Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
165
Indhold: Elektrisk industri i Skandinavien. - Ny skrivemaskine.
- Offentlige kvægtorve og slagterier. (Forts.). - Tekniske
nyheder: Havedyrkningens venner. - Jordskråningers befæstning. - John
Ericson. - Elektrisk sporvei. - Elektriske omnibusser. - Rørelsen
synes i England atter at øges. - Pripers buelampe for vexelstrøm. -
Den elektriske strøms indflydelse på friktionskoefficienten. - St. Elms
ild (veirlys) og veirspådomme. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad
no. 5 med planche 26-30. -
Elektrisk industri i Skandinavien.
\OY ca. 5*/2 år siden oprettede en svensk ingeniør,
hr. Strehlenert en fabrik i Sodertelje for
tilvirkning af elektriske glødelamper. Til en
begyndelse blev fabriken drevet i mindre skala, men
flyttedes snart til Stockholm og har lidt efter lidt
vundet sådan tillid, at fabrikationen nu går op til
over 1000 lamper om dagen. For største delen
exporteres lamperne til udlandet, hvor de har
vundet indpas hos flere af de største forbrugere af
glødelamper. Således har firmaet Schuckert & Go.
i Ntirnberg nylig gjort en bestilling på 300000
lamper. Glasset til lamperne hentes fra Eda
glasfabrik ved Charlottenberg. Kullet tilvirkes af
bambusrør indført fra de Edison’ske plantager i Japan.
Dette rør kommer skåret i tynde stænger eller
skiver omtrent af samme længde som det vordende
kul og høvles siden til runde rør af tykkelse som
et hestetagel. Rørene vikles derefter omkring en
slags af kul tilvirket form, der dækket af grafit
føres ind i den for øiemedet særskilt konstruerede
brændovn, en hemmelighed for alle andre end
opfinderen, ingeniør Strehlenert og den murer, som har
opført ovnen. Efter 18 timers forløb er bambus-
røret forvandlet til kul, som dog må undergå
forskjellige præpareringsprocesser, inden det kan
indsættes i lampen, hvor det gjennem 2 korte
piatina-tråde kommer i forbindelse med den ydre ledning.
Glaslampen, der allerede har gjennemgået adskillige
operationer, igjensmeltes, en ny åbning anbringes,
og i denne indsættes et glasrør, gjennem hvilket
luften skal pumpes ud.
Den størst mulige lufttomhed er nemlig
nødvendig, for at lampen skal kunne gjøre tjeneste. Denne
operation går for sig i et særskilt rum ved hjælp
af kviksølvstrømme, der drives af en archimedisk
skive. Såsnart resultatet er opnået, igjensmeltes
røret, lampen kidtes og gipses, forsynes med
messing-hylse samt loddes og justeres for nu endelig at
kunne føres ind i lagerrummet.
Glødelamperne er af ulige lysstyrke, vexlende
mellem 10 og 50 normallys, men kan bringes op til
en styrke af ca. 150 normallys for en eneste lampe.
Antallet af arbeidere, der for største delen udgjøres
af kvinder og :unge mænd går op til 50.
I Kristiania holdes lager af disse lamper hos
firmaet C. Geijer & Go.
Ny skrivemaskine.
Skrivemaskinen i og for sig er ikke nogen ny
opfindelse; vi har også i tidligere årgange leveret
beskrivelse og tegninger af skrivemaskiner, der har
arbeidet fuldt tilfredsstillende. Som bekjendt, er de
fordringer, man væsentlig stiller til en skrivemaskine,
at man med den
uden tidsspild efter
nogen tids øvelse
skal kunne
frembringe et almindeligt
brev istand til at
aftrykkes i
kopipressen og forøvrigt
skrevet eller rettere
trykt med
almindelige trykbogstaver
og tal.
Man skal altså .=..=
O , , T
opnå et pyntehgere
"–udseende af brevet
og dermed samtidig
blive fritaget for ulemperne af utydelig
håndskrift.
Den nedenfor afbildede maskine der fører
navnet «Meritt» og er patenteret i flere lande i
februar iår, synes os, efter de prøver vi har
anstillet, at måtte
kunne opfylde de
fordringer, vi foran har
stillet til en god
skrivemaskine og
vi antager, at man
inden ganske kort
tid vil kunne opnå
tilstrækkelig øvelse
til at kunne skrive
hurtigt med den.
Den har bl. a. den
gode egenskab, at
typerne i den er løse,
således at de efter
ønske kan ombyttes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
