- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
166

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

TEKNISK UGEBLAD

Ilte Septbr. 189O

med andre. Hele maskinens ordning er meget
sindrig og enkel og således meget hensigtsmæssig.
Vi er dog ikke uden tvivl ligeoverfor dens varighed,
hvorom kun erfaring kan belære; men under alle

omstændigheder må den være let at reparere. Hele
apparatet sælges, såvidt vi ved for kr. 60,00 hos
firmaet Didriksen & Moe her i byen.

Offentlige kvægtorve og slagterier.

(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Forts.).

Planeringsarbeidet begyndte i november 1881 og den 4de
december 1883 åbnedes anstalten til almindeligt brug.
Omkostningerne har ialt været l 834 982 mark, hvoraf til
grunderhvervelse 217111 mark, administration 66900 mark,
udsmykning af indkjørselsporten 13 500 mark, hotel og børslokale
132000 mark, brolagte gader 135000 mark.

Ifølge årsregnskabet for 1887 - det 4de driftsår - har
indtægterne været 285 635,96 mark, hvoraf de væsentligste
er: leieafgifter 13460,80 mark, slagtegebyrer og furage
250183,57 mark, gjødning, melk, blod og affald 8487,87

Udgifterne har været 226 553,01 mark, hvoraf til lønnin"
ger 49 711,20 mark, furage 42 106,05 mark, renter og afdrag
på anlægskapitalen 97000 mark, bidrag til syge-og
pensionskasse samt ulykkesforsikring l 736,34 mark, gratifikation til
betjente 1300 mark.

Overskuddet bliver 59082,95 mark, hvorfra yderligere
går til afskrivning på grund, bygnings- og maskinkonto P/2
pct. af bogværdi 28 000 mark, til afskrivning på
inventar-konta 4962,28 mark og til reparationer med nybygning 8000
mark, tilsammen 40962,88 mark hvorved fremkommer et
nettooverskud af 18 120,07 mark.

Anstalten har i 1887 været besøgt af 13 825 personer,
som har betalt for adgang 2765 mark.

På kvægtorvet blev fremført til salgs følgende antal dyr:

Storfæ..........12536

Svin...........49480

Kalve...........25230

Får...........17266

Gjeder.......... 83

Ialt blev solgt 92 513 slagtedyr og af dette antal
expor-teres 29364 stkr.

Gjennemsnitsprisen på de solgte dyr har i 1887 været:

’Storfæ........55,33 mark

Svin.........47,64 og 49,08 mark.

Kalve........55,78 mark

Får.........30,18 mark.

Prisen gjælder for storfæ pr. 50 kilo kjød vægt, for svin
pr. 50 kilo levende vægt med fradrag af 20 kilo tara for
hvert svin, for kalve pr. 50 kilo kjødvægt, for får pr. 50 kilo
levende vægt.

I slagteriet nedslagtedes i driftsåret:

Storfæ . . . 8252 efter gjennemsnitsvægt 315,5 kg.

Svin .... 28 178 =2 603 506 -

- å do. 91 kg. = 2 564198 -

Kalve ... 23 557 å do. 31,5 kg. = 742 045,5 -

Får . . . . 10 776 å do. 23,5 kg. = 253 236 -

Gjeder ... 75 a do. 19 kg. = 1425 -

Sum 70838 dyr fra slagteriet 6 164 410,5 kg.

Af indført kjød undersøgtes....... 187882 -

Desuden er nedslagtet 398 heste å 300 kg. . 119400 -

211 hunde å 10 kg. .......... 2110 -

Tilsammen behandlet i slagteriet 6 473 802,5 kg.

Når ifølge opgave befolkningen udgjør 121 783 indb., så
bliver kjødforbruget 53,16 kg. pr. individ. Det bemærkes, at

heste- og hundeslagteriet danner en særskilt afdeling inden
slagteriet. Af indført kjød konfiskeredes i 4 tilfælde for
udpræget tuberkulose og i 3 for trikiner. Af det i slagteriet
nedslagtede storfæ er tuberkulose forekommet i forhold l: 19,5
eller 5,13 pct. Det konfiskerede kjød overleveredes enten til
natmanden eller benyttedes til fyring under dampkjedlerne.

Udgifterne ved slagteriet bliver ca. 4’/2 pf. pr. kilo kjød
eller pr. hoved af befolkningen 2,35 mark pr. år fraregnet
kontrollen for indført kjød.

I Leipzig har kommunen ladet opføre et særdeles
smukt udstyret slagteri i forbindelse med kvægtorv. Denne
indretning åbnedes først i juli-august denne sommer.

Hvad proberhed og kostbart udstyr angår, er Leipzigs
det første, jeg har seet på denne reise. Opgave over
anlæggets tilblivelse og udførelse in. m. var ved mit nærvær ikke
samlet endnu, men sagdes der i løbet af vinteren at ville
udkomme en faglig brochure med tegninger over samme. Det
blev mig opgivet af direktøren, at kvægtorvet kostede ca. 1,8
million og slagteriet ca. 2,6 mil. mark. Indløsning af
slagte-privilegier udgjorde antagelig mindst 100000 mark.

Ved alle beboelsesbygninger og stalde springer taget frem
ca. l m. foran vægfladen, medens ved slagtehuse og
salgshaller ca. 2,60 m., såvel for at beskytte murværket mod
veirets indflydelse som af hensyn til den derved opnåede
gunstigere temperatur i husenes indre. Alle bygninger er
opført af solid murværk i gul sten. Fundamenteringen er
beton. Et solid asfaltskikt hindrer fugtighedens opstigning.
Til sokler er anvendt granit. Bånd og gesimser er af
sandsten.

Bygningerne på kvægtorvet dækker i areal ca. 8100
m2., og haves til disposition til udvidelse for bygninger
6 700 m2.

I salgshallen for storfæ er standpladsen for dyrene
ordnet i to rækker efter bygningens længde med 3,10 meter
brede gange efter midten og l meter brede fodergange langs
væggene; derhos findes to tvergange. Langs væggene
udvendig kan også opstilles dyr. Længden af dyrets standplads er
3,5 m. og bredden fra l til 1,5 meter efter antallet af dyr.
Krybberne består af glaseret brændt ler.

I torvstalden for storfæ er ligeledes langs væggene l m,
brede fodergange.

I salgshallen for svin er pladsen pr. dyr beregnet til
0,75 ma. og i salgshallen for småfæ til 0,40 m2, pr. stk.

Alle bygninger er af solid mur med jern og
træindred-ning, samt cementgulve i folde og riflet halvglaseret tegl i
alle gange. I alle stalde er muret hvælvede loftstage, over
hvilke de vanlige foderlofte. Alle skyveporte er af bølgeblik.
I alle haller er opstillet decimalvægte.

I den store dobbelte salgshalle var loftet af oljet
lyst træ. Under dyrene anvendtes overalt strå til strøelse.

På jernbanens losserampe, belagt med halvglaseret tegl,
var der solide rækværkfolde tvers over rampen, og hvor det
tilsvarende længden af en jernbanevogn. I salgshallen for
svin, ligeledes med oljet lyst trætag, er der på gulvet ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free