ved
kogningen af smultet, måske for aromaens skyld. Affaldet
såsom ben, kjød afleveredes til «Abdackereiet» for i dette at
omdannes til gjødning. Det er årlig ca. 2000 svin, som
behandles på denne måde.
Ved nu et vende tilbage, passeres gaden mellem en
svinestald og tvende ved siden af hinanden liggende
slagtehuse for svin, ethvert med 9 skoldekar og 56 murhvælvede
kammere til opbevaring af de slagtede dyr.
Af de 3 svineslagtehuse benyttes det mellemste
hovedsagelig af de såkaldte leiede, lønnede, slagtere, og det andet
til høire af de mindre de næringsdrivende slagtere. Vi
kommer dernæst til det første af de huse tilhørende slagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
