Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35.
TEKNISK UGEBLAD.
157
Indhold: Offentlige kvægtorve og slagterier. (Forts.). - Fotografiske meddelelser. - Tekniske nyheder: Gasforbrug og elektrisk belysning. - Elektriske ledninger i tordenveir. - Constant Rousseaus
nye positive akkumulatorer. - Prisen på piatina. - Nye isolations-midler. - Fabrikation af kulfibre for glødelamper. -
Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Forts.).
Det kommunale «Centralslagteri«, slagtehuse og
kvægtorv, i Berlin optager i areal 36,70 hektar, ligger som nævnt
i nordøstre del af staden foran «Frankfurter Thor* og nord
for ^Frankfurter Allé», er opført fra 1878 til 1881 for
kommunens regning efter tegninger af «stadtbaurath
Blanken-stein» og under ledelse af «stadtbauinspektor Lindemann*.
Etablissementet er sat i drift 1ste marts 1881. Slagtetvang
med obligatorisk kjedkontrol er indført i Berlin fra 1ste april
1883. Fra den dag af må altså i Berlin kun slagtes i det
kommunale centralslagteri, og intet kjød kan bringes ud fra
slagtehusene uden at være forsynet med kjødkontrollens
stempel.
Fladeindholdet af kvægtorv med banegård og
kvaran-tænekvarter udgjør 28,77 hektar, slagteriet 7,93 hektar.
Længden fra øst til vest er 1000 m. og bredden 450 m.;
høiden over floden Spree er 18 å 20 m.
Der er ialt 51 bygninger, der dækker en grundflade af
12,9 hektar, hvoraf i slagteriet falder på 19 bygninger 3,1
hektar, og for 32 bygninger 8,8 hektar på kvægtorvet.
Bygningsmåden for alle bygninger er temmelig lige. De
er med undtagelse af 3 bygninger udført af massivt murværk
i rød og gul forblændingssten. 12 kvæg og 4 fårestalde har
murhvælvede tag for sine foderlofte, samt tagtækning af
skifer. De øvrige 37 bygninger har dobbelt paptag.
Grundfladen af samtlige brolagte gader udgjør 102000
m2, med en samlet længde af 9207 m. = 1,23 tysk mil.
Længden af gasledningerne er 28 000 m. med 3 000 blus. Det
årlige gasforbrug er 390000 kubikmeter gas, for hvilket der
svares en årlig afgift af 62400 mark til det kommunale
gasværk. Længden af vandledningerne er 20 000 meter og er
forsynet med 2000 vandkraner. Det årlige, vandforbrug fra
byens ledning er 340 000 kubikmeter, eller 340 mill. liter, for
hvilket betales i vandafgift 51 000 mark. Det daglige
gasforbrug for kvægtorvet er ca. 441 m3, og for slagteriet 619 m3.
Det daglige vandforbrug er ved kvægtorvet ca. 403 m3, og
ved slagteriet 499 m3. Der findes kloakledninger overalt i
tilslutning til det offentliges, og er der nedlagt 28 000
glaserede lerrør med en diameter fra 10-60 cm. Der findes ialt
l 700 kloakslug.
Anlægskapitalen er 12814711 mark og fordeles med
7 315 144 mark til kvægtorvet og 5 499 567 mark på slagteriet.
I disse udgifter er medregnet for grunderhvervelse
958 000 mark, forrentning, grunderhvervelse og byggeudgifter
under byggetiden 470 267 mark, regulering af gader og disses
brolægning udenfor anstalten 724666 mark, alt løsøre med
inventar 2000000 mark, samt for den 8,8 hektar store
banegård l 224 440 mark.
I anlægskapitalen 5499567 mark for slagteriet er
medregnet l 091 263 mark skadeserstatning til 207 privatslagtere,
og heraf alene 600000 mark til kvæghandelsaktieselskabet
for lukningen af de private etablissementer ved indføring af
slagtetvang.
Årsregnskabet balancerer med 31/* mill. mark.
Ifølge opgaver for driftsåret 1ste april 1888 til 1ste april
1889 er kvægtorvets indtægter 2065712,14 mark og dets
udgifter 1539210,35.
Fotografiske meddelelser.
Objektivernes vinkel.
Man hører tale om obj ektiv med lang brændvidde
og om storvink le d e objektiver. Dette er selvfølgelig
kun en sprogbrug, idet benævnelserne intet har med
objektivets virkelige brændvidde at gjøre. Der er således intet i
veien for, at af to objektiver, der begge har en brændvidde
af 15 cm., er det ene storvinklet, medens det andet er et
objektiv med lang brændvidde. Om man fra samme
standpunkt fotograferer samme gjenstand med de to objektiver så
bliver den også i begge tilfælde ligestor og på ligestore f.
ex. 9 X 12 cm. plader kommer der et li gestort (udstrakt)
billede. Men forskj ellen ligger da i, at man til det
stor-vinklede objektiv kan benytte en større plade f. ex. 13 X 18
cm. og dog få skarpe billeder i randen. Man kunde altså
antage, at et storvinklet objektiv altid vilde være at
foretrække. Dette forholder sig imidlertid ikke så, idet
perspektivet ved et storvinklet objektiv kommer til at synes
overdrevet, idet de nærmeste gjenstande bliver uforholdsmæssigt
store, medens de fjerne bliver forsvindende små. Endvidere
må et storvinklet objektiv af blændes stærkere end et med
lang brændvidde og vil selvfølgelig arbeide langsommere.
Det storvinklede objektiv bør altså benyttes ved fotografering
af interiører, hvor man har lidet valg af standpunkt eller i
det hele ved nære gjenstande. Hvor fjernere gjenstande skal
tages som f. ex. landskaber med åser, blånende eller
snedækte fjeld o. 1. må man bruge et objektiv med lang fokus.
Hvor stor den synsvinkel er, der indesluttes af et objektiv
kan beregnes, når man kjender brændvidden og den største
plade som objektivet bedækker skarpt helt til randen. Er
pladens største side = a, brændvidden = / og vinkelen =
«°, så kan denne findes af følgende formel:
tg 2- = -^
^2 2/
Divideres siden a med brændvidden / og derved fås en
af de i øverste række stående tal som kvotient, så er det ret
under stående tal det antal grader, som vinkelen indeslutter.
j- = 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9
l
a = 17° 23° 28° 33Va° 39° 44° 481/«0 53°
a
7
= 1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.8
2
a
= 58°
62°
66°
70°
74°
77Va°
84°
90°
Tager vi f. ex. Steinheils gruppeantiplanet no. 2, der har
en brændvidde af 14,4 cm. og bedækker en plade (med fuld
åbning) hvis side er 9,5 cm. så er altså
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
