Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 39.
TEKNISK UGEBLAD.
173
Indhold: Offentlige kvægtorve og slagterier. (Forts.). - Lidt
fysik.- Tekniske nyheder: Apatitfelt. - Produktionen af rujern
i Frankrige. - Bog- og bladnyt. -Norsk Patentblad no. 6 med planche
31-33. - .
Offentlige kvægtorve og slagterier.
(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.} (Forts.).
Hannover har ca. 149 000 indb. Ved anlægget af
kjølehuset var hersteds oprindelig påtænkt over kjølerunimet at
anbringe en større isbeholdning, så at afkjØiet luft gjennem
kanaler skulde tilføres dette, men ved at sammenholde
udgifterne for underhold og amortisation for denne måde mod
koldluftsmaskine, blev denne sidste fordelagtigst for anstalten.
Den vigtigste faktor ved kjødets opbevaring er luftens
beskaffenhed.
Afkjøling med is frembringer større fugtighed, kjødet
taber i farve og udseende. Det er ikke holdbart så længe.
Koldluftmaskinerne frembringer en ulige tørere luft,
underholder en jevnere temperatur, og udsætter ikke stoifene for
sønderdeling. Hannovers kjølehus 64 X 18 m. = 4000 m2.,
idet høiden er 3 m., er bygget således, at en udvidelse af
lokalet kan ske i overetagen foruden en forlængelse af
bygningen på ca. 30 m.
Væggene er muret med isolerende luftskikte, og lokalet
forsynet med dobbelte vinduer, hvori mat glas. Gulvet er
asfalteret, og med fald mod midten for renspyling. Rummet
er ved jerngittere delt i 94 låsfærdige afdelinger.
Apparaterne er efter system af Oscar Kropff i Nordhausen, og har
til opgave at underholde en temperatur af + 4° R.
Kjølehuset benyttes fra mai inklusive oktober måned, og
det har vist sig, at kjødet er fuldstændig lige friskt efter 6
-8 ugers opbevaring. Længere tids opbevaring er neppe
nødvendig for omsætningens skyld. Derhos er det værd at
lægge mærke til, at kjød godt kan bringes ud fra kjølehuset
og atter tilbage uden at tabe i udseende, hvilket ikke er
tilfældet med opbevaring efter is-frysehus-metoden.
Jeg hørte første klasses restauratører og hotelværte
erklære, at kjød ved en tids opbevaring i kjølehuset var ulige
mørere og mere velsmagende end ved brug som
ny-slagtet.
Alt maskineri til koldluftsmaskineriet er leveret fra
maskinfirmaet Wegelin & Hiibner, Halle a Saale.
Medens efter Linde afkjøling sker efter
kompressions-systemet, sker det i KropiFs efter absorbtionsmetoden, med
andre ord det hele foregår som en almindelig
destillationsproces, fordampning, absorbtion, pumpning foregår
kontinuerlig.
I amoniakkjedlen fyldt med salmiakspiritus besørger et
damprørsystem opvarmningen, så at gas gjennem rektifika.
tionsapparatet kan undvige til kondensatoren, en kjedel hvori
et rørsystem omgivet af kjølevand, for i denne at fortættes.
I samlekassen eller absorberen samles den gasfattige vædske
fra kjedelen med gasen fra kulde- og isapparatet. I kassens
nedre del ligger et rørsystem hvorigjennem stadig løber
kjølevand. På denne måde frigjøres varme. Den gasfattige
Lidt fysik.
Materien. Hele den os omgivende natur, mennesker, dyr,
planter, alle gjenstande, vandet, luften o. s. v. det som vi
kan opfatte eller iagttage med vore sanser, kalder vi
materielle eller fysiske legemer. For at vi skal kunne erkjende
eller iagttage deres tilværelse antager vi, at de må bestå af
et stof - materien.
Molekyler og atomer. Materien kan deles ved mekaniske
eller fysiske midler indtil man kommer til mindste dele -
molekylerne - som man ikke længere kan få delt ved
disse midler. De kan imidlertid deles videre ved kemiske
midler i de sidste mindste dele - atomerne. En dråbe vand
kan man ved at brede den udover en umådelig stor flade
tænke sig at kunne dele således op, at der kun findes
vandmolekyler ud over hele fladen. Men på kemisk vei kan man
så dele et vandmolekyl i atomer af surstof og vandstof,
hvorved altid det samme blandingsforhold optræder, idet der
for at frembringe en vægtsdel vand altid til l vægtsdel
vandstof må komme 8 vægtsdele surstof.
Fysikens opgave er det nu at undersøge og iagttage de
egenskaber hos de fysiske legemer - materien - der er
fælles for dem, uden at deres sammensætning væsentlig
forandres, altså uden at molekylerne forandres eller opløses i
atomer.
Agregattilstande. Fysiken betragter legemerne i tre
forskjellige tilstande, hvori de kan forekomme - de
såkaldte a gr e gattiis tand e - nemlig den faste, den
flydende og den luftformige (gasformige).
Om et legeme befinder sig i den ene eller anden af disse
tilstande beror på det forhold, hvori materiens molekyler
befinder sig til hinanden, idet molekylerne ikke ligger klods
ind på hinanden men adskilte ved mellemrum.
Molekylarkræfter. Ligeledes virker der mellem
molekylerne kræfter, der tildels søger at nærme molekylerne til
hinanden tildels søger at fjerne dem fra hinanden, og
eftersom den ene eller anden art af disse kræfter har overtaget,
befinder legemerne sig’i en forskjellig agregattilstand. Når
disse kræfter opveier hinanden og molekylerne befinder sig i
en bestemt midlere afstand fra hinanden, som de søger at
bibeholde og efter enhver forstyrrelse atter indtage, så siges
legemet at være fast.
Det faste legeme har derfor en bestemt f orm og et bestemt
rumindhold, som det i det væsentlige søger at bibeholde eller
efter enhver forstyrrelse atter at indtage.
Agregattilstand og temperatur. Den faste tilstand antages
alle legemer at befinde sig i ved en bestemt -temperatur -
det absolute nulpunkt1).
Ved en høiere temperatur vil ikke længere molekylerne
befinde sig i ro men svinge frem og tilbage, idet snart de
tiltrækkende og snart de frastødende kræfter mellem dem har
overtaget. Molekylernes afstand bliver herved stadig
foranderlig og ved en vis grad heraf, vil molekylerne kunne
forskyves forbi hinanden. Legemet går herved over i
flydende tilstand.
Drives opvarmningen videre så kommer molekylerne så
langt fra hinanden, at det ene ophører at virke på det andet
og legemet går da over i den luftformige tilstand.
*) Må ikke forvexles med termometrets nulpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
